Smadrede butiksruder og korporlige sammenstød mellem civile albanere og makedonere har hidtil været forbeholdt byerne Tetovo og Skopje i Makedonien. Nu truer konflikterne mellem civile albanere og makedonere med at brede sig til resten af landet. Det vurderer Brenda
Pearson, der er analytiker og Makedonien-ekspert i International Crisis Group.
»Albanere og makedonere rundt omkring i landet har ellers levet fredeligt side om side i små parallelle samfund. Men siden konflikten brød ud i marts, er fronterne mellem civile blevet skærpet, og makedonerne er blevet mindre og mindre villige til at betale for og bakke op om flere rettigheder til det albanske mindretal,« siger hun til Information.
På vej mod en deling
Selv om de færreste civile albanere og makedonere ønsker at bekæmpe deres naboer, så har den lange konflikt og de seneste forhandlinger om udvidelse af albaneres rettigheder ifølge Pearson fået mange slaviske makedonere til at slå bremserne i.
»Mange civile makedonere er begyndt at sige, hvis I vil have ret til at leve i jeres egne små samfund med hospitaler, skoler og retten til at tale albansk, så må I også selv betale for detÇ« siger Brenda Pearson.
Den tidligere leder af det jugoslaviske handelskammer i Danmark, makedoneren Georgi Savov, kan nikke genkendende til denne holdning.
»Vi har levet med albanerne som vores naboer og har givet dem alt: egne skoler, medier og ret til at tale deres eget sprog. Men albanerne ønsker ikke at leve sammen med os, og det går op for flere og flere civile makedonere,« siger han.
Georgi Savov frygter, at civilbefolkningens stigende frustration gør det svært at finde en løsning på konflikten mellem albanere og makedonere.
»Hvis vi er heldige vil Makedonien uformelt blive delt op i to forskellige samfund, med hver deres sprog, hver deres skoler osv., men med samme navn og samme møntenhed. Hvis vi ikke er heldige, tør jeg slet ikke at tænke på, hvad der sker,« siger Savov.
Brenda Pearson er varsom med at gisne om, hvilken betydning spændingerne i civilbefolkningen vil få for fredsprocessen i Makedonien, men understreger, at »de politiske ledere har et ansvar, der rækker længere end en underskrivelse af en endelig fredsaftale.«
»Der er lang vej endnu. Første skridt er at nå frem til en politisk aftale. Det næste skridt er at implementere aftalen, og det sidste skridt er at få afvæbnet NLA (National Liberation Army) og de makedonske paramilitære styrker,« siger Pearson.
Afvæbningen var det store stridsspørgsmål under gårsdagens forhandlinger, indtil de makedonske ledere sidst på eftermiddagen, under pres fra albanerne og de internationale mæglere, opgav at opretholde kravet om en øjeblikkelig og fuldstændig afvæbning af de albanske oprørsstyrker. Mens politiske ledere og internationale mæglere dagen igennem forsøgte at få forhandlingerne om en fredsaftale tilbage på sporet i byen Ohrid, dræbte det makedonske politi ifølge Reuters fem formodede albanske oprørere i en forstad til hovedstaden Skopje. Politiet mistænkte de albanske oprørere for at planlægge et angreb på hovedstaden.
