Læsetid: 5 min.

Asymmetrisk krigsførelse

USA må vente flere terrorangreb – det er den mest effektive måde at ramme verdens eneste supermagt på
12. september 2001

Med uhyrlig kynisme og præcision spredte terrorister i går død og ødelæggelse i USA. Desværre tyder meget på, at endnu flere terrorangreb – dog formodentlig mindre massive – er i vente. Verdens eneste tilbageværende supermagt virker som en magnet på religiøse fanatikere, militante grupper og galninge med lyst til at udløse ’dommedag nu’.
USA er det land i verden, som oftest har været mål for terrorister, kan man læse i bogen Countering the New Terrorism udgivet af nonprofit analyseorganisationen RAND i USA. Og når man ser på antallet af mistede amerikanske liv som følge af blodsudgydelser, så er det terrorisme, der har kostet flest liv siden Vietnamkrigen. Derfor er der ikke noget at sige til, at terrorisme også før gårsdagens tragedie har givet anledning til voldsom bekymring i USA. Bomberne i World Trade Center i 1993 og Oklahoma i 1995 står mejslet ind i amerikanernes bevidsthed, som det, der ikke måtte ske.
Ifølge flere eksperter som f.eks. lektor Lars Erslev Andersen, Syddansk Universitet, der forsker i international terrorisme og amerikansk sikkerhedspolitik, har amerikanerne udsigt til at få endnu flere traumatiske tv-billeder og minder om mistede familiemedlemmer at kæmpe med. USA er nemlig et oplagt mål.
Amerikanerne har talrige militære anlæg og kommercielle interesser overalt i verden, hvilket gør dem sårbare. Samtidig symboliserer Onkel Sam i mange anti-amerikaneres øjne imperialisme og økonomisk udnyttelse. Sidst men ikke mindst så er terrorister sikre på massiv omtale og på at få deres budskaber ud via den kolossale amerikanske medieindustri.

Det ventes, at USA i endnu højere grad vil blive genstand for det, som af en sagkyndig betegnes asymmetrisk krigsførelse. Asymmetrien består i, at ingen lande i dag tør rette et direkte militært angreb på hypermagten. Det vil sige, at et land som Irak med diktatoren Saddam Hussein ved magten ikke vil gå ind i en direkte militær konfrontation. Derimod har USA’s statsfjender (Irak, Iran, Libyen, Syrien, Nordkorea og Sudan) den mulighed at alliere sig med villige netværk af terrorister. Og meget tyder på, at det er den terrortaktik, de vil vælge. Nylige eksempler er attentaterne på amerikanske ambassader i Afrika, som Sudan og Afghanistan formodentlig stod bag. Det samme gør sig gældende for det angiveligt af Yemen sponsorerede angreb på det amerikanske krigsskib USS Cole.
Om risikoen for flere angreb på amerikanske interesser skrev terrorisme-eksperter i Countering the New Terrorism allerede i 1999, at »der vil være både mange motiver og muligvis rigeligt med muligheder for terrorister, som kan føre til en en endnu mere blodig og destruktiv periode med vold.« Med andre ord har eksperter i USA været forberedt på en tragedie á la World Trade Center. Men ’de kloge’ har ikke forudset metoderne.
USA’s beredskab mod terrorisme har især været rettet mod mulige spektakulære angreb, for eksempel som det er beskrevet i talrige amerikanske film med atombomber. Hertil kommer angreb med bakteriologiske og kemiske våben. Med andre ord har man især været forberedt på angreb, der er lige så ødelæggende, som angrebet på Pearl Harbor var.
Derimod var man ikke i samme grad forberedt på terrorhandlingerne som i går. Et terrorangreb, der trods gennemførslen med militær præcision, var udført med konventionelle og forholdsvis simple metoder. John Parachini fra Monterrey Institute of International Studies i Washington D.C. er ekspert i terrorisme. Han siger, at »dette er utrolig dramatisk og i en proportion, vi aldrig før har set. Vi har fokuseret for meget på angreb med ukonventionelle våben. Det er nødvendigt også at sætte fokus på de konventionelle terror-våben, som vi har set, også kan have en voldsom effekt.«
Eksperter vurderer, at terrorister i fremtiden også i høj grad vil benytte sig af konventionelle metoder. Det vil sige skydevåben og bomber. De er nemme at få fat i og ofte svære at spore. Materialerne anvendt til bomben under World Trade Center i 1993 var købt helt legalt og var lovlige at besidde. Og de kunne kun spores til en materialist i staten New Jersey. Sprængstoffet anvendt til at bringe Pan Am-flyet til eksplosion over Lockerbie i 1988 var af typen Semtex-H. Det er svært at spore, for ganske vist blev det produceret i det daværende Tjekkoslovakiet under Den Kolde Krig, men det blev solgt til alle Warszawapagtlande og lande som Irak, Libyen, Syrien og Nordkorea, der har sponsoreret terrorisme.
Når støvet fra World Trade Center har lagt sig, vil USA derfor uden tvivl ændre sin strategi i bekæmpelsen af terrorisme måske i retning af den europæiske strategi. Her har man længe opereret ud fra de mest sandsynlige scenarier frem for de skrækkeligste.
Hvis og når det bliver opklaret, hvem der stod bag massakren i går, så vil der i USA komme et voldsomt krav om gengældelse. Er der tale om enkeltindivider, vil de naturligvis få hårde domme som mændene bag det forrige attentat på World Trade Center. Står der en stat bag, så vil amerikanerne ikke stille sig tilfreds med nogle få bombninger som efter attentaterne mod de to amerikanske ambassader i Afrika, hvor mål i Sudan og Afghanistan blev bombet. Tragediens omfang – det er værre end Pearl Harbor, hvor flere end 1.100 blev dræbt – kræver et voldsomt modsvar.

Gårsdagens hændelser var en virkeliggørelse af den terrorisme mod storbyer, som de seneste år har gået især sikkerhedsansvarlige på nerverne. Endnu en gang er vi blevet mindet om, at lige meget hvad vi gør for at beskytte os, så er verden farlig at leve i. Med andre ord kan vi bruge nok så mange ressourcer på at forebygge terror ved hjælp af sikkerhedstjek, isenkram og efterretningsarbejde. Med John Parachinis ord: »Man kan ikke lave samfundet om til en politistat og lægge alt ind i en beskyttende boble. Vi må til at fokusere på motiverne til terrrorangreb i stedet for på våbentyper og metoder.«
På længere sigt er den mest bæredygtige måde at bekæmpe terrorisme på uden tvivl at fjerne årsagerne til den. Det handler – uden at det dog er nogen garanti mod terrorisme – om politisk og økonomisk udvikling på ynglestederne for terrorister. Og det handler om større retfærdighed. Eksempelvis har USA’s håndtering af konflikterne i Mellemøsten for mange palæstinensere været motiv nok til at ofre sig selv i et selvmordsattentat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu