Læsetid: 3 min.

Ufrit sygehusvalg

100-dages-oplæggets ’lovfæstede ret til frit valg af sygehus’ er ikke mere frit, end at der følger en hel række begrænsninger med
16. august 2001

Valgfrihed
100-dages-oplægget fra Venstre og Konservative indeholder et løfte om, at »patienterne får en lovfæstet ret til frit valg af sygehus«, men det frie sygehusvalg er ikke mere frit, end at der følger en lang række begrænsninger af friheden med i pakken. I det hele taget synes der at være uenighed om, hvad det frie sygehus valg reelt indebærer.
Venstres sundhedspolitiske ordfører, Jørgen Winther, kan således først forestille sig, at det frie sygehusvalg eksisterer i det øjeblik, at pengene helt og holdent følger patienten.
»Det helt frie sygehusvalg kan først rigtigt eksistere i det øjeblik, at alle pengene følger patienten. Vi taler her kun om en overgangsperiode,« siger han.
Indtil da vil der være en lang række områder, hvor det frie sygehusvalg ikke gælder, mener han.
»Hvis de private sygehuse for eksempel tager mere end det dobbelte for en galdestensoperation i forhold til det, man kan gøre det for indenfor det offentlige sygehusvæsen, så bliver der ikke nogen aftale indenfor den diagnose-gruppe. Men der håber jeg, at den almindelige konkurrence vil sikre, at man får nogle rimelige priser, så det frie sygehusvalg også gælder på det område,« siger Jørgen Winther.

Ikke helt frit
Preben Rudiengaard, der også er sundhedsordfører hos Venstre, ønsker slet ikke, at alle pengene skal følge patienten. For det mener han, »i yderste konsekvens« kan føre til, at de små, lokale sygehuse må nedlægge de afdelinger, der ingen efterspørgsel er på.
»De små, lokale sygehuse skal i det mindste kunne bibeholdes til den akutte behandling. Det vil sige, der må være en pulje til den slags. Vi kan ikke bare sige, at alle pengene følger patienten. Der skal hele tiden være en akut betjening tæt på borgeren. Hvis Fru Jensen får ondt i hjertet om natten, skal hun have en rimelig adkomst til et sygehus, hvor de har en rimelig kvalitet,« siger Preben Rudiengaard.

Konservative uenige
Henriette Kjær, sundhedspolitisk ordfører hos Det Konservative Folkeparti, vil heller ikke være med til et fuldstændig frit sygehusvalg.
»Vi har aldrig foreslået, at der skal være frit valg fra dag ét, og at man bare kan øge kapaciteten uhæmmet,« siger hun.
– Hvornår skal der så være frit valg?
»Det skal der, når de lægefagligt fastsatte behandlingsgarantier ikke kan opfyldes. Hvis det for eksempel fastsættes, at man højst må vente en måned på en diskuspro-lapsoperation, og amtet ikke kan tilbyde det, så må man vælge frit mellem privathospitaler i Danmark eller eventuelt i udlandet,« fortæller hun.
– Det vil sige, at hvis for eksempel Grenå sygehus godt kan tilbyde en diskusprolaps-operation indenfor den fastsatte periode, så er der ikke frit sygehusvalg, for så skal pa-
tienten tage til Grenå?
»Ja, for så har det offentlige jo kunnet tilbyde behandlingen.«
– Men så er der jo ikke frit valg?
»Jamen, jeg mener heller ikke, at der skal være fuld-stændigt frit valg. Det må du snakke med Venstre om,« siger Henriette Kjær.

Lægemangel
Et af problemerne med frit sygehusvalg er, at de små, lokale sygehuse får svært ved at fastholde kvalificerede speciallæger.
– Risikerer man ikke med et frit sygehusvalg og en ordning, hvor lægerne får flere penge, jo flere patienter de opererer, at det bliver svært for de små lokale sygehus at holde fast på de fagligt dygtige læger?
»Jo, risikoen er der jo, når der er en mangel på 600 læger og en 3-400 sygeplejersker. Jeg kan ikke trylle læger frem. Det eneste, vi kan gøre, er at forsøge at sætte lidt mere turbo på,« siger Venstres Preben Rudiengaard.
»Men jeg er jo ikke mere naiv, end at jeg godt ved, at det varer 12 år at uddanne en læge. Det kan godt give problemer på de lokale sygehuse. Men det kan jo også være, at patienterne vælger et lokalt sygehus som Grenå, fordi der derude er lidt mere tid til at sætte sig på sengekanten og snakke med den enkelte pa-tient og kan konkurrere på den kvalitetsparameter.«
– Men hvad så hvis kvinderne på Djursland pludselig alle sammen vil føde på Skejby sygehus i Århus, fordi der har været et uheld på fødeafdelingen på Grenå sygehus, så bliver det da dyrt at opretholde fødeafdelingen på Grenå?
»Så må Grenå lave en anden form. Hvis de nu lavede det, der hedder en ABC-afdeling, Alternative Birth Care, hvor man føder under helt andre vilkår, og det rygtes i befolkningen, at her er der en god service og en god kvalitet, så vil der også være folk, der vælger Grenå. Og det er det servicekoncept, som vi, via det at pengene følger patienterne, fremprovokerer, at amterne arbejder videre med,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu