Læsetid: 2 min.

Center for Freds- og Konfliktforskning foreslås lukket

Venstres forslag om at nedlægge Center for Freds- og Konfliktforskning møder modstand
7. september 2001

Tarja Cronberg har ikke siddet mange dage i direktørstolen på Center for Freds- og Konfliktforskning – tre for at være nøjagtig – før hun blev kastet ud i, hvad der kan være centrets overlevelseskamp.
I sit oplæg til finansloven har Venstre foreslået, at centret – internationalt kendt som COPRI, Copenhagen Peace Research Institute – skal lukkes, og de 9,4 mio. årlige tilskudskroner inddrages.
Det er næppe overraskende, at Tarja Cronberg er uenig i Venstres forslag.
Hun ser COPRI som et eksempel på, at Danmark har markeret sig internationalt. Og noterer sig, at COPRI i internationale evalueringer er berømmet for høj produktivitet, og at Rigsrevisionen taler om en veldrevet institution.
– Men derfor kan der vel være god grund til at samle den sikkerhedspolitiske forskning i DUPI, sådan som Venstre tidligere har foreslået?
»Der er tale om to forskellige ting. DUPI er en dansk institution, med hovedvægt på at forske i udenrigs- og sikkerhedspolitik fra et dansk udgangspunkt – ofte som analyser og udredninger. Vi er et internationalt forskermiljø, primært beskæftiget med grundforskning ud fra en bred definition af, hvad sikkerhed er – ikke blot set som relationer mellem stater.«
De hovedområder, COPRI beskæftiger sig med, er europæisk og nordisk sikkerhed, global ledelse, etniske konflikter og militær omstrukturering, f.eks. forsvarsplanlægning i EU.
»På nogle områder er der overlapninger mellem DUPI’s og vores forskning – lige som vi også samarbejder og arrangerer seminarer sammen. Men det er vel kun kreativt og sundt, at der ikke sker en monopolisering af meningsdannelsen.«
Tarja Cronberg medgiver at instituttet godt have en klarere profil herhjemme. Det vil hun nu forsøge at råde bod på – hvis hun får lov for Danmarks måske kommende regeringsparti.

Grænser skal opblødes
Den 58-årige Tarja Cronberg – der er dr. merc. og dr. techn. med lang erfaring fra det danske forskningsmiljø, bl.a. Handelshøjskolen og DTU – har siden 1995 været direktør i Nordkarelen amt i Finland. Her har hun haft rig lejlighed til at dyrke en af sine kæpheste: grænsernes ’opblødning’ som middel i international konfliktløsning.
»Det er et paradoks, at etniske konflikter og konflikter om grænser og jord fortsat dominerer i en stadig mere globaliseret verden. I virkeligheden er det to sider af samme sag. Når alting er under opbrud, føler folk sig truet på identiteten og får et stigende behov for faste, kendte rammer. Herunder at leve i egne stater bag sikre grænser. Det handler derfor om at give folk denne sikkerhed og tryghed uden at flytte grænser og samtidig gøre det klart, at alle har noget at vinde ved at samarbejde på tværs af grænser,« siger hun.
Hun fremhæver det europæiske projekt med skabelse af de såkaldte ’euro-regioner’ på tværs af grænser som aldeles afgørende i forsøget på at nedbryde etnisk had og nationalisme.
Uden at være Mellemøsten-ekspert mener Tarja Cronberg, at en »reduktion af de nationale grænsers betydning« også kan være en del af løsningen på netop Mellemøsten-konflikten.
Det kunne ske ved f.eks. at lade Jerusalem adminstrere af et fælles israelsk-palæstinensisk styre, garanteret af det internationale samfund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu