Læsetid: 5 min.

11. september giver aktivister hovedpine

Efter terroraktionerne mod USA prøver antiglobaliseringens aktivister at genvinde sit taktiske fodfæste
24. september 2001

Libération
Hvordan er det efter den 11. september muligt at finde en ny position, hvorfra man kan kritisere 'det herskende økonomiske system'? Hvordan kan det i dag lade sig gøre at mobilisere og demonstrere imod 'den nyliberalistiske globalisering'? Hvordan kan man i denne tid på én gang tage afstand fra terroraktionens 'gru' og 'barbari' og samtidig rette sit skyts mod 'USA’s enegang'?
Den ømfindtlige balancegang, som disse spørgsmål lægger op til, ser ikke ud til at skulle blive nem.
I tiden umiddelbart før attentaterne tegnede udsigterne for antiglobaliserings bevægelsernes sag ellers lysere end nogensinde:
»Vores pointer var ved at få større gehør. Dynamikken i vores bevægelse kom endda bag på os selv«, fortæller amerikaneren Soren Ambrose fra organisationen '50 Years is Enough', der kæmper mod Verdensbankens og Den Internationale Valutafond IMF's økonomiske politik.
Lige før World Trade Centers undergang, bemærker en menneskerettigheds-NGO, »var medierne ved at ændre på deres karikerede fremstilling af bevægelsen og omsider ved at tage vores krav om social retfærdighed alvorligt.«
Kort før terroraktionen blev spørgsmålet om den såkaldte Tobin-skat pludselig ophøjet til et seriøst diskussionsemne på højeste politiske niveau – i hvert fald i Frankrig – og en mulig sløjfning af Den Tredje Verdens gæld var ved at komme på dagsordenen i internationale institutioner. Nogle regeringschefer var begyndt at lytte til overvejelserne om »alternative styreformer« og »bedre inddragelse af civilsamfundet«.
Men nu er de ellers så optimistiske røster blevet lavmælte og taler i stedet om frygten for, at alle bevægelsens hidtidige resultater er blevet nulstillet, i hvert fald »for en stund«.
»Konteksten har ændret sig dramatisk«, indrømmer filippineren Walden Bello fra 'Focus on the Global South'.
Og det i sådan en grad, at visse 'eksperter' efter den kollektive bestyrtelse over ugerningen ikke har undladt at drage paralleller mellem bevægelserne mod globaliseringen, antiamerikanismen og den islamistiske terrorisme.
Derfor føler nogle af bevægelsens tænkende hoveder i disse dage behov for at retfærdiggøre deres positioner på ny og kaste lys over eventuelle ’tvetydigheder’.
»Lad mig allerførst slå fast, at vi aldeles ikke er modstandere af globaliseringen som sådan,« understreger fransk-amerikaneren Susan George fra den hollandsk baserede tænketank Transnational Institute. »Vi har kun forsøgt at gøre klart, hvilke grunde vi har til at mene, at USA’s ultraliberale vision ikke er verdens bedste adgangsbillet til en bedre fremtid.«

Absurd sammenligning
»At sammenligne os med terrorister er mindst lige så absurd som at påstå, at det er USA, der selv har skabt bin Laden,« forsikrer Christophe Aguiton, en af bevægelsens ledende internationale skikkelser.
»Påstandene om vores antiamerikanisme holder ganske enkelt ikke stik. Vi har meget længe haft et fortrinligt samarbejde med NGO'er, fagforeninger og bevægelser i USA.«
Bernard Cassen, ATTAC’s leder i Frankrig, tager også afstand fra, hvad han kalder »intellektuelle terrorister«.
Han sigter hermed til dem, der beskylder globaliseringens kritikere for at have beredt vejen for bin Laden.
»De logikker, der har ført til terroraktionerne er de diametralt modsatte af vores«, siger Cassen.
Og i Indien udtrykker filosoffen Vandana Shiva, der står er en ledende skikkelse i 'Fondet for Videnskab, Teknologi og Miljø' ligefrem frygt for, at de globaliseringskritiske bevægelser skal blive ramt af »en bølge af ny McCarthyisme«.
Terrorangrebenes politiske efterdønninger er formentlig gået hårdest ud over de amerikanske organisationer. 'Mobilization for Global Justice', som havde påtaget sig at koordinere demonstrationerne mod Verdensbankens og IMF's nu aflyste generalforsamlinger i denne måned, skriver ganske vist pietetsfuldt på sin hjemmeside: »Vore tanker og bønner går til ofrene for tirsdagens tragedie og til deres familier.«
Men en af organisationens talsmænd, Adam Eidenger, udtaler samtidig kategorisk, at »den amerikanske regering må bære hovedskylden for det, der er sket«.

