Et forslag om at ændre den brasilianske lov om skovdrift, vil gøre det muligt at rydde og opdyrke 50-80 procent af skoven i brasiliansk Amazonas. Det vil betyde, at en stor del af regnskovsjorden udpines, mens tusindvis af oprindelige folk bliver gjort hjemløse, mener lokale og internationale miljøorganisationer.
»Konsekvenserne af lov-forslaget vil nærmest være uoverskuelige. Udover at det rige dyre- og planteliv forsvinder, vil mange indianske folk blive fordrevet fra deres hjem, og i løbet af et par år vil jorden blive så udpint, at store områder vil ligge øde hen,« siger Flavio Montiel, der er politisk koordinator i Greenpeace-Brasilien til Information.
Brasiliens miljøminister, José Sarney Filho, er også modstander af forslaget, og forudser, at brasiliansk Amazonas vil blive reduceret til en brøkdel af det nuværende areal på over tre millioner kvadratkilometer.
Han peger samtidig på, at afbrændingen af skoven i forbindelse med rydningen vil betyde, at CO2 udslippet stiger kraftigt, hvilket ifølge Filho vil stride imod Brasiliens officielle position i forhold til Kyoto-aftalen.
Kortsigtet løsning
Ifølge den nuværende lov er det kun tilladt at rydde og opdyrke 20 procent af jorden i Amazonas. Men med det nye forslag ønsker man at udvide arealet for på sigt at gøre de store skovområder til en god forretning.
Søren Ring Ibsen, der er koordinator for Verdensnaturfondens kampagne for bæredygtigt træ, mener imidlertid, at dette er urealistisk. Han kalder ændringsforslaget for »en uholdbar løs-ning.«
»Når man rydder regnskov til opdyrkning, vil det på kort sigt kunne give et økonomisk afkast, men i løbet af få år vil jorden være udpint og blot-lagt, og der åbnes op for erosion, så den helt forsvinder. Rent miljømæssigt vil forslaget desuden være en katastrofe,« siger han.
Han bakkes op af biolog og regnskovskoordinator i miljøorganisationen Nepenthes Regin Pindstrup:
»Mange fattige lande vælger sådanne løsninger, fordi de handler i desperation. Men jeg har nu svært ved at forstå, at et land som Brasilien overhovedet overvejer en løsning, der på længere sigt vil fjerne hele grundlaget for deres egen eksistens,« siger han.
Lovforslaget er stillet af Moacir Micheletto fra Brasiliens demokratiske parti (Partido do Movimento Democrático Brasileiro, PMDB), som nyder stor støtte blandt jordejere og kvægavlere, og blev onsdag vedtaget i et udvalg under Kongressen. Udvalget består af 16 parlamentsmedlemmer, hvoraf kun to begge fra Arbejderpartiet (PT) stemte imod.
Problem-eksport
Et af de argumenter som Micheletto slog på under diskussionen i udvalget, var, at lovændringen vil kunne tilgodese nogle af landets millioner af jordløse bønder. Den teori afviser Flavio Montiel dog.
»Det nytter ikke at forsøge at løse et socialt problem ved at ændre på reglerne for miljø- og skovbrug. Hvis man virkelig ønsker at komme problemet med de mange jordløse bønder til livs, må man ændre hele jordfordelingenspolitikken.«
»Desuden vil den ryddede jord i Amazonas aldrig tilkomme den fattige del af befolkningen. Den stærke landbrugslobby, der bakker op om forslaget, er r epræsenteret i de fleste partier. De vil gøre alt for, at en eventuel lovændring først og fremmest kommer de store jordejere og kvægavlere til gode,« siger Montiel.
Søren Ring Ibsen fra Verdensnaturfonden er enig i, at forslaget ikke er en social holdbar løsning.
»Rent socialt vil det ikke løse nogle problemer. Heller ikke hvis folk fra byernes slumkvarterer flytter ud i slumlandskaber i ødelagte regnskove.«
»Mange af de folk, man har til hensigt at hjælpe, skal starte helt fra bunden uden nogen form for landbrugserfaring,« siger han.
Lovforslaget forventes at blive behandlet i Kongressen i løbet af et par måneder.
Brasiliens præsident Fernando Henrique Cardoso har allerede erklæret, at han vil nedlægge veto, hvis forslaget endeligt vedtages.
