Læsetid: 3 min.

Sydamerikas sidste dinosaur takker af

Med Hugo Banzers afgang vinker Bolivia farvel til et sørgeligt kapitel i landets historie. I 1970’erne var han en blodig diktator med flere hundrede bønder og fagforeningsfolks liv på samvittigheden. I dag optræder han som landsfader.
4. august 2001

De bolivianske seere tæppebombarderes i disse dage med rørstrømske tv-reklamer, der hylder den 75-årige præsident Hugo Banzer som den elskede landsfader. Reklamerne er – i strid med boliviansk lov – finansieret af Informationsministeriet. De skal sikre Banzers eftermæle og hans parti, ADNs (Demokratisk og Nationalistisk Aktion) fremtid. Bolivias præsident Hugo Banzer har gennem en måned været i USA for at blive behandlet med kemoterapi mod kræft. Han kommer i dag til Bolivia for officielt at træde tilbage.

Klarede frisag
1970’ernes diktatorer i den sydlige ende af Sydamerika myrdede tusinder af modstandere. Sammen stod de bag Operation Condor – af den uruguayanske forfatter Eduardo Galeano – kaldet et »forsvindingernes fællessmarked«, hvor diktatorerne med rådgivning fra USA’s efterretningstjeneste CIA samarbejdede om at skaffe venstreorienterede kritikere af vejen.
Nu synes skæbnen at have indhentet de gamle diktatorer. Kun sygdom reddede Chiles eks-diktator Pinochet fra en retssag for forbrydelser mod menneskeheden. I Argentina sidder general Videla i fængsel, og Paraguay kræver Stroessner udleveret til retsforfølgelse fra Brasilien.
En enkelt af de gamle sydamerikanske diktatorer synes at klare frisag. General Banzer stod fra 1971 til 1978 bag et af de mest brutale diktaturer i Bolivias historie. Men i 1997 gjorde han come-back som demokratisk valgt præsident – dog med blot 22 procent af stemmerne bag sig. Kun en fremskreden kræftsvulst tvinger ham nu til at takke af før tid.
På tirsdag, dagen efter Bolivias nationaldag, overdrager han tøjlerne til sin vice-præsident, den unge, dynamiske teknokrat Jorge »Tuto« Quiroga, der skal lede landet frem til nyvalg i 2002.

Retfærdighedens engel
De store medier i Bolivia er i hænderne på enkelte grupper. De hentyder kun sjældent til Banzers blodige fortid som diktator i 70’erne. Kun en menneskerettighedsgruppe og en fagforening taler om at indlede en retssag mod Banzer for overgreb mod menneskerettighederne.
I en af de surrealistiske tilfældigheder, som Sydamerika er rig på, befinder den spanske dommer Baltasar Garzón – manden som fik Pinochet holdt tilbage i 503 dage i England – sig netop i disse dage i den bolivianske by Sucre, hvor Banzer mandag vil meddele sin tilbagetræden.
Garzón er imidlertid ikke kommet som en retfærdighedens engel for at hente Banzer, men for at holde en akademisk forelæsning. Banzer-tilhængerne har dog forpurret byens plan om at gøre Garzón til æresborger.
Ved efter sin diktaturperiode at danne det konservative parti ADN i 1980 sikrede Banzer sig mod retsforfølgelse. Han blev en del af den sammenspiste bolivianske magtelite. Han støttede på skift de to andre store partier, MNR, Den Revolutionære Nationale Bevægelse og MIR, Den Venstrerevolutionære Bevægelse. I 1997 blev han præsident med støtte fra en bred koalition, der bl.a. omfattede MIR, hvis medlemmer han ellers forfulgte i 1970’erne.
Bolivia gennemgår for tiden sin værste økonomiske krise i 15 år. Lige så blodig Banzer var som diktator, lige så uduelig har han været som demokratisk præsident.
Regeringspropagandaen i tv fremhæver Banzers tre påståede politiske succeser. De er alle stærkt omstridte. USA har presset Bolivia til at få bugt med landets produktion af kokain, og det er lykkedes over al forventning.
Men herved gik Bolivia glip af 4,5 mia. kr. i indtægter. Iagttagere peger på, at Banzer kunne have krævet kompensation fra USA, f.eks. i form af særaftaler på handelsområdet.
Endvidere fik Banzer-regeringen afsat boliviansk naturgas til Brasilien. Bolivia har de største gasresererver i Sydamerika efter Venezuela. Men brasilianerne betaler kun halvt så meget, som f.eks. mexikanerne modtager for deres naturgas.
Endelig bryster regeringen sig af, at Bolivia har fået andel i Verdensbankens og Den Internationale Valutafonds gældssanering. Men gældslettelsen omfatter kun 27 procen af Bolivias gæld. Omkring 35 procent af statsbudgettet går til afdrag på Bolivias udlandsgæld, som for størstedelens vedkommende i øvrigt blev optaget under diktatoren Banzer.
Omfanget af korruptionen under demokraten Banzer lader ikke korruptionen under 70’er diktaturet meget efter. Banzer har omgivet sig med slægtninge og venner, hvoraf flere beskyldes for underslæb m.v.
Transparency international har netop udråbt Bolivia til det mest korrupte land i Sydamerika.
Den ludfattige, indianske landbefolkning får kun mediernes bevågenhed, når den ca. hvert halve år lammer landet med vejspærringer som en desperat protest. Hver gang sætter regeringen tanks, fly og svært bevæbnede soldater ind. 38 er dræbt, og flere hundrede såret af ordensmagtens under den demokratiske Banzers fire år ved magten.

*Niels Boel er journalist og arbejder for U-landsorganisationen Ibis i Sydamerika

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her