Læsetid: 5 min.

Tysklands Hong Kong

På den østligste tyske ø Usedom ligger en lille polsk eksklave, Swinoujscie. Røverkapitalisme og grænsehandel har gjort byen rig
10. august 2001

Bag sølvtæppet
Informations korrespondent
SWINEMÜNDE/SWINOUJS-CIE – Der hænger tang på sølvtæppet, det grænsehegn, der skiller den polske strand fra den tyske.
En bevæbnet polsk betjent sidder i sandet på øen Usedom. Han stirrer på ud på Østersøen og keder sig grænseløst, men taler hverken engelsk eller tysk. Med fagter lader han forstå, at man ikke kan krydse grænsen her. I sandet tegner han, at man skal 200 meter tilbage til strandstien og bruge den officielle overgang.
Stivbenet sætter han sig igen og vogter videre. Den ulovlige grænsegænger er fordrevet, faren afværget.
Bag ham, i plantagen, står resterne af det gamle hegn, der engang udgjorde ’freds-grænsen’ mellem DDR og Folkerepublikken Polen.
»Et egentligt grænsehegn eksisterer ikke mere,« forsikrer de meddelsomme tyske grænsevagter, »det ville være umuligt at stille op i dag.«
Her ved EU’s ydergrænse skal der signaleres åbenhed og normalitet – derfor må der patruljeres så meget desto hyppigere; polske tyvebander bruger stierne gennem plantagen, når de skal hjem med byttet fra deres natlige raids i Tyskland.
»Menneskesmuglere har vi næsten ingen af mere: Vi har et rigtig dårligt ry blandt dem,« praler de tyske græn-sevagter.
Med ’vi’ mener de også polakkerne, som man har et ’fortrinligt’ samarbejde med.
»Men der er en del, der forsøger at komme over her, med falske papirer. De regner vel ikke med, at kontrollen er særligt grundig i dette hul,« lyder det selvbevidst fra grænsevagterne.

Polens største havn
Grænsen på Usedom er naturstridig – et resultat af Anden Verdenskrig. Ifølge De Allieredes oprindelige planer skulle hele øen have været del af den sovjetiske besættelseszone (det senere DDR), men en pludselig indskydelse i slutningen af 1945 fik Stalin til at rykke grænsen et par kilometer længere mod vest, så den tyske havneby Swinemünde kom til at ligge i Polen.
Swinemünde blev anlagt på to øer (Usedom og Wolin) i Oder-flodens delta, som havneby for Stettin (Szczecin). Efter Stockholm-aftalen i 1720 fik kongeriget Prøjsen overdraget Svensk Pommern og begyndte at udbygge Swinemündes havn.
Stalin havde tænkt sig at fordrive civilbefolkningen og indrette en flådebase her, men planen blev hurtigt opgivet og byen overdraget til polakkerne – blandt andre til dem som blev fordrevet fra det østlige Polen, som Sovjet snuppede efter krigen.
Swinemünde-tyskerne flygtede mod vest, og Swi-
noujscie blev en slags polsk eksklave: Det meste af byen ligger på øen Usedom (Uznam), som ikke har fast forbindelse med det polske fastland, to færgeruter må klare trafikken. Men rig er byen; Polens største havn med væfter og fiskeri og dertil kommer stranden og hotellerne, som polske sommerturister strømmer til.

’Was suchen Sie?’
Det er skyet denne eftermiddag, feriegæsterne har forladt stranden for at fordrive tiden på Promenaden – en gågade langs stranden fuld af cafeer og boder.
Længere inde i landet ligger de gamle strandhoteller og cementgrå feriehjem fra kommunismens tidsalder. Malingen skaller, balkonerne er rustne og ser nedstyrtningstruede ud. En skærende kontrast til det hvidmalede ferieparadis tyske hotelejere har opbygget på den anden side af grænsen.
Selv om Tyskland blot ligger et par kilometer længere mod vest, er der ikke mange tyske feriegæster i Swinoujscie.
Ganske vist strømmer årligt syv millioner tyskere over grænsen, men langt hovedparten nøjes med at gå en tur ned ad grænsegaden Wojska Polskiego og shoppe billige cigaretter, hjemmebrændte computer-spil og piratkopier af kendte vestlige tøjmærker. Selv tyske nynazister kan handle her – i flere boder tilbydes billige kopier af Lonsdale-trøjer (bogstaverne ’nsda’ i firmanavnet øver en magnetisk tiltrækning på nynazister).
Alle forhaver langs gaden er inddraget til grænsehandel, så tyskerne må løbe spidsrod mellem boderne. Bliver turisterne stående foran en bod i mere end to sekunder, kaster de polske handelsfolk sig over dem.
»Was suchen Sie? Zigaretten? Zwei Mark billiger als Deutschland!«
»Puha, nu er vi snart tilbage,« stønner en stresset turist, der slæber familiens samlede indkøb mod græn-sen.

Uværdigt marked
»Markedet er hovedattraktionen for tyskerne,« fniser Iwona Sikora nærmest undskyldende. Hun arbejder i Swinoujscies kommunale turistorganisation.
Markedet er uværdigt, fornemmer man, det lever ikke op til de ambitioner, polakkerne egentlig gør sig. Men grænsehandlen har traditioner. Også DDR-indbyggerne fra Usedom tog over grænsen for at købe grøntsager og svampe i Polen, fortæller Evelyn Huhndorf fra Usedom Tourismus, der markedsfører den tyske side af øen.
»Grøntsager køber vi stadig – og cigaretter, ellers har vi egentlig ingen grund til at tage til Polen,« afgør Evelyn Huhndorf.
Personligt kommer hun der kun, når hun får gæster, der gerne vil se en bid Polen.
Iwona Sikora fortæller, at hun ofte tager over på den tyske side:
»I Tyskland er der så mange dejlige cykelstier, som vi nyder godt af. Men det er ikke så almindeligt, at vi køber ind der. Sidst jeg var i Tyskland, ville jeg købe en sandwich, og den handlende kunne tale polsk – det overraskede mig meget.«
På overfladen ligner markedet den rene røverkapitalisme med piratkopier af vestlige varer og toldfri to-bakshandel, men i virkeligheden er det temmelig kontrolleret: Ved almindelig lukketid pakkes boderne sammen, og efter klokken 18 er der ikke meget at købe på Wojska Polskiego.
Biler må ikke køre over grænsen – kun fodgængere og cyklister. Det giver arbejde til en uendelig række af taxier og hestevogne, der står parat for at fragte turisterne ind til Swinoujscies centrum. Tidligt på aftenen stilner turiststrømmen af, for tyskerne skal nå tilbage til deres biler; P-pladsen på den tyske side lukker kl. 22 – officielt for at give plads til en drive-in biograf.
Men konsekvensen er, at nattesjov og prostitutionen ikke har mange muligheder i Swinoujscie. Den bilfri-grænse er især en gevinst for indbyggerne på Usedom. Der er kun en enkelt landevej på øen, som i forvejen er fyldt med turisternes biler. Transittrafik over grænsen ville betyde daglige sammenbrud i trafikken – og samtidig åbne for en højst uvelkommen konkurrence med hotelejerne på den polske side.
»Vores hotelejere er naturligvis strengt imod at åbne grænsen – gæsterne skal jo blive her hos os,« forklarer Evelyn Huhndorf fra Usedom turistselskab. Prisforskellen er markant. Et tysk værelse koster gerne 100 D-mark pr. nat, et polsk langt under det halve. Så længe den nærmeste grænse-overgang ligger ved Szczecin kan prisforskellen opretholdes.
»Vi er en rig by,« siger Iwona Sikora, »men hvis færgerne blev afløst af en bro, ville vi være rigere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu