Læsetid: 4 min.

USA har det verden har brug for

De amerikanske værdier er simpelthen de mest praktiske i den post-moderne verden, siger dansk forsker.
16. august 2001

De amerikanske værdier er simpelthen de mest praktiske i den post-moderne verden, siger dansk forsker

Da den daværende amerikanske præsident George Bush for ti år siden lancerede ideen om en ny verdensorden, vidste han næppe, hvad han selv talte om. At være verdens eneste supermagt var en overraskende og næsten alt for perspektivrig situation, og præsidenten havde næppe forestillet sig, at der ville vise sig at være næsten universel opbakning til de amerikanske værdier. Men det var der, og det er der i stigende grad.
Sådan lyder grundtrækkene i professor Bertel Heurlins analyse af forandringerne på den verdenspolitiske arena siden 1991.
Han har de seneste fem år været leder af et storstilet forskningsprojekt The new world order på Dansk Udenrigspolitisk Institut, DUPI. Projektet er i sin afsluttende fase, og for nylig udkom antologien The new world order – Contrasting theories. Der er ingen klar konklusion i antologien, men Bertel Heurlin er ikke selv i tvivl: USA er blevet solo-supermagt.
Han er heller ikke bange for at give et bud på hvorfor:
»Når USA i dag er den absolut dominerende aktør på den verdenspolitiske scene, skyldes det ikke, at USA har besluttet at blive verdens moralske, politiske og økonomiske hersker og har tvunget andre til at acceptere det. Stort set alle verdens politiske ledere har indset, at en forholdsvis sikker vej til velfærd og stabilitet går over de fire amerikanske kerneværdier: demokrati, menneskerettigheder, markedsøkonomi og personlig frihed. Verden fandt ud af, at den har brug for de amerikanske værdier,« siger han.

Også negative tendenser
Han ser ud, som om han godt ved, at det er en noget uortodoks holdning at have og tilføjer efter en lille tænkepause:
»Jeg kan bestemt se mange negative tendenser i det amerikanske samfund. Min påstand bygger alene på en analytisk tilgang til tingene. Og ifølge min analyse er den ny verdensorden først og fremmest et spørgsmål om, at den postmoderne virkelighed stiller krav om netop de ting, USA kan bidrage med.«
»USA har altid haft tradition for at føre en meget moralsk udenrigspolitik, og det blev forstærket under Den Kolde krig, da der var to modstridende moralsæt. Da Sovjet så kapitulerede både militært, økonomisk og ideologisk, stod USA og de amerikanske værdier tilbage som vindende part. Siden er der ikke dukket holdbare alternativer op. Tværtimod har der været øget fokus på individets rettigheder. Det er især det, jeg mener med den postmoderne verdens krav.«
»Men også globaliseringen i form af Internet og den stadigt mere integrerede økonomi har gjort sit til, at det ikke kan lade sig gøre at overleve som et isoleret land.«
– Er det ikke en form for indirekte tvang?
»Det kan man godt sige, men selv lande som Kina har formelt anerkendt menneskerettighederne. Nordkorea har også måttet erkende, at man ikke kan skabe rimelige levevilkår for sin befolkning ved at isolere sig. Med den åbne økonomi følger kravet om at tilpasse sig omgivelsernes værdier.«
Bertel Heurlin ser ikke noget forkert eller farligt i, at det er et enkelt land, der mere eller mindre direkte diktererer verdens politiske gang: »Da Den Kolde Krig sluttede, forudså de fleste forskere, at der ville opstå et multipolært system med skiftende alliancer. Det ville for mig at se være langt værre, fordi det ville give handlingslammelse. Unipolariteten kan derimod anskues som en frigørende orden, fordi den er enkel.«

Dagsordenen er sat
– Hvis vi om ti år finder ud af, at de amerikanske værdier ikke gør verden til et bedre sted, har vi så mulighed for at ændre den globale dagsorden?
»Nej, ikke umiddelbart. USA’s samlede kapacitet teknologisk, militært, politisk og økonomisk er så stor, at det er svært at forestille sig, at der kan rykkes ved det de næste i hvert fald 20-30 år. Men du har da ret... man kan aldrig udelukke, at USA udvikler fascistiske værdier, og så... ja så er det ikke nogen rar situation,« erkender han, men tilføjer, at han ikke opfatter det som en reel risiko.
»Det vil være meget farligere, hvis der viser sig de samme tendenser til fragmentering i USA, som vi har set f.eks. på Balkan. Hvis den amerikanske enhed splittes, vil hele den nye verdensorden være ødelagt.«
– Hvilke konsekvenser vil det kunne få?
»Det vil gøre det langt vanskeligere at fastholde det fokus, at alle enheder i verden er dybt afhængige af hinanden, ikke kun økonomisk. Der er en stigende bevidsthed om, at den største trussel ikke længere er naboens hær eller atomvåben, men f.eks. forurening.«
– Er miljøpolitikken ikke et bevis på, at USA ikke er så afhængig af verden?
»Nej, USA er dybt afhængig af resten af verden, selv om det umiddelbart ikke ser sådan ud. Det er jo derfor, USA har 100.000 mand udstationeret i henholdsvis Europa og Asien. Man vil gøre meget for at sikre, at det hus, man ejer for eksempel 60 procent af, ikke brænder ned eller forfalder, fordi der er huller i taget. Så vi behøver ikke at være bange for, at USA trækker sig ud af Europa.«
– Hvis USA er afhængig af resten af verden, hvorfor vil USA så ikke underskrive selv en udvandet Kyoto-aftale?
»Det kommer meget bag på mig, at George Bush har handlet så stædigt og ud fra en indskrænket ’vi-er-os-selv-nok’-strategi, som er en modsigelse af værdierne i den nye verdensorden. Derfor er jeg også ret overbevist om, at han kommer til at æn-dre stil. Presset udefra vil blive for stort.«

Læs mere om forskningsprojektet New world order

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her