Læsetid: 4 min.

Video og DVD

10. august 2001

(2. sektion)

Syv mænd sejrer
*»Det er ikke verdens bedste western,« mener instruktøren John Carpenter om John Sturges’ Syv mænd sejrer (’60), »men det er i hvert fald den sjoveste.« Carpenter er bare én af mange medvirkende i det udmærkede dokumentarprogram, som er at finde på den nys udsendte dvd-udgave af filmen. Syv mænd sejrer er en westernudgave af Akira Kurosawas mesterværk De syv samuraier, og handlingsmæssigt er der ikke så stor forskel på de to film: En flok bønder hyrer syv gunmen/samuraier til at forsvare deres landsby mod en skruppelløs bandit. Men Syv mænd sejrer er en betydeligt mindre elegant og mindre væsentlig film end De syv samuraier. Sturges’ udgave er dog meget underholdende og kan prale af en rolleliste med nogle af datidens bedste unge og fremadstormende skuespillere: Steve McQueen, James Coburn, Robert Vaughn og Eli Wallach. Samtidig var filmen med til at indvarsle en ny og mere barsk og brutal tid for den hendøende amerikanske western – »det var begyndelsen til enden,« som det bliver sagt i dokumentarfilmen. På dvd’ens kommentarspor og i dokumentaren fortælles mange interessante historier fra filmens tilblivelse. Yul Brynner, der spiller hovedrollen i Sturges’ film, påstår f.eks., at det var ham, der fik ideen til at købe rettighederne til Kurosawas film, men faktisk var det producenten Lou Morheims idé. Dog solgte han dem siden til Brynner og blev til sin egen store ærgrelse udmanøvreret i forhold til produktionen. Der var også problemer de unge skuespillere imellem. Yul Brynner var stjernen, men den ambitiøse McQueen, som kom fra tv, forsøgte konstant at stjæle billedet fra ham, når de optrådte sammen. F.eks. ved at pille ved sin hat og tage den af og på for at aflede publikums opmærksomhed fra Brynner. Det blev så slemt, at Sturges på et tidspunkt måtte beordre McQueen til at holde op. Dvd-udgaven af Syv mænd sejrer er et godt køb. Filmen ser godt ud og lyder godt, og ekstramaterialet bidrager kun til at gøre filmen endnu mere interessant.

Fagre voksne verden
*Mindre vellykket er dvd’en med Mike Nichols’ fantastiske generationsportræt Fagre voksne verden, en skarp og samtidig følsomt turneret beretning om en collegedrengs problemer med fremtiden, kærligheden og sine ambitiøse, forventningsfulde forældre. Filmen kan sagtens tåle mange gensyn, og Simon & Garfunkels musik er stadig lige så medrivende som dengang. Men der er sparet på ekstramaterialet, som byder på en lidt tynd dokumentar lavet i anledning af filmens nylige 25 års jubilæum og et interview med Dustin Hoffman, der viser sig at være fraklip fra dokumentaren. Det er sjovt at få at vide, hvorledes den i forhold til bogen, filmen er baseret på, helt atypiske Hoffman på dagen for sin screentest sad i makeup-stolen og blev ydmyget af Nichols, der ville have, at sminkørerne både skulle gøre noget ved skuespillerens øjenbryn, næse og nakke. Men både instruktør Nichols og den kynisk-forførende Mrs. Robinson i Anne Bancrofts yppige skikkelse er underligt fraværende fra dokumentaren, hvorfor den bliver en smule ensidig og slet ikke så interessant, som den sikkert ville være blevet, havde f.eks. Nichols bidraget til anekdoterne.

Rocky
*Alle, der mener, at Sylvester Stallone er en ubegavet hulemand, der ikke kan spille skuespil, burde tvangsindlægges til at se både Rocky – filmen, der skabte ham – og bagefter det interview med Sly, som følger med den fine dvd-udgave af filmen. Slys egen beretning om, hvordan filmen blev til, er interessant, og han er en god fortæller. Stallone fik ideen til filmen efter at have set en boksekamp mellem Muhammad Ali og en chanceløs, hvid bokser, som bare tumlede rundt i ringen, men pludselig og meget overraskende fik Ali i gulvet med et enkelt stød og derefter gik samtlige runder mod mesteren. Sly var på det tidspunkt en ukendt og fattig skuespiller, og i sit lille hummer skrev han på tre dage manuskriptet om den fallerede bokser Rocky, der får en sjælden chance mod verdensmesteren Apollo. Selvom hans manuskript skulle bearbejdes, skaffede det ham snart en producer og en instruktør (John Avildsen) og hovedrollen som Rocky. Filmen var lavt budgetteret, og Avildsen og hans filmhold kørte rundt i en lille varevogn og optog på location og med håndholdt kamera. Det er der kommet et rørende og velspillet drama ud af med nogle meget realistiske boksescener – det var en af de ting, Avildsen mente, skulle være virkelig overbevisende. Der er masser af ekstramateriale på disken, og ud over interviewet med Sly rummer den en dokumentar om filmens tilblivelse, nogle af Avildsens 8mm ’hjemmevideoer’ fra forberedelserne til filmen og et kommentarspor med flere af produktionens nøglepersoner.

Alle tre film kan købes i enhver ordentlig videosnask

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu