Læsetid: 2 min.

Bulgarismen

Det, der før var uskyldig leg eller ædel kappestrid, er nu et slagsmål, iscenesat på baggrund af den mest gorillaagtige kapitalisme
7. september 2001

Kommentar
Der er flere måder at tackle Fay Weldons Bulgari-udspil på. Den nemme er straks at blive forarget og sige, at den slags rædselsfulde knæfald for kommercialiseringen skal man for Guds skyld holde sig fra. Den anden er mere nuanceret og kræver, at man slår et par herre- eller damesving.
Lad os først se på provokatricen, hun er skrap moster altid med en ræv bag øret, og det har hun altid været. Hendes bøger balancerer fint på kanten mellem de finkulturelle og det populistiske. Hun siger selv, at Bookerprisen, får hun alligevel aldrig, så fa’n me’ den.
Tag derefter et kig på verden in casu sportsverdenen. Det kan være svært i vore dage at få øje på aktørerne i f.eks. fodbold eller tennis eller skisport for alle de varemærker, de er dækket af fra isse til fod.
Her er uskylden for længst eskamorteret, og det, der før var uskyldig leg eller ædel kappestrid, er nu et slagsmål iscenesat på baggrund af den mest gorillaagtige kapitalisme.

Reklamekroner i halen
Og forlagene og forlæggene da, dem der udgiver bøgerne? De interesserer sig primært for det salgbare og lever op til devisen om, at succes avler succes, hvilket afspejler sig i de antal kroner og øre, man spenderer på en bogs markedsføring: Sælger bogen, binder man reklamekroner i halen på den, er der tale om et købmandsmæssigt dumpelår uden iøjnefaldende salgspotentiale, får bogen lov til at dø sin stille død, først på udsalgsmarkedet og derefter i makulaturgryden.
Odds for en bogs succes er benhårde, og når Weldon siger, at hun er ligeglad med, hvem der betaler for værket, bare det kommer ud og bliver læst, kan man godt nikke indforstået, ligesom det er svært at blive ophidset ved meddelelsen om, at Lars von Trier og Peter Ålbæk kører et bestemt bilmærke gratis, fordi de med deres farverige personligheder er med til at gøre reklame for øsen og derved (måske) gør den populær, dvs. salgbar.
Før man overgiver sig helt til grobrian-merkantilismen er der lige et par ting: Mange skriver – frivilligt eller ufrivilligt – ikke udelukkende for at tjene penge. Der kan være andre grunde bla. at man ikke kan lade være.
Og det kan ikke være nogen hemmelighed, at forfatterstanden stort set er ekstremt proletariseret. Man kan ikke leve af at være forfatter uden subventioner, ikke i Danmark i hvert fald, og dem, der kan, er undtagelsen, der bekræfter reglen.

Arla og Laugesen
Derfor er der ikke noget reelt problem, hverken Bulgari eller Tiffany’s eller Arla eller Novo Nordisk ville finde på at bede Peter Laugesen om at markedsføre dem i sin næste digtsamling eller Jens Smærup Sørensen i sin næste roman. Måske Jane Åmund eller Hanne Vibeke Holst, men jeg tror sgu ærligt talt, de siger nej.
Vi er ikke rigtig til den slags nogen af os, og så må det da også i sandhedens interesse tilføjes, at de udmærkede forlag selvom de altid drømmer om den store sællert, alligevel udgiver masser af bøger »der ikke kan betale sig«. Læg dertil Statens Kunstfond og biblioteksordningen, jeg tror ikke bulgarismen har en chance, selvom vulgarismen ellers kører på fulde omdrejninger over hele spektret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her