Læsetid: 4 min.

Video og dvd

17. august 2001


(2. sektion)

Parallelle liv og tidskoder
*Siden Leaving Las Vegas fra 1995 har den engelske instruktør Mike Figgis haft svært ved at finde det store publikum. Hans prætentiøse The Loss of Sexual Innocence blev en smal art house-film både herhjemme og i udlandet, og hans temmelig tunge filmatisering af Strindbergs Frøken Julie med kæresten Saffron Burrows og Peter Mullan i hovedrollerne fik aldrig premiere herhjemme. Hans seneste film Time Code er heller ikke kommet i danske biografer, selv om den har fået stor opmærksomhed på festivaler i udlandet, og af mange er blevet udråbt som en revolution inden for filmmediet. Heldigvis er filmen nu ude i en flot special edition dvd-udgivelse – og måske egner den sig i virkeligheden bedre til dvd end til det store lærred.
Figgis eksperimenterer i Time Code med den fasttømrede tradition om, at der kun kan være ét billede på lærredet ad gangen. Filmen består af fire parallelle historier, som udspiller sig samtidig på lærredet i fire separate felter. Ud over dette brud på traditionelle fortælleformer har Figgis desuden valgt at lade historierne udspille sig i ét langt take. Man ser således simultant fire uklippede forløb, hvor historierne ind imellem mødes, men det meste af tiden går egne veje, så man må vælge, hvilke historietråde man vil gribe fat i.
Den stjernespækkede Time Code skildrer halvanden time bag scenerne i Hollywood med udgangspunkt i et filmselskab, som undervejs samler de forskellige karakterer. Stellan Skarsgaard er en alkoholiseret instruktør, som har problemer med sin jaloux kone (Saffron Burrows), der med fuld ret mistænker, at han har en affære. Salma Hayek er en håbefuld skuespillerinde til casting, mens hendes jaloux kæreste (Jeanne Tripplehorn) venter udenfor i limo’en. Holly Hunter er producent på selskabet, og Kyle MacLachlan dukker op som manager for et bizart nyt filmtalent. Deres dag væves sammen – uden klip eller retakes.
Figgis filmede sit mastodontiske projekt femten gange over to uger for at få den helt rigtige version. Det er version 15, som har haft premiere i udlandet, og det er også den, som præsenteres på dvd’en. Her har man dog også mulighed for at se den første version og sammenligne, hvor meget historien, high definition-kameraarbejdet og skuespillet udviklede sig undervejs.
I stedet for et klassisk manuskript havde Figgis lavet et ’plot score’, et fire-stemmigt partitur over centrale begivenheder i historien. Det blev brugt som udgangspunkt for improvisationer, og der er sket meget fra første til sidste version. Især i dialogen, men også i kameraarbejdet, hvor Figgis bl.a. arbejdede intenst med at få historiens jordskælv til at udspille sig synkront på alle fire kameraer og få samtidige og passende reaktioner fra skuespillerne.
Det kan lyde uoverskueligt med fire parallelle historier, men man vænner sig faktisk overraskende hurtigt til det. Dels fordi Figgis har brugt lydsiden til at fremhæve et af felterne ad gangen, så alt ikke ender i kakofonisk kaos. Dels fordi den uklippede stil gør, at der er meget spildtid på skift, så man let kan følge det felt, som i øjeblikket har mest konflikt. Man kan bebrejde projektet, at man bliver tvunget til at se det, der normalt bliver klippet ud – off screen-tiden, hvor karakterer transporterer sig fra et sted til et andet eller tager sig en smøg. Men alligevel giver det en underlig tilfredshed at kunne holde øje med, hvor de alle sammen er, og hvad de foretager sig.
Ud over Figgis’ interessante audio-kommentarer til både version 1 og 15 samt en video-dagbog fra optagelserne er dvd-udgivelsens mest originale indslag muligheden for selv at lydmixe version 15. Filmen starter, og man kan så vælge, hvilket felt der lydmæssigt skal fremhæves, så man selv skifter fokus. Et interaktivt scoop, som opfindsomt benytter en af dvd-mediets styrker. Figgis har selv dj’et filmen ved ‘live’ visninger i Los Angeles, og her kan man selv dj-skabe filmen hjemme i stuen.
Alt i alt er Time Code en spændende demonstration af filmmediets mange muligheder, og den formår i kraft af gode præstationer og den klassiske sex-magt-jalousi-historie også at blive underholdende og ikke kun et godt tænkt eksperiment. Og Figgis eksperimenterer tappert videre. Hans nye, improviserede film Nite Vision er baseret på samme princip med fire historier, men denne gang har Figgis indspillet i Venedig med Salma Hayek, David Schwimmer og Rhys Ifans i hovedrollerne. Nite Vision kommer formodentlig heller aldrig i de danske biografer, men på www.filmfour.com/hotel kan man udforske filmens univers, mens man venter på en dvd. Instruktøren Damien O’Donnell (East is East) var nemlig med i Venedig og overtog Figgis’ karakterer, når han var færdig med dem. Det er blevet til små to-tre minutters parallelle historier, hvor karaktererne får plads til at vise andre sider end i Figgis’ film. Det præsenteres i Film Fours Hotel – og Film Fours udmærkede filmsite er i øvrigt værd at gå på opdagelse i. novrup

*Time Code er ude på dvd.
*Nite Vision kan udforskes på www.filmfour/hotel

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her