Læsetid: 3 min.

Bush lover flerstrenget offensiv

Præsidenten taler ikke længere om en krigserklæring mod USA efter attentaterne i sidste uge og planlægger en flerstrenget offensiv mod terrorismen
18. september 2001

BOSTON – Bush-regeringen er begyndt at nedtonet sin krigsretorik og betoner i stedet, at fremfor hurtig gengældelse med militære midler vil USA trykke på flere forskellige knapper som svar på attentaterne mod New York og Washington i sidste uge.
Præsident George W. Bush er nu holdt op med at kalde terroristangrebene en »krigserklæring mod USA«. Selv om han igen i går talte om »en ny form for krig« mod terrorismen ved et pressemøde i Det Hvide Hus, understregede den amerikanske præsident, at »hvad vi ønsker er blot retfærdighed«.
»Jeg tænker på den plakat, man plejede at kunne se ude i Vesten: Eftersøgt – død eller i live. Men jeg vil gerne understrege, at dette ikke er en kamp mod en person, Osama bin Laden, og hans organisation. Vores mission går ud på at udrydde terror-ismen. Vi amerikanere er tålmodige. Det bliver en lang kamp, og USA er stolt af at stå i spidsen for en interna-tional alliance,« sagde præ-sident Bush.

Irak ikke mistænkt
Der er andre tegn på, at USA’s regering foreløbig ikke agter at lancere massiv militær gengældelse mod f.eks. Afghanistan eller andre lande. Udenrigsminister Colin Powell sagde f.eks. i et tv-interview, at Irak ikke er mistænkt for at stå bag attentaterne i sidste uge og udtrykte endda håb om, at Syrien vil være behjælpelig med underretninger om terroristorganisationer, som landet har sponsoreret før i tiden.
En udtalelse fra viceforsvarsminister Paul Wolfowitz i torsdags er desuden blevet rettet af regeringstalsmænd. Han sagde på det tidspunkt, at USA ville »afslutte« (på engelsk: ’end’) stater, der giver ly til og støtter terrorister – en i øvrig besynderlig formulering. Nu hedder det, at han mente, at USA vil »sætte en stopper« for den statsstøtte, terroristgrupper modtager.
At der næppe bliver tale om regulær krig kan endvidere udledes af den omstændighed, at det amerikanske forsvarsministerium ikke vil stå i spidsen for offensiven mod terrorismen.
»Vores strategi vil være politisk, diplomatisk, økonomisk, finansiel og militær; den bliver ikke konventionel,« sagde forsvarsminister Donald Rumsfeld søndag.
Ifølge eget udsagn vil Rumsfelds rolle derfor ikke blive dominerende, i det mindste ikke i de første faser af offensiven.
»Man kan ikke beskyde terroristorganisationer og terrorister. De har hverken en hær, en flåde eller et flyvevåben, som man kan gå i krig imod. De har ikke en hovedstad med mål af høj værdi, som de er uvillige til at miste,« forklarede USA’s forsvarsminister.
Men som en advarsel, om hvad der kan ske på et senere tidspunkt, tilføjede Rumsfeld: »Nogle af de lande, der giver ly til terroristers netværk, har tværtimod værdifulde mål, vi kan ramme. De har hovedstæder. De har hære.«
Til gengæld fører vicepræsident Richard Cheney og udenrigsminister Colin Powell en højere profil i formuleringen af Bush-regeringens politik. Begge mænd indgyder respekt for deres erfaring verden rundt. De er kendte skikkelser i kraft af deres roller som henholdsvis forsvarsminister og chef for USA’s væbnede styrker under krigen mod Irak i 1991.
Især Colin Powell vides at være yderst skeptisk indstillet over for indsættelse af amerikanske styrker i fremmede lande uden at sætte sig et klart mål og en udgangsstrategi for missionen på forhånd.
Ifølge militæranalytikere vil en landinvasion af Afghanistan med største sikkerhed være et yderst risikabelt foretagende, der kan ende som ny Vietnam-krig.

Koordinerer
En uge efter attentaterne arbejder Bush-regeringen stadig intenst med at koordinere alle de forskellige regeringsorganer involveret i kampen mod terrorisme og måske opbygge en central mekanisme. Men utvivlsomt vil CIA og overvågningsorganet National Security Agency varetage de vigtigste opgaver udenfor USA’s grænser.
Indenrigs får forbundspolitiet FBI og andre regeringsorganer opgaven at beskytte befolkningen og institutionerne mod nye terroristangreb, som antages at ville komme på et eller andet tidspunkt.
Ikke desto mindre planlægger Pentagon at indsætte specialstyrker til at udføre nålestiksangreb mod Osama bin Laden og mulige terroristlejre i Afghanistan.
Washington Post rapporterede i går, at specialstyrker i USA og andre steder på kloden var blevet sat i højt beredskab, og at Rumsfeld mandag ville fremlægge flere forskellige forslag til kommandoangreb over for Bush. Det forventes, skriver bladet, at præsidenten mindst vil godkende et af dem.
Ifølge Wall Street Journal har 2.000 soldater under U.S. Central Command i Mellem-østen i tre år blevet trænet i kommandoraids mod bin Laden og hans træningslejre i Afghanistan. Problemet er imidlertid, at USA’s efterretningstjeneste ikke aner, hvor bin Laden befinder sig. Han skal være sporløst forsvundet siden sidste tirsdag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her