Læsetid: 3 min.

Værkets vej til verden

Undfangelser. Louisiana viser ’hovedværker’, dvs. værker, fanget i flugten fra kunstnerens hoved til deres faktiske udførelse
9. august 2001

Ny udstilling
Hvad er kunst? Hvad er et værk? Og hvad er kunstværdi? Disse spørgsmål bliver stillet igen og igen i disse år, hvor kunsten har gjort jorden usikker for sig selv, fordi den har forladt soklen og rammen og har blandet sig med virkelighedens stof. Hvor begynder kunsten? kunne man også spørge, og det er netop hvad Louisiana gør med udstillingen »Undervejs – 222 tegninger fra Picasso til Yoko Ono«, hidrørende fra det amerikanske ægtepar Gilbert og Lila Silvermans store samling af ’instruktionstegninger’.
Her er et stort stof i det lille format, der viser, hvordan kunstnerne arbejder, fra de mere traditionelt arbejdende kunstnere som Magritte, der har skabt en skitse af en træstub, der fatter om øksen til den mere vilde eksperimenter som den franske body-art kunstner Stellarcs skitse af sig selv hængende under loftet i kroge, fastgjort til huden.
Det er en visuel rejse i det flydende kunstbegreb, der opstår fra tresserne og frem, herunder en del eksempler på fluxus-kunst med helt minimalistiske ordknappe meddelelser og meget tidlige grafitti-værker. (Nogle værkerne er dokumentationer af midlertidige værker som happenings eller destruerede værker, og er dermed eneste dokumentation heraf. Andre viser tilløb til et værk, som kunstneren senere skabte, hvorved vi får en indsigt i den snoede og tornefulde vej til det endegyldige værk.)
Det er en lavmælt og langsom udstilling i den forstand, at der intet flashy, stort og signalkraftigt er at finde her i Louisianas delvis mørklagte underetage i sydfløjen. Skal man have noget ud af værkerne, der viser spændvidden og rigdommen i især tresserkunsten, må man væbne sig med tålmodighed og gå på opdagelse i disse små formater, der indimellem vrimler med tegn og hemmelige gerninger.

Værkets begyndelse
Kunstnere som Picasso, Calder, Henry Moore, Piet Mondrian, Robert Smithson, Richard Serra, Louise Bourgois, Rebecca Horn og sidst, men ikke mindst Robert Rauschenberg deltager bl.a. I det lille format vises, hvordan deres større værker skal indrettes eller udføres. For så vidt er udstillingen en enestående mulighed for det store publikum til se ind i kunstnerens inderste, helt ind i hans/hendes hoved, dér hvor ånden kommer over ham/hende og ideen føres frem til det visuelle udkast på papiret. Enkelte kunstnere bruger sproget som skitse-materiale, navnlig de konceptuelt arbejdende, andre laver doodle-agtige, krudsedullelignende, associative skitser, mens andre igen er mere eksakte i deres instruktioner, der bæres frem af matematiske, arkitektoniske eller geometriske formler. Nogle arbejder med kroppen, som f.eks. koreografen Merce Cunningham, der leverer en hel ballet i sin instruktion i skitseform.

Halvvanvittige ideer
Udstillingen skriver sig ned til kunstens oprindelse, dens forskelssætten, dvs. til det skabende menneskes ofte skæve og halvvanvittige ideer, der senere, da de fik ’ben’ at gå på og blev ’krop’ gik hen og blev verdenskunst og indgik i den store, kunsthistoriske fortælling fra efter Anden Verdenskrig.
Samlingen tog sin begyndelse i en tid, hvor disse instruktionsarbejder endnu ikke blev regnet som kunst. Men i dag er de collector’s items og koster det hvide ud af øjnene. De allersidste smuler fra kunstens store bord, vil nogle sikkert mene. Men det er mere end det, vil jeg mene. Ægteparret Silverman havde ganske vist ikke råd til at købe originalværker af f.eks. Piet Mondrian, Picasso og andre moderne klassikere, men måtte gå efter disses ’grafiske arbejder’. Gilbert Silverman er civilingeniør og arbejdede selv efter instruktioner, som han derfor havde flair for. Det første arbejde i samlingen var Sol Lewits Plan til Tokyo Biennalen i 1970 og 1973, hvor kunstneren ikke selv kunne udføre værket på stedet, og erstattede det med en håndskrevet instruktion. Et andet ’hovedværk’ er en korrespondance mellem Robert Rauschenberg og Pontus Hultén ( – den daværende meget fremsynede inspektør ved Moderna Museet i Stockholm, der før de fleste havde blik for den nye, amerikanske popkunst – vedrørende nogle af ’Bobs’ hvide billeder.) Silvermans kunstbegreb har omkalfatret det traditionelle skitsebegreb. Hvor købere på auktionerne normalt står i kø for at få fingrene i store kunstneres tegninger, så er deres instruktioner ofte blevet arkiveret lodret. Udstillingen er befriende uspektakulær, og kræver derfor en del af sit publikum. Der er mange ’værker’, der alene næres af den kunsthistoriske viden, hvor oplevelsen derfor virkelig kan ligge på et lille sted, men også highlights og morsomme indfald som Mike Kelleys vidunderlige instruktion til indretning af et fuglehus til mindre fugle, eller Arthur Koepckes poetiske og svævende »Rebus«, der begge må siges at være fuldbyrdede værker.

*Undervejs – 222 tegninger fra Picasso til Yoko Ono. Louisiana, Humlebæk. Åbner i morgen. Dgl. 10-17, on. 10-22. Til 4. nov. Udstillingen vises senere i Randers Kunstmuseum

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu