Læsetid: 4 min.

Sådan skal en digter-film laves

Der er stemning, oplysning og underholdning at hente i ny dansk kortfilm om New York-digterne
15. august 2001

Kortfilm
»I den første generation af New York School-digtere betragter jeg som de fire væsentligste: John Ashbery, Frank O’Hara, Kenneth Koch og James Schuyler. Der var andre, der var Barbara Guest, Harry Matthews, Kenward Elmslie, Edwin Denby, men de fire i centrum var de fire nævnte, der også opfattede sig selv på den måde.«
Sådan siger kritikeren og digteren David Lehman i det interview ved Thomas Thurah, der var optrykt i Information i fredags. Det interview er den røde tråd i den filmpræsentation af New York-skolens digtning, der er en del af øjeblikkets poesifestival In the Making. Filmen Something wonderful may happen fokuserer netop på de fire digtere, med vægten på de nulevende, Ashbery og Koch, som begge ses i oplæsningssituationer og i nye interviews, mens Frank O’Hara (1926-1966) optræder i sort-hvide arkivsekvenser og James Schuyler kun omtales perifert – formodentlig fordi der ikke findes arkivmateriale med ham.
Optaktens sejltur ind mod Manhattans smukke, kompakte skyline, markerer – ligesom afslutningens tilsvarende den anden vej – at det her er lokaliseret i New York. Og denne bestræbelse på at stedfæste digterne går igen i filmen. Digtoplæsningerne og interviewene foregår ofte udendørs og i modelagtige opstillinger: Kenneth Koch udtaler sig foran Columbia University, hvor han var en indflydelsesrig professor; Lehman læser op på en plads, der omtales i det oplæste digt, eller med udsigt til de Twin Towers, et andet digt handler om osv. Måske er det også af hensyn til lokalkoloritten, at der er så mange indklippede sekvenser med tog.

Ekko’ende tekster
Efter optakten får vi Lehmans præsentation af New York-skolen som en retning, der lægger vægt på det talte dagligsprog, humoren og det bekræftende snarere end det kritiske og højtidelige. En karakteristik der meget godt illustreres af en bid af et oplæsningsarrangement med John Ashbery, hvor publikum ganske åbenbart morer sig og er med på de komiske pointer i både digt og oplæsning. Ashbery selv betoner dog i den efterfølgende interviewsekvens, at hans og de øvriges digte ikke blot er afslappet daglig tale, men i høj grad kunstfærdigt gennemtænkte tekster fuld af bl.a. ordspil, som han ser som ekkoer af
europæisk, især fransk litteratur og Gertrude Stein.
Og sådan fortsætter filmen med Lehmans karakteristikker af den samlede New York School og de enkelte digtere vekslende med digternes egne oplæsninger og udtalelser om deres poetik, så der gradvis danner sig et ganske facetteret billede, hvor enkeltpersoner og -tekster træder frem i al deres livlighed, samtidig med at helheden belyses og forskellige overordnede synspunkter gøres gældende. Undervejs inddrages yderligere personer, som skribenten Bill Morgan, der beretter om de barer, hvor poeterne holdt til, og deres sociale omgangsformer, mens bl.a. maleren Larry Rivers og maleren og filmmanden Alfred Leslie fortæller om det tætte samarbejde mellem digterne og billedkunstnerne.

Flydende subjektivitet
Bortset fra indledningen følger filmen et løst kronologisk forløb, så der startes med titlen »Part I: After Eliot« om poeternes afsæt fra traditionen og sluttes med et afsnit, der lader yngre digtere udtale sig om den videre transmission af New York-skolens poesi og poetik.
Her optræder foruden Lehman også language-poeten Charles Bernstein, der fremhæver den tydelige forbindelse mellem New York-poeterne og Language-skolen og i tråd med det også opponerer mod Lehmans billede af New York-skolens glade spontaneisme og subjektivisme. Deres brug af dagligsprog er »not simply emotional,« siger Bernstein, men både komisk og konstrueret. Og på samme måde er der ikke blot tale om spontant flydende subjektivitet i deres digte, men en bevidst inddragelse af diskursive mønstre og magtstrukturer, der peger på de kulturkritiske og politiske dimensioner, Lehman underbetoner.
De yngre digtere læser også egne tekster. Bernstein læser bl.a. et vidunderligt lyddigt op. På den måde bliver der i miniformat tale om den kombination af ældre og yngre digtere, som festivalen bringer i stand, og som filmen signalerer i sin undertitel »New York School of Poets and Beyond«.

Vis den i tv!
I overensstemmelse med New York-skolens ånd dyrker filmen ikke digterne som profeter eller særligt ’dybe’ kultpersoner med tilhørende interessant privatliv – der er kun lidt sladder om barlivet. Det er ganske befriende sammenlignet med andre digterfilm. Men ved at fokusere på sagen, dvs. digtene og poetikken, træder digterne netop meget levende, udtryksfuldt og personligt frem med hver deres diktion og stemning.
Der er både stemning, oplysning og underholdning at hente i Thomas Thurahs, Lars Movins og Niels Plenges portræt af New York-digterne. TV-folkene, som altid plejer at hævde, at der ikke kan laves litteraturudsendelser i et billedmedie, skulle se den film og tage ved lære. Måske kunne filmens titel så gå i opfyldelse og noget så vid/underligt ske, at den blev vist i tv. Det egner den sig fremragende til.

*‘Something wonderful may happen’, 57 min. Interviews og produktion: Thomas Thurah. Instruktion: Lars Movin og Niels Plenge
*Filmen vises på Louisiana i dag kl. 16 og 18 i Cinemateket, Filmhuset, on. kl. 21.30 og to. 23. aug. kl. 19

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her