Læsetid: 2 min.

Amputeret til ukendelighed

Ny Carlsberg Glyptotek kalder lovende sin nye udstilling ’Register. Torben Eskerod – og Franz Xaver Messerschmidt.’ Bindestregen angiver desværre, at Messerschmidt er blevet misbrugt som madding
15. september 2001

Udstilling
Koncepter er løsenet for udstillinger i vore dage. I den store internationale byttehandel, museerne imellem er den gode idé altafgørende for, om man kan hale de store fisk i land og opnå lån af malerier og skulpturer fra andre samlinger. Jo bedre påfund, jo bedre udsigt er der til held med låneanmodningerne. Det er også lettere at markedsføre et godt koncept, end den traditionelle udstilling af typen: ’Blomster fra Flandern 1528-1633’.
Problemet kommer, når udlånerne prioriterer kunstværkernes overlevelse på lang sigt over det globale udstillingsræs eller sætter prohibitive forsikringssummer på værkerne eller af andre grunde viser sig berettiget ufremkommelige. Sådan er det tilsyneladende gået for Ny Carlsberg Glyptotek i deres forsøg på at sammenkæde den danske fotograf Torben Eskerod (født 1960) og den østrigske galning, billedhuggeren Franz Xaver Messerschmidt med årstallene 1736 til 1783. I udstillingens lancering er konceptet blevet en spændetrøje og billedhuggeren misbrugt som madding for os, der synes han fortjener danskernes opmærksomhed.

Ekstreme passioner
Et Glyptotek er en stensamling, og derfor har museet en særlig forpligtelse til at formidle den vanskeligt tilgængelige billedhuggerkunst, fra antikken og til idag. Det havde været en kulturel pionergerning at præsentere Messerschmidt i Danmark, hvor denne særegne kunstnerpersonlighed ikke er meget kendt. Blandt Europas billedhuggere i det 18. århundrede skiller han sig ud ved sin helt særegne verden: De af eftertiden betitlede ’karakterhoveder’, som gengiver ekstreme passioner i et sjæleligt grænseland, hvor kun få dengang færdedes. Hovedværkerne findes i Wien og i Bratislava (Pressburg), byen hvor Messerschmidt døde.

Utilstrækkeligt
Udstillingens problem er, at kun tre af den grimasserende skulpturer foruden et krampagtigt behersket selvportræt er at se på udstillingen, langt fra tilstrækkeligt til at give beskueren et billede af Messerschmidts kunstnerpersonlighed. Det er i dette tilfælde mængden, der gør det – variationerne i det ekstreme sjæleliv, fæstnet i det kolde marmor. Mindre end en snes stykker kan simpelt hen ikke fortælle historien om Messerschmidt. Der er heller ikke i kataloget eller på udstillingen afbildet flere end de fire nævnte buster – så konsekvensen burde have været at lave en udstilling af den interessante fotograf Torben Eskerod og vente med Messerschmidt til bedre tider. De ærinder, de to er ude i, gør det heller ikke tvingende nødvendigt at de skal danse med hinanden i Glyptoteket: Torben Eskerod skulle have lige så meget at sige dødebilleder fra Fayum eller romerske portrætter.
Den postulerede dialog imellem Messerschmidts forsøg på at fange det momentane i en tid, hvor skulpturen var ideel og Torben Eskerods levendegørelse af livsmasker fra Frederiksborgmuseet går derfor i spåner. Det er måske også lovligt krukket ikke at skilte med hvilke danskere, der er taget et aftryk af – som ubekendte har de ikke synderlig interesse for beskueren. Megaforstørrelsen, som er international mode i portrætfotografiet, går også dårligt i spænd med skulpturer i menneskelige mål.
Kataloget, der indeholder udmærkede tekster, kunne have udbygget den amputerede udstilling med flere Messerschmidtplancher og nogle oplysende afbildninger af de andre udenlandske kunstværker, der nævnes i teksterne, men ‘Fig. XX’ findes slet ikke.

*Register Torben Eskerod - og Franz Xaver Messerschmidt. Ny Carlsberg Glyptotek. Katalog med samme titel, tekster af Tove Thage og Flemming Friborg, 58 s. ill. kr. 60

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu