Læsetid: 2 min.

Bedste bud

28. september 2001


(2. sektion)

*Visionsindustri er både titlen på en udstilling og en bog på Informations Forlag. Projektet er resultatet af et usædvanligt møde mellem biledkunstnerne demokratisk innovation, N55, SUPERFLEX og Joachim Hamou og industrivirksomhederne LK A/S i Ringsted og BASTA A7S i Korsør. Her fokuseres på fabrikkernes ansatte på tværs af virksomhedernes sociale hierarkier.
Vestsjællands Kunstmuseum, Sorø. Åbner i mor. Ti.-sø. 13-16. Til 25. nov.

*Ingvar Cronhammar I anledning af indvielsen af megaskulpturen Elia vises en række af Ingvar Cronhammars væsentligste værker fra museets righoldige samling.
Herning Kunstmuseum. Åbner i dag. Ti.-sø. 12-17 (10-17 lø.-sø. indtil 1. nov.). Til 1. jan. 2002

*Three Notes on Architecture A.S. Bessa er en New York-baseret brasilianer, der udstiller affotograferinger og tekstkommentarer til M. Antonionis film Blow Up fra 1966 samt tekstværkerne Stella Sweeney’s Fairy House og Lucy’s Quarters. Han undersøger arkitektoniske elementer som betydningsbærere. I det andet rum vises gruppeudstillingen T-H-I-N-K, hvori indgår otte danske kunstnere, der viser tekstbaserede værker.
i-n-k institut for nutidskunst, Nørreg. 7c, kld. Kbh. To.-fr. 14-18, lø. 12-15. Åbner i dag 17-20. T-H-I-N-K debat den 11. okt. kl. 20. www.i-n-k.dk

*KOM – Kunst og mobilitet er et udsædvanligt kunsttiltag, som involverer 25 yngre billedkunstnere. De har besluttet at skabe en flytbar kunstudstilling med det formål at besøge steder i landet, hvor man normalt ikke har mulighed for at opleve den nutidige kunst. Første stop er Mozarts Plads i Sydhavnen, hvor bl.a. Pablo Llambias, FOS, Åsa Sonjasdotter, N55, René Schmidt & Ole Krabbe-Poulsen residerer. Lene Stæhr og Karin Westerlund, der begge er professionelle filminstruktører, står sammen med scenografen Stine Lundgreen for optagelse af filmen Søstrene Mozart. De prøvefilmer skuespiller-emner fra lokalområdet. Billedkunstnerne Skeel og Skriver har skabt et venteværelse, hvor man kan øve sig i at se døden i øjnene og meget mere.
Mozarts Plads, Kgs. Enghave, Kbh. Dgl. 12-17. Til 5. okt.

*Amadeus er Peter Shaffers effektive og velafprøvede stykke om geniet Mozart og den middelmådige kollega Salieri. Ulrich Thomsen (velkommen tilbage til scenen) og Henning Jensen spiller hovedrollerne i den stort anlagte opsætning på Østre Gasværk.
29. sep.-22.dec. Billetter: 39 27 71 77 eller BilletNet.
www.oestre-gasvaerk.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her