Læsetid: 4 min.

’Uden staten er demokratiet truet’

Staten er det eneste rum for demokratiske beslutninger, men undergraves af de transnationale virksomheder, mener James Weinstein
30. august 2001

Globaliseret demokrati
»Globaliseringen er i dag et spørgsmål om, at der i højere grad end tidligere er opstået en magt, der ligger udenfor staternes suverænitet. Magten på den anden side af staten er i al væsentlighed en virksomhedsbaseret magt, og er som følge af sin natur udemokratisk,« siger James Weinstein, grundlægger og redaktør af det amerikanske venstre-fløjs nyhedsmagasin In These Times, der mandag gæstede København for at tale på Informations Luftskibs-arrangement om USA.
»Der er i dag ikke nogen mekanismer for udøvelse af demokratisk magt udenfor staten. Det kan være, at det kommer i fremtiden, men i dag er den eneste magt, der kan begrænse de transnationale virksomheders indflydelse, staten. Det betyder, at når virksomhederne overskrider staten og har mulighed for at operere uhindret udenfor staternes kontrol, så mister demokratiet indflydelse. Det er det, der sker, og det er et problem,« siger han.
James Weinstein fortæller en anekdote om en ældre socialist, der i 1910 kom i skænderi med en kammerat om, hvordan man skulle få indført socialismen i USA – om man skulle bruge rå magt eller ej.
»Den ældre socialists svar var, at det da godt kunne være, at rå magt var uundgåeligt i sidste instans, hvis man skulle have gennemført en socialistisk revolution. Men det var ingen grund til, at man frydede sig over. Det samme kan man sige i dag. Det kan godt ske, at globaliseringen er uundgåelig, men det giver os ingen grund til at frydes,« siger James Weinberg.
Han smiler den livserfarnes eftertænksomme, men venlige smil. James Beinstein er gammel socialist. I de sidste 23 år har han udgivet In These Times, der har specialiseret sig i uafhængige nyheder og virket som en platform til at fremme økonomisk og politisk demokrati.

Globalisering ikke ny
»Globaliseringen er ikke noget nyt. Globaliseringen har været her, siden den merkantile kapitalisme udviklede sig i slutningen af middelalderen. Det britiske imperium var et stort eksempel på globalisering,« siger James Weinstein.
»Det nye er, at den imperiale magt siden afkoloniseringen har været uformel, snarere end formel. Den internationale valutafond, IMF, er et sådant eksempel på en moderne form for kolonialisme, for IMF bestemmer, hvordan de regeringer, der udsættes for IMF’s regler, skal opføre sig. Det er en ekstremt udemokratisk magtform,« fremfører James
Weinstein.
For Weinstein er det nu de transnationale virksomheder, der er den største trussel mod demokratiet. En trussel, NGO’erne slet ikke kan hamle op med.

NGO-lobbyisme
»Det er rigtigt, at NGO’erne forsøger at begrænse de transnationale virksomheders magt. Men deres magtbase er langt svagere end de transnationale virksomheders, og beror alene på muligheden af at mobilisere den offentlige mening. Det, de i virkeligheden er, er lobbyister. Og det er godt, at de er der, men der er altså et mismatch i forhold til de ressourcer, som de transnationale virksomheder har til rådighed.«
»Det kan man se i USA. Den væsentligste effekt af globaliseringen i USA er, at har man en tøjfabrik, hvor de ansatte får 8 eller 10 dollars i timen, og man har mulighed for at flytte produktionen til Mexico, hvor de ansatte kun skal have 50 cent – og der
i øvrigt ikke er nogen hindringer eller begrænsninger for udflytningen – så flytter man produktionen til Mexico. Det er jo helt åbenbart til fordel for tøj-firmaet. Men det er ikke til fordel for de amerikanske arbejdere, endsige for de mexicanske arbejdere eller for miljøet i Mexico.«

Fordel på lang sigt
– Kunne det ikke være til fordel for de mexicanske arbejdere, der får job og måske en højere løn, end de ellers ville have fået?
»På lang sigt har det nok en positiv effekt. Og der er ikke noget galt i kapitalens mobilitet, hvis Mexico havde de samme arbejds- og miljøregler, som i USA – hvor svage de amerikanske regler end er. Men sagen er, at de virksomheder, der flytter produktionen ud, udser sig de områder, hvor reglerne er svagest og lettest at omgå. På langt sigt vil det måske betyde, at der i disse lande opstår nogle bevægelser, der kan sikre arbejds- og miljøregler. Og det kan på lang sigt hjælpe med til at modernisere mange lande, men i mellemtiden..., i mellemtiden er vi døde.«
»For der er masser af måder at kontrollere de store transnationale virksomheder på. Man kunne indføre særlige produktions-standarder eller tariffer på produkter, hvis en virksomhed flytter sin produktion ud af landet,« siger Weinstein.
– Det vil sige, at det i virkeligheden ikke så meget er globaliseringen, der er problemet, men den amerikanske regerings manglende vilje til at regulere markedet?
»Well ..., ja, det eneste sted at regulere markedets udfoldelsesmuligheder er staten.
I USA er der for tiden en interessant diskussion om, hvorvidt vi, amerikanerne, skal kalde os selv for imperialister eller ej. For det er jo et faktum, at USA i dag er en imperalistisk verdensmagt – lidt ligesom Storbritannien var det i det 19. århundrede. Men samtidig er det et beskidt ord, ’imperialister’. Men USA er og bliver det sidste store imperium.«

*inthesetimes.com

Serie
Globaliseret demokrati
Globaliseringen griber i stigende grad ind i den vestlige verdens demokratier. Ved siden af de nationale parlamenter vokser internationale normer og regelsæt frem, vedtaget af aktører, der ikke er underkastet demokratisk kontrol. Men hvordan sikres demokratiet, når den suveræne nationalstat taber indflydelse? Information har spurgt eksperter, praktikere og idealister.
De to første artikler i serien blev bragt den 27. og og 28. august. Serien fortsætter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her