Læsetid: 5 min.

Tag en Marinol – eller fyr en fed?

’Hashpillen’ Marinol er ikke godkendt som medicin i Danmark – alligevel modtager 170 afkræftede patienter Marinol med myndighedernes godkendelse
8. august 2001

Omkring 170 stærkt afkræftede danske patienter modtager ’hashpillen’ Marinol, selv om den syntetisk fremstillede kapsel ikke er tilladt som lægemiddel i Danmark eller resten af Norden.
Kun cancer- og aids-patienter kan få dispensation fra forbudet, en såkaldt udleveringstilladelse, fra Lægemiddelstyrelsen. Og kun hvis særlige omstændigheder spiller ind. Det seneste år har styrelsen givet 56 enkelttilladelser og 28 afslag til enkeltpatienter. Den nyeste tilladelse er givet for godt en uge siden til en patient med prostata-cancer, oplyser afdelingschef i Lægemiddelstyrelsen, Mette Aaboe Hansen.
Selv om de medicinske muligheder for cannabinol generelt synes at vokse i disse år, og selv om Marinol har været godkendt som lægeordineret medicin i USA i mere end 15 år, så opretholder de danske myndigheder fortsat forbuddet mod Marinol.
»Der er ellers meget stor forskel på Marinol og hash,« understreger direktør Richard Poulsen fra firmaet IPC-Nordic A/S. Firmaet har det skandinaviske agentur på Marinol.
I USA, der anlægger et noget striksere syn på hash end Danmark, har Food and Drug Administration siden 1985 godkendt Marinol som lægemiddel for patienter i kemoterapi. I 1992 blev godkendelsen udvidet til også at omfatte aids-patienter.
Altså de samme patientgrupper som i Danmark – men danske læger kan ikke ordinere Marinol.
»Hash har været brugt som lægemiddel i over 2.500 år, og man ved, at der findes cirka 480 forskellige substanser i en cannabisplante. Indtil i dag har man fundet 66 stoffer i planten, som er farmakologisk aktive, dvs. at de har en eller anden virkning på den menneskelige organisme,« siger Richard Poulsen.
»Man har så taget formlen for det mest aktive stof, THC eller cannabinol, som det hedder, og fremstillet det på et laboratorium. Det, man ønsker at få, er jo et ensartet, standardiseret produkt, så man præcis ved, hvad man indgiver til den enkelte patient.«

Lindrer kvalme
Det har længe været kendt, at stærkt afmagrede cancerpatienter, der får kemoterapi i terminalfasen, kan få lindret deres kvalme og opkastninger samt ikke mindst stimulere appetitten ved at indtage cannabinol. Samtidig bliver de dødssyge patienter mindre selvoptagne og mere udadvendte, har man observeret.
Desuden har aids-patienter haft gavn af stoffets markante appetitstimulerende virkning, en virkning, der også kendes af de fleste (unge) hashrygere, som indforstået taler om ’ædeflip’.
Fra USA findes også en række beretninger, hvor patienter med øjensygdomme som f.eks. grøn stær kan mindske overtrykket i øjnene ved at ryge marihuana. Medicinsk marihuana er tilladt i to stater, Californien og Arkansas.

Sklerose-rygere
Inden for de seneste år er også mange sklerosepatienter begyndt at ryge hash. Som omtalt i Information før sommerferien er det ikke alene for at stimulere appetitten og dæmpe de kraftige smerter, men også for at afværge spasmer, dvs. stærk rysten.
Ikke så langt ude i den medicinske horisont ligger – måske – sygdommene epilepsi, alzheimer og svært behandlelige smerter som de såkaldte fantomsmerter, f.eks. når man mærker smerter i et ben, der er amputeret.
– Kan man ikke lige så godt ryge eller spise hash?
»Hvis du ryger hash, så får du også de andre 65 aktive stoffer indenbords,« siger Richard Poulsen fra IPC-Nordic A/S. »Og du har måske svært ved at afgøre, hvad det er, der hjælper dig. Du har også svært ved at dosere, når du ryger. Du ved ikke, hvor hashen kommer fra i verden, hvilke vækstbetingelser, jordbundsforhold osv., planten er vokset under.«
»Marinol er et cannaboid, altså syntetisk fremstillet ud fra formlen på cannabinol. Det er også den eneste mulige måde at lave kontrollerede forsøg med patienter – det vil være umuligt med rygning.«
– Hvorfor?
»Fordi man aldrig ved, hvor meget det indeholder af alle de andre stoffer. Så skal man selvdosere sig – nogle gange suge mere end andre gange,« siger Richard Poulsen, der også peger på, at det kan være vanskeligt med børn og ikke-rygere, hvis de ikke kan få cannabinol i kapselform.

