Læsetid: 4 min.

Der er brug for religiøse lappeløsninger

Folkekirken mister ikke sin særstatus foreløbig. Derfor er der brug for lappeløsninger, som gør det nemmere at være muslim eller katolik i Danmark. Det var konklusionen på politisk debatmøde
6. september 2001

Så er det frem med sygrejet og de kreative evner! Der er religionsfrihed i Danmark, men ikke religionslighed, og det bliver der ikke ændret på
foreløbig. Derfor er der brug for lappeløsninger, der kan sikre de religiøse minoriteter bedre vilkår. Det var der enighed om i det bredt sammensatte panel, der tirsdag aften diskuterede under overskriften ’Bør stat og kirke adskilles?’
Diskussionen foregik i Islamisk-Kristent Studiecenter i København, og panelet bestod af to muslimer – Tanveer Sharif, folketingskandidat for de Radikale, og Imran Hussein, medlem af Valby Bydelsråd gennem fem år – og to kristne – tidligere kirkeminister Torben Rechendorff (K) og folketingskandidat for SF Anne Grete Holmsgaard.
»Vi har ikke religionslighed i Danmark, vi har en priviligeret kirke, nemlig folkekirken. Og hvorfor har vi det? Fordi et flertal af den danske befolkning og de danske politikere ønsker det sådan. Men det er ikke ensbetydende med, at den nuværende ordning på alle måder er vidunderlig. Det er meget muligt, at der er brug for lappeløsninger,« fastslog Rechendorff, der er ’fanatisk folkekirke-tilhænger’.

Dybt pinligt
Men hvilke lappeløsninger er så de mest nødvendige?
Anne Grete Holmsgaard, der generelt er glad for den »åbne, rummelige og tolerante folkekirkeordning«, foreslog, at staten begynder at betale til uddannelse af ’præster’ inden for andre trossamfund, f.eks. muslimske imamer.
»Det er vigtigt, at de imamer, der vejleder danske muslimer, kan det danske sprog og kender til det danske samfund. Ellers får vi ikke den pluralistiske udvikling af islam, som er nødvendig,« sagde Holmsgaard.
Flere imamer har tidligere foreslået det samme for kirkeminister Johannes Lebech (R), men han har indtil videre afvist ideen. Kirkeministeren vil heller ikke give statstilskud til opførelse af moskeer og muslimske gravpladser. Det er en af grundene til, at beslutningen om placeringen af en muslimsk gravplads er trukket ud, og planerne om en central moske er strandet.
Den situation kaldte Rechendorff ’dybt pinlig’, og Holmsgaard mente, at det er ’skruphamrende uanstændigt’. En anstændig løsning kan opnås, hvis reglerne for medlemsbidrag til religiøse samfund ændres, mente både Tanveer Sharif og imam Fatih Alev.
»Som folkekirkemedlem skal man intet aktivt foretage sig for at betale til folkekirken. Det sker automatisk via kirkeskatten. Muslimer og katolikker skal gå på posthuset for at betale.«
»Hvis det bliver muligt at betale en form for kirkeskat til andre religiøse samfund end folkekirken, er jeg overbevist om, at problemet med manglende finansiering af moskebyggeri hurtigt vil løse sig,« sagde Fatih Alev.
Det forslag vandt almindelig tilslutning, og Tanveer Sharif understregede, at en bedre betalingsordning ikke kun vil have praktisk og økonomisk betydning, men også moralsk.
»Nogle præster bruger folkekirken som en platform for at promovere fremmedfjendske, islamfjendske holdninger. Det er krænkende for muslimske borgere, at de via skatten betaler til disse præsters lønninger,« sagde han.

Grænser for sarthed
Fra salen blev det bemærket, at det ligeledes er krænkende, at muslimer og andre religiøse minoriteter er tvunget til at besøge det lokale kirkekontor for at registrere deres barns fødsel.
»Hvad ville en kristen dansker synes om at skulle besøge den lokale moské for at få registreret sit barn?,« lød det retoriske spørgsmål.
Til det sagde Rechendorff, at »man skal også passe på ikke at blive for sart«.
Hvilket panelets Imran Hussein bestemt ikke var enig i:
»Det her handler ikke om at være sart eller ej. Når vi som religiøs minoritet gør opmærksom på, at der er nogle ting, vi gerne vil have ændret, har vi samlet kræfter og mod til at sige det. Vi har behov for at blive behandlet med respekt. Måske er civil registrering ikke det vigtigste. Men det er et konkret område, hvor man nemt kan sætte ind,« sagde Hussein og tilføjede, at det værste ikke er manglen på formel religionslighed, men dagligdagens møde med skiftevis uvidende og bedrevidende etniske danskere, der »mener, at de ved alt om, hvad islam er, og hvorfor islam er en krigerisk, menneskefjendsk religion.«
Den påstand afstedkom en diskussion om, hvor stor den offentlige tolerance over for troende mennesker – ikke kun muslimer – er. Som en mand i salen udtrykte det: »Som katolik lider jeg også under de ting, Imran (Hussein, red.) nævner – at andre tror, at de ved alt om ens religion og har et dårligt indtryk af den. Man kan mene, at problemerne skyldes den nuværende folkekirkeordning. Men samtidig sikrer ordningen, at staten og politikerne i hvert fald af og til må tage religiøse anliggender alvorligt. Det vil måske ikke være tilfældet i en ateistisk stat.«

FAKTA
Religionslighed, men ikke-frihed
*Folkekirken er priviligeret i forhold til andre trossamfund, bl.a. ved at modtage penge fra staten.
*Den nuværende bevilling på finansloven dækker 40 procent af præstelønningerne og alle biskoplønninger. Det betyder, at alle borgere via skatten betaler til folkekirken. Folkekirkens medlemmer – for tiden 85 procent af befolkningen – betaler resten via kirkeskat.
*Andre religiøse samfund får ingen tilskud fra staten. Medlemmernes eventuelle bidrag betales via posthus eller bank. Til gengæld er bidraget fradragsberettigede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her