Sommerkrimi
Der sker noget besynderligt i Tilt. Stedet er fredeligt og ligger godt i forhold til motorvejen og Bilka og de andre store lavprisvarehuse, der på en eller anden måde er blevet enige om at slå sig ned netop herude.
Det er som om kvarteret er udsat for to stærke viljers kamp, som om to troldmænd med modsatrettede interesser kaster deres kræfter ind mod hinanden netop her. De mærker det rundt omkring i parcelhushaverne, hvor li-gusterhækkene endnu ikke er hverken høje eller tætte nok til at lukke af ind til naboen. Når kødet sprutter på grillen, og rødvinen og de blå dåseøl, som er hentet i Tyskland, er åbnet og alting burde ånde fred, er det som om noget forkert strømmer hen-over området. Det bliver til uoverlagte ord og vrede sætninger, som ryger ud af munden på folk.
Et ungt par som venter deres første barn sammen taler med ét som om, de hader og afskyer hinanden.
»Du skal også gå op og ned af gulvet om natten med den lille, indtil hun falder til ro,« siger kvinden.
»Og hvor ved du så fra, at det bliver en pige?« siger manden og springer op fra solvognen, han ellers lå og slangede sig så fredeligt på.
»Har du holdt noget hemmeligt for mig?«
»Den slags kan en kvinde mærke,« siger hun.
»Og jeg skal mærke dig, hvis du bliver ved med at gå bag min ryg!« skriger han og flår sin blå dåseøl til sig og går ind i den store vinkelstue, hvor han sætter sig foran fjernsynet.
De to troldmænd
Stærke bånd går i opløsning mellem de to troldmænds viljer. Den ene er mørklødet og har lynende øjne, der kan skifte og blive bløde og venlige, hvis ellers det passer i magerens kram.
Han kommer fra et fremmed land, og han taler ikke sproget godt, men der kommer mange i hans konsultation, som synes, det lyder spændende og eksotisk, når han ruller på rerne og udtaler de bløde der omhyggeligt og længe. Og de protesterer ikke mod hans honorarer, som han opkræver med den samme bløde og rørende stemmeføring.
Den anden troldmand har valgt at bygge et meget højt plankeværk omkring sit hus. Han havde ikke tid til at vente på at ligusterbuskene skulle møde hinanden og skærme ham mod verdens nysgerrige blikke. Han modtager ikke klienter i konsultation, og han bryder sig ikke meget om andre mennesker. Hver eftermiddag sidder han sammenbidt i haven, usynlig på grund af plankeværket, og hader hele verden eller så godt som. Det er især de sorte mennesker og jøderne og de homoseksuelle og sigøjnerne og alle de slaviske folk, der vælter ind over landets grænser fra det gamle sovjetiske område. Og hvis Vesten havde kendt sin besøgelsestid, var man gået sammen med Hitler om at knuse undermenneskemagten mod øst, og vi var slupppet for horderne af tyve og svindlere, der kommer hertil for at stjæle alt det, vi har frembragt med den ariske races velkendte flid.
Det hele er Churchills skyld: Denne ene mands fuldstændige mangel på udsyn gjorde, at Tyskland og England ikke blev allierede. Og når den hvide mager gejler sig selv op og mærker ekstasens raseri syde i sig, mumler han Churchills navn hen for sig, og små spytperler siler ned ad hans hage.
De to magere står i modsætning til hinanden, og skønt de aldrig har mødt hinanden, kan de føle hinandens nærvær, og engang imellem går de hver især ud om natten og vejrer udover kvarteret for at spore, hvor den anden indflydelse kommer fra.
Og midt imellem de to stridende vismænd bor kvarterets indbyggere i det gamle og nye Tilt.
Teede sig som høvding
Borgmesteren i det gamle Tilt er blevet kørt bort i en ambulance, ligesom dengang i vinter, da de troede han havde fået en blodprop og lå for døden. Han var ikke rigtig borgmester, men han teede sig som om, han var en slags høvding og blandede sig og skabte sig vel også en del fjender på den måde.
De siger, det er sønnen, der har gjort det. Han er blind og heller ikke helt normal, og det er ikke hans egen skyld, for han blev kørt ned på sin knallert af en flugtbilist, som de aldrig fandt. Det er 25 år siden, og han slog hovedet og mistede synet og vel også noget af forstanden. Og politiet tog ham ihvertfald med og også konen, og én, der arbejder for kommunen, ved, at de har indkaldt en særlig pædagog, der skal tolke de svar, som den blinde giver. For han er jo ikke som vi andre.
Måske er borgmesteren død, fordi de to fremmede troldmænd i det nye Tilt nedkalder forbandelser over området med deres stridende viljer.
I det gamle Tilt mærker man ikke meget til de to, eller man ved det ikke, for man har altid ligget i strid med hinanden. De, der bor længst borte fra den gamle hovedvej, har aldrig brudt sig om dem, der boede tæt på den.
Der er en der har lagt en buket blomster på trappestenen foran borgmesterens hus. Det er morgenfruer og studenternelliker og andre blomster fra en have. Men der kommer ikke flere buketter til i dagens løb.
Barneløse på tilbudsjagt
I det nye Tilt er det unge par, der ikke kan få børn, ved at se på tilbud. De har bedt om priser på et komplet hvidevareudstyr til deres nye hus. De skal bruge tørretumbler og vaskemaskine og opvaskemaskine og emhætte og kogesektion og indbygningsovn og mikrobølgeovn og food processor. Og det skal helst være en induktionskogesektion, selv om det betyder, at de må udskifte alle deres gryder og pander. Alle ti hvidevareforretninger har svaret nu, og det er da fantastisk så stor forskel, der er på priserne på næsten identiske maskiner.
»Der ser du! Det betaler sig at se sig for,« siger Jesper. »Der er mere end fem tusind kroners prisforskel på det dyreste og det billigste tilbud. Det er nogle utrolige avancer, de har i den branche.«
Telefonen ringer. Det er Jespers svigermor, der gerne vil høre, hvordan det går med tilbuddene?
»Og er det ikke utroligt,« siger hun, »hvor frække de mennesker er? Jamen tænk, at de vil være det bekendt!« Og hun fortæller om en af sine veninder, der netop har betalt langt mere for de samme varer, selv om de er købt i en afdeling af den kæde, der har afgivet et langt billigere tilbud til Jesper og Bettina.
»Bliver der så penge til det induktionskomfur?« spørger svigermor.
*Ja, får Bettina og Jesper så stor en besparelse ud af at sende deres hvidevareindkøb ud i licitation, at de får råd til et induktionskomfur? Følg med i næste afsnit af Parcelhuset
Føljeton
Parcelhuset
Det ser så sjovt og hyggeligt ud men pas på. Propperne springer i John Henriksens sommerkrimi fra det pæne kvartér, hvor beboerne forgæves pudser facaden og søger trygheden. Selv da skurkene afsløres, er faren ikke drevet over. Først da landet står på den anden ende, dukker hjælpen endelig op. Vi bringer den sursøde beretning i 10 afsnit
