Læsetid: 3 min.

Tysk strid om Nato-indsats

Schröders rød-grønne regering må støtte sig til stemmer fra det liberale FDP for at sikre tysk deltagelse i Nato’s Makedonien-aktion
22. august 2001

Tysk uenighed
På grund af intern strid i regeringspartierne om tyske troppers deltagelse i Nato’s aktion i Makedonien er Schröders rød-grønne regering formentlig nødt til at forlade sig på det lille liberale FDP’s stemmer, hvis Tyskland som planlagt skal deltage med 500 soldater.
Det sker, fordi 31 af SPD’s og et ukendt antal Grønne forbundsdagsmedlemmer har tænkt sig at stemme imod tysk deltagelse i Nato’s ’indsamling’ af UCK-våben, når forslaget bliver sendt til afstemning tirsdag i næste uge.
Socialdemokraten Harald Friese, der står som organisator for de 31 modstandere i SPD, fremfører, at tysk udenrigspolitik bør være »freds-politik«, og at tysk deltagelse i Nato’s indsats kun bør ske under FN-mandat. Schröder-regeringen fremfører overfor de socialdemokratiske kritikere, at FN’s sikkerhedsråd ganske vist ikke har givet noget formelt mandat, men at Sikkerhedsrådets beslutning ’minder’ om et mandat.

Grøn fredsfløj imod
Samtidig har mindst syv medlemmer af De Grønne proklameret, at også de vil stemme imod tysk deltagelse i Nato’s aktion. De Grønne, der er vokset ud af den tyske fredsbevægelse, har under Joschka Fischers ledelse adskillige gange været tæt på splittelse i forbindelse med afstemninger om tysk deltagelse i Nato-aktioner på Balkan. Partiets traditionelle fredsfløj, de såkaldte ’Fundis’, mener ikke, at etniske konflikter kan løses med militære midler og frygter, at Tyskland og Nato bliver fanget i »endnu en massiv militær-indsats på Balkan«.
I stedet har det lille liberale FDP tilbudt sin støtte til regeringen, så Tysklands deltagelse er sikret. I både SPD og FDP er der kræfter, der gerne så De Grønne afløst af FDP, som Socialdemokratiets regeringspartner efter næste valg.

Spinkelt mandat
Samtidig har de kristelige demokrater, CDU, og søsterpartiet CSU, mod sædvane tænkt sig at undlade at støtte tysk deltagelse i Nato’s militære aktion.
CDU’s forsvarstalsmand, tidligere forsvarsminister Volker Rühe, kritiserer Nato’s mandat for at være for spinkelt. Dels påpeger han, at mandatet er ind-skrænket til kun at indsamle de våben, UCK frivilligt giver fra sig. At Nato-styrken ingen ret har til at beslaglægge våben, de selv måtte finde, anser han for helt uholdbart. Dels indvender han, at de tal, UCK selv opgiver for, hvor mange våben de besidder, nemlig 2.000 styk, på ingen måde stemmer overens med de tal, Nato anslår, nemlig godt 6.000 eller flere. Derudover anser han tidsrammen på 30 dage for helt utilstrækkelig.
»Hele mandatspørgsmålet stinker,« udtalte Rühe mandag.
»Spørgsmålet om, hvem der skal overtage kontrollen over de områder (som UCK kontrollerer, red.), for eksempel området omkring Tetovo, forbliver fuldstændig uigennemtænkt og ubesvaret i aftalen. Skal det være den makedoniske armé?« spurgte Volker Rühe på en pressekonference mandag.

Forkerte motiver
CDU kritiserer mandatet for at være et resultat af direkte modsatte interesser hos de stridende parter. Den makedonske regering spekulerer i, at Nato afvæbner UCK, hvorefter de forsvinder, så den makedonske hær kan fortsætte sin nedkæmpelse af det svækkede UCK.
UCK spekulerer på sin side i at sikre, at Nato forbliver ud over den angivne tidsramme. Enten ved at forsinke afvæbningsprocessen eller også ved at iværksætte en militær offensiv, der fastholder Nato som beskyttelsesmagt for albanerne i Makedonien. Det vil CDU have, at Schröder-regeringen tager med i vurderingen af, om Tyskland skal deltage i Nato’s aktion.
Derudover ligger der almindelig partitaktik til grund for CDU’s afvisning.
CDU krævede således i sidste uge en ekstra bevilling til forsvaret på 500 millioner D-mark, hvis CDU skulle stemme for tysk deltagelse i Nato’s Makedonien-indsats. Forbundshæren har længe lidt under stramme budgetter og øgede udgifter. Forsvarsministeriet har uofficielt tilbudt en engangsbevilling på 120 millioner D-mark, efterfulgt af en månedlig bevilling på 15 millioner D-mark.
Også internt i CDU er der imidlertid strid om Nato’s aktion. Den tidligere Europa-politiske talsmand, Karl Lamers, har bekendtgjort, at han agter at stemme for Schröder-regeringens forslag. Den tidligere formand for CDU, Wolfgang Schaüble, har på sin side foreslået, at man ændrer loven, så udsendelsen af tyske tropper bliver et spørgsmål, det alene er op til regeringen afgøre, så Forbundsdagen ikke behøver at blive indblandet. Forslaget har mødt heftig kritik, ikke bare fra SPD og De Grønne, men også internt i CDU.
»Det må ikke være let at udsende tyske soldater,« sagde Volker Rühe.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her