Læsetid: 3 min.

Australien har kig på endnu en fattig Stillehavs-ø

Australien vil endnu engang betale sig fra at modtage flygtninge. Denne gang hos det fattige ørige Kiribati
28. september 2001

Først var det stillehavsøen Nauru, der blev tilbudt en klækkelig sum for at modtage 521 bådflygtninge, og nu forhandler Australien med det endnu fattigere ø-rige Kiribati om at stille en af sine 33 øer til rådighed for en permanent flygtningelejr.
Australiens nye våben i kampen mod asylansøgere er at betale fattige stillehavsøer for at stille plads til rådighed for flygtningelejre og dermed holde asylansøgerne udenfor Australiens egne grænser.
»Hverken Nauru eller Kiribati er velegnede til at modtage flygtninge. Forholdene på øerne er simpelthen for dårlige til at give asylansøgere en korrekt behandling,« siger Ellen Hansen fra FN’s Flygtningehøjkommissariats – UNHCR – regionale kontor i Australien til Information.
Hun er først og fremmest bekymret for, om asylansøgeres rettigheder krænkes.
»Ligesom på Nauru vil det være UNHCR, der må gå ind og behandle asylsagerne, hvis Australien sender flygtninge til Kiribati. Vi hjælper selvfølgelig gerne lande, der ikke selv er i stand til at behandle asylsager, men Australien har faktisk kapaciteten selv.«
»Vi gør det selvfølgelig gerne, men det er ikke en holdbar løsning, først og fremmest fordi vi ikke har et retssystem i ryggen, som nationalstater har,« siger Ellen Hansen.
Australiens forhandlinger med Kiribati kritiseres også af flere australske udviklings- og menneskerettighedsorganisationer.
»Det er problematisk, at myndighederne lægger ansvaret fra sig ved at sende asylansøgere videre til fattige småøer. Jeg frygter, at de seneste eksempler vil danne præcedens for lignende praksis i fremtiden,« siger lederen af udviklingsorganisationen Catholic Commission for Justice, Development and Peace Marc Purcell til Information.
Ligesom Nauru har Kiribati tidligere tjent penge på eksport af fosfatgødning, der er udvundet af forstenede fugleekskrementer. Men den tidligere britiske kolonis beholdning af fosfat blev udtømt allerede i 1979, og siden har øen været stærkt afhængig af udenlandsk bistand. Der er få naturressourcer på øerne, jorden er ufrugtbar, og vandet er forurenet.
Som belønning for at have modtaget bådflygtningene fra skibet ‘Tampa’, mens deres asylsager bliver behandlet, har Australien lovet Nauru en økonomisk hjælpepakke til en værdi af cirka 85 mio. kroner. Dertil betaler Australien for alle udgifter i forbindelse med flygtningene, herunder leje af lejrområdet, øens administrationsudgifter og forbedring af infrastrukturen. Australien har lovet Nauru, at alle asylansøgerne vil forlade øen inden for 12 måneder.
Handlen vil give Naurus økonomi en hårdt tiltrængt saltvandsindsprøjtning, men har allerede kostet Australien dyrt i både penge og international anseelse.
Ifølge flere australske aviser håber Kiribati tilsyneladende på, at en permanent flygtningelejr vil udløse en lignende økonomisk kompensation, som kan blive en vigtig ny indtægtskilde i det ludfattige ørige. Det er endnu uvist, om det er Australien, der har kontaktet Kiribati eller omvendt.
Det har dog ikke været problemfrit for Australien at forsøge at eksportere flygtningeproblemet videre til de små stillehavsøer. Mens alle ‘Tampa’s 433 overvejende afghanske flygtninge enten er blevet indlogeret på Nauru eller fløjet til New Zealand, nægter omkring 200 irakiske og palæstinensiske bådflygtninge fortsat at forlade troppetransportskibet ‘HMAS Manoora’ og gå i land på Nauru. Disse flygtninge blev samlet op af ’HMAS Manoora’, da det var på vej til Nauru med de første 433 flygtninge fra ‘Tampa’.
»Flygtningene er overbeviste om, at skibet er en slags ambassade, hvor de i sidste ende vil få lov til at aflevere deres asylansøgninger. Men den australske regering er fuldstændig ubøjelig og vil ikke tage imod dem, så vi håber, at vi kan overbevise dem om, at deres bedste mulighed er at gå i land,« siger Chris Lom fra International Organisation of Migration til Information.
Han befinder sig i øjeblikket på Nauru for at informere og rådgive flygtningene om deres situation.
Chris Lom tilføjer, at flygtningenes krav omfatter et tidsperspektiv på, hvor længe de kan komme til at befinde sig på Nauru, samt vished omkring hvad der sker, hvis deres asylansøgninger bliver afvist.
Den australske regering har bebudet, at tvangsfjernelse fra båden kan komme på tale, men har ikke sagt hvornår, det vil ske. Naurus regering har meldt klart ud, at den ikke vil modtage ufrivillige ankomster, mens den australske regering hævder, at Nauru blot »foretrækker« en frivillig landgang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her