Aflysninger
Ruckus Society, en gruppe yderligt-gående økologiforkæmpere med base i Californien, der hylder princippet om »handling fremfor ord«, har aflyst et »træningsseminar«, der skulle have fundet sted i Virginia, men sværger at »fordoble indsatsen for social og økonomisk lighed og mod racisme og miljøforringelser.«
En fredsmarch den 30. september i Washington har erstattet en planlagt antiglobaliseringsdemonstration.
»Det er handler lige nu først og fremmest om ikke at få den offentlige mening mod sig«, siger en af marchens organisatorer.
Men på samme måde som spørgsmålet om brug af vold som politisk middel blev intenst debatteret blandt de forskellige bevægelser før G8-topmødet, er alle i dag optaget af spørgsmålet om at »finde en ny taktisk opstilling«, som en ledende afrikansk aktivist udtrykker det.
Er tiden inde til tilbageholdenhed, til til at holde pause? Franskmændenes iver er ikke kølnet.
»Der kan ikke være tale om at vige tilbage for denne 'Hellige Alliance'«, siger José Bové med henvisning til den antiterroristiske koalition, som USA er ved at samle. Bernard Cassen istemmer: »At vi viser legitim medfølelse med ofrene betyder ikke, at vi vil ændre en tøddel på vore analyser og krav«.
Han vil i løbet af denne uge at udsende en offentlig erklæring om, hvordan »man kan vise sin solidaritet med det amerikanske folk uden at solidarisere sig med de amerikanske ledere.«

Ugunstigt klima
»I det korte perspektiv er det politiske klima ikke gunstigt for vores politiske program«, bemærker Walden Bello. »Men på lidt længere sigt vil vores kritiske spørgsmål og pointer om nord-sydforholdet og behovet for demokratiseringerne igen melde sig med fuld styrke. Vi er i den kommende tid oppe imod en modstand og nogle konjunkturer, vi ikke kan finde modtræk imod«.
Mindre pessimistiske toner lyder fra australieren Nicola Bullard, der finder, at det er alt for tidligt at drage den slags forstemmende konklusioner.
»Nu gælder det først og fremmest om at, vi tænker os om, før vi handler«, siger hun.
De protestaktioner, der er planlagt til at finde sted i forbindelse med topmødet for EU's finansministre denne weekend i Liège, vil blive gennemført. Det samme gælder forarbejdet til de aktioner, der skal løbe af stabelen ved WTO-topmødet i november i Quatar.
Men tilbage står, at det vil blive nødvendigt at gennemtænke den kritiske aktivismes midler forfra, sprede dette budskab, og måske også, vurderer en af de amerikanske aktivister, »tøjle de mest ekstreme elementer, der selv om de er ganske få, i øjeblikket rider højt på antiimperalismens bølge.«

Gode chancer
»Vi har aldrig tidligere haft så gode chancer for at underbygge vore teser«, siger Vadana Shiva og tilføjer: »Globaliseringen var før økonomisk og social. Nu bliver den også politisk og militær. Det er op til os selv at tænke nærmere over, hvordan vi i den nuværende situation kan fremme vores pacifistiske værdier og arbejde for større økonomisk retfærdighed i verden.«
»I den kommende tid«, bemærker peruaneren Liana Cisneros fra gældseftergivelses-bevægelsen Jubilee Plus, »vil efterdønningerne efter 11. september tvinge os til at arbejde på et mere lokalt og regionalt niveau. Og til at forklare vores samtalepartnere i debatten, hvad det er for nogle rødder terroraktionen udspringer af. Det er nødvendigt at sætte ind mod de forhold, der gøder jorden for terrorister: Økonomisk elendighed og fravær af frihed.«
Susan George har lignende kommentarer:
»Vi må for enhver pris undgå det scenarie, der hedder 'Civilisationernes Sammenstød' og kæmpe for en mere indkluderende og mindre ekskluderende verden. Det er verdens uligheder, der bereder vejen for terrorister hævntørst. På en vis måde er relevansen af vores krav blevet endnu stærkere.«

*©Libération og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her