Læsetid: 2 min.

Tankeflugt til Amerika

Henrik Nordbrandt går til filmen. Efter manuskript af Nordbrandt har Klaus Kjeldsen iscenesat digteren i et selvironisk selvportræt forklædt som amagerkansk landskabsmaleri
10. august 2001

(2. sektion)

Ny kortfilm
De mødes ved lufthavnen i Kastrup, hvor en lille flok mænd fordriver tiden på udsigtsposten bag trådhegnet med at se flyene lette med deres last af forventninger, drømme og udlængsel. Det er design og flynumre, man diskuterer. Men under den lille hverdagsmæthed lurer ubeslutsomheden, rastløsheden og usikkerheden omkring, hvad livet egentlig skal bruges til.
De to mænd – verdensmanden Pram og den jordbundne Bo – falder i snak, da Pram angiveligt er kommet for sent til et fly til New York, hvor han har arvet en lejlighed. Bo har aldrig prøvet at flyve, han har tilsyneladende masser af tid, og det umage par slår følgeskab, mens den rejsende venter på en ny afgang.
Mødet bliver katalysator for en lille turné rundt til værtshuse og bænke i egnen omkring lufthavnen, fra Flyvergrillen – flyspotternes samlingssted – til en række mere eller mindre charmerende locations mellem Sundbyøster og midtbyen. I dagens løb holder den berejste Pram foredrag om et tvetydigt Amerika, hvor alt på den ene side er forførende stort og på den anden side er hinsides menneskelige proportioner. Den småforhutlede Bo indtager primært lytterens rolle, men at han på flere måder gennemskuer sin aparte makkers indre turbulens mere end antydes. Mens de to mænd skridter det amagerkanske landskab af, spirer en sympati frem mellem dem, og på sin egen kejtede facon giver Pram udtryk for, at hans foragt for dansk mentalitet, socialt boligbyggeri og længsler i kolonihaveformat ikke stikker voldsomt dybt. Ganske vist bliver han dårlig, da de to – inspireret af Frank Jæger – indtager et måltid bestående af håndbajere og wienerbrød. Men at afstanden fra sygdomskilde til helbredelse er ganske kort, fremgår af den villighed, hvormed Pram lader sig fastholde af det, han hævder at være på flugt fra.

Fiktion og dokumentar
På Ama’r er instrueret af Klaus Kjeldsen efter et behageligt selvironisk manuskript af Henrik Nordbrandt. Filmen havde fremstået som en noget altmodisch sag med ekkoer af snesevis af forgængere, hvis ikke det lige var for den distraherende omstændighed, at Nordbrandt selv medvirker i den ene af de to hovedroller – ikke overraskende den vankelmodige verdensmand Pram.
Charmerende er det ord, der først melder sig under gennemsynet. Men filmen er også noget tung i instruktionen, og den læner sig i ikke ubetydelig grad op ad først og fremmest Nordbrandts tilstedeværelse, og dernæst de panoramiske Amagerscenerier. I begge forhold vrides den særegne blanding af fiktion og dokumentarisme til stregen for fascinationskraft.
Claus Nissen er upåklagelig i rollen som Bo, mens amatørskuespilleren Nordbrandts præstation som Nord... undskyld Pram er vanskelig at taksere.
Det er rimeligt nok hans spil, der indimellem halter, men samtidig er det for hans skyld, at man ser dette let sminkede selvportræt til ende med nysgerrigheden intakt.

*På Ama’r. Instr: Klaus Kjeldsen. Manus: Henrik Nordbrandt. 2001. 41 min.
Distr.: Det Danske Filminstitut. Vises på Odense Film Festival d. 14. 8. kl. 13 og 16.8. kl. 16. Biografpremiere i Gloria Kbh. og Øst For Paradis, Århus den 17. aug.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her