Læsetid: 4 min.

En bøn for muslimerne

Romano Prodi gjorde i går præsident Bush kunststykket efter og besøgte Bruxelles’ store moské. Hans ord samt te, kager og palaver varmer hos Europas muslimer midt i en attentat-tid
28. september 2001

BRUXELLES – Overfloden af lange, sorte Mercedes’er på diplomatplader skyldes ikke, at der er indkaldt til bøn netop for 34 muslimske landes Bruxelles-ambassadører.
Torsdag er ikke nogen islamisk helligdag. Postyret skyldes alene, at EU-Kommissionens formand Romano Prodi for første gang har gjort den lille spadseretur på nogle hundrede meter gennem
parken fra EU-Kommissionen over til byens store moské.
Stedet har tidligere været i fokus. Også dengang på baggrund af triste omstændigheder: Begravelsen af en gennem flere år forsvunden lille marokkansk pige, der omsider var fundet i en snavset kælder, myrdet og skændet.
Den dag var Loubna Benaissa hele Belgiens tabte datter, og der blev talt om tragedien som en dør til større forståelse mellem gammelbelgiere og landets mange muslimske borgere. Det er foreløbig blevet til en muslimsk kirkegård.
Men siden terrorangrebet i USA den 11. september er allehånde dæmoner vågnet op påny, og behovet for medfølelse og dialog trænger sig igen voldsomt på. Og det er ikke kun i Belgien.

Ny politisk dialog
Det er derfor Prodi en uges tid efter, at præsident Bush smed skoene i Washington, nu også kommer med sin bøn i en af Belgiens 307 moskeer.
På tykt Bologna-fransk beder Prodi stilfærdigt om ikke, »at give efter for had og konfrontation«. Og han taler om tragedien i USA som grundlag for en ny politisk dialog mellem Europa og de muslimske lande:
»Forsvaret af de universelle menneskelige værdier mod vold, diskrimination og had er vor fælles pligt, ligesom et tæt samarbejde i kampen mod uretfærdighed og fattigdom er det,« siger Prodi.
Der bliver ikke klappet.
Ikke fordi Prodis ord ikke er værdsatte, blot ville det ikke være passende i en moské.
Men ellers er stort set alt helt upassende denne tidlige torsdag morgen. Ikke alene vader kristne journalister og kamerafolk rundt i strømpe-sokker på de bløde tæpper. Der er også kvindelige gæster nede på moskeens store gulv. Normalt er de henvist til et sidegalleri en halv etage oppe. Men selv om de bærer improviserede tørklæder, så er de helt uden for nummer. Som et kvindeligt medlem af Prodis stab noterer med en hvisken:
»Jeg kommer hele tiden til at jokke i spinaten, når jeg vil give hånd. De tager den ikke.«
Og måske har de fremmødte ambassadører, der rækker fra Marokko, Saudi-Arabien og Yemen til Tchad, Indonesien, Palæstina og Irak heller ikke personligt brug for en håndsrækning. For efter ceremonien med Prodi kører deres chauffører dem hjem til pæne, indhegnede villaer i Bruxelles’ grønne områder.
Men for byens 160.000 muslimer i de slidte bykvarterer varmer et hvert venligt ord efter den 11. september.

Midt i en attentat-tid
Som Hassan Bouhoute, talsmand for EMB, Muslimer i Belgien, siger: »Stemningen er meget, meget ubehagelig. Jeg frygter et attentat mod en moské hver dag det skal være. Det ligger i luften.«
Hassan giver sig derpå i hast til at fortælle om bombetruslerne, der er føget ind over telefonen de sidste dage; om kvinden med tørklædet, der blev forfulgt af en taxa helt op på fortovet, og om Bruxelles-kommunen Uccle, der netop har aflyst en planlagt Libanon-festival efter bombetrusler.
Fra Holland meldes der om brandstiftelse mod en moské i Venlo, og hærværk og hagekors på andre i Haag og Vlissingen. Og fra Prodis hjemland bedyrer ministerpræsident Berlusconi, at »vi bør være bevidste om, den vestlige civilisation er den islamiske overlegen.«
Alt dette synes for en stund langt borte inde i den smukke moské. Før Prodi er der en række korte taler fra bl.a.
Saudi-Arabiens ambassadør Nassir Alassaf, hvis hjemland har finansieret moskeen.
Han fordømmer terrorangrebet: »Hvem der end har gjort det, har ingen forbindelse til islamiske værdier på nogen måde.«

Receptionsstemning
Bagefter er tid til sød te og arabiske kager en masse. To smokingklædte tjenere serverer, og selv om her hverken er hvidvin eller peanuts, slår stemningen inden længe umærkeligt over i et behageligt receptionsleje.
Ikke engang Informations spørgsmål til Alsassaf og en række ambassadører om terroren ikke også kan have sin bund i fattigdom og undertrykkelse af frihed i de arabiske lande, formår at ødelægge den gode stemning:
»Det har intet at gøre med mangel på frihed, det er helt omvendt. Det handler om, at folk bliver smidt ud af deres hjem og får deres land besat. Dét er den gode jord, der får sådanne handlinger til at spire,« siger Alsassaf med klar adressat.
Klokken ti er Prodi forlængst på vej mod flyet til Washington og George Bush. Tjenerne pakker tavst kagerne sammen, men på vej ned af trappen stiger larmen pludselig. En flok skolebørn fra Gent stopper al trafik i trappehalsen: »Vi kommer her en gang om året,« forklarer læreren. Det er igen en næsten normal dag i Bruxelles’ store moské.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her