Abnorm tankegang
Ifølge produktinformationen til de amerikanske myndigheder fra firmaet Unimed, der fremstiller Marinol, har kapslerne visse bivirkninger, bl.a. hukommelsestab, forvirring, eufori, hallucinationer, paranoide reaktioner og abnorm tankegang.
– Det lyder som noget, jeg hørte i skolen om hash?
»Da man ikke har en dansk godkendelse, så bruger vi den fra USA. Og den følger amerikansk lovgivning, så alt, hvad der ikke er nævnt, kan man principielt blive sagsøgt for,« forklarer Richard Poulsen, der afviser, at man let bliver ’skæv’ af Marinol.
»Hvis man er vant til at ryge hash, så skal man vel tage en dosis to-tre gange stærkere end en normalbehandling for at få en rus. Man kan givetvis godt spise sig skæv i dem, men det ville nok være ret dyrt,« siger Richard Poulsen.
En Marinolkapsel ville koste godt 30 kroner plus moms. Anbefalet startdosis er to kapsler.
»De bivirkninger er kun noget, man ser ved højdosering. Herhjemme har vi set f.eks. rødmen af huden og kraftløshed. Det vil typisk være mærkbart de første dage, så sker der en toleranceudvikling, så bivirkningerne bliver mindre udtalte.«

’Politisk problem’
Ifølge Richard Poulsen har der ikke været nogle »alvorlige« bivirkninger i de snart fem år, Marinol har været anvendt i Danmark.
– Er det ikke signalforvirring: Cannabinol er både forbudt narkotika og et gavnligt lægemiddel?
»Det er et politisk problem. Med den ene hånd vil man lukke en række hashklubber, med den anden hånd vil man godt tillade øget brug af cannabis. Det virker selvmodsigende for mange, men hænger sammen med, at cannabis har fået et kedeligt ry.«
»Forskellen mellem Danmark og USA, som indførte forbuddet mod cannabis næsten samtidig, er, at i USA har man været meget mere fremsynet og innovativ end herhjemme. I USA har man fra midten af 1980’erne været tilbøjelig til at at ændre på beslutningen om forbud, hvis det hjælper nogle patientgrupper,« siger Richard Poulsen.

FAKTA
Marinol
Fra årsskiftet har de amerikanske narkomyndigheder Drug Enforcement Agency nedklassificeret Marinol fra klasse to til klasse tre, bl.a. fordi man ikke har observeret gadehandel med Marinol-kapsler. »Det indikerer et lavere misbrugspotentiale for produktet og tillader læger at forny recepter for Marinol«, oplyser fabrikantens hjemmeside www.unimed.com.
*Sidste år omsatte Unimed Marinol for 70 millioner dollar i USA.
*Mere om Marinol på www.ipc-nordic.dk/
Marinol.htm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Dahse

Den her artikel siger hvor LIDT Lægemiddelsstyrelsen egentlig ved om stoffet her. Det er helt til grin at de referer til stoffet som hash, da hash blot er en betegnelse for selve formen på produktet. De skal kalde det marijuana eller cannabis istedet, for det er det planten hedder, planten som også hash består af, det er bare komprimeret.

Men ja lad os da hellere fylde danske patienter med livsfarlige stoffer istedet for at give dem noget Marinol. Lad os alle takke Lægemiddelsstyrelsen fordi de lader alt for mange danskere der lider, fortsat lide. Det er helt groteskt det her, og det er fordi lægemiddelsstyrelsen sikkert aldrig har læst én eneste rapport omkring marijuana, eller jo de har sikkert læst en masse forældet bavl fra 30-60erne, vågn dog op, så folk kan få gavn af dette stof som er meget meget MEGET mere harmløst end alle de sindsyge piller de fylder folk med. alle sammen piller som sikkert fjerner smerten med som gør en til en fuldstændig tom person som ikke vil noget ud over bare at glo ud i luften og savle på livet løs.

Bliver sgu sur over at vi har så mange stenaldermennesker ansat i det danske system, som stadig mener at marijuana dræber og folk kan få en overdosisomgomg, hvilket man FYI ikke kan med mindre man indtager en urealistic mængde.