Læsetid: 3 min.

Den digitale kommune lader analfabeter i stikken

Digitaliseringen af den offentlige forvaltning, som man uden synderlig debat er i færd med at indføre overalt i landets kommuner, frasorterer skriftligt svage borgere
28. september 2001

Et af regeringens væsentligste argumenter for at søge at fremme udbredelsen af bredbåndsnettet i Danmark er ideen om, at IT er vejen til øget borger-indflydelse på de politiske beslutninger. Digitaliseringen af den offentlige forvaltning anses nemlig som en gave til demokratiet. Og det giver da også hurtigere og mere smertefri adgang for en stor del af befolkningen. Problemet er, at digitaliseringen samtidig frasorterer en meget stor del danskerne fra at deltage i den øgede demokratisering: De skriftligt svage.
»Med digitaliseringen af den offentlige forvaltning sker der reelt en skjult frasortering af den del af befolkningen, der er svage skriftligt. Der ligger jo ikke blot et skjult teknologi-krav indbygget i det her – altså, at man skal mestre den moderne teknologi – men også et krav om, at man skal være dygtig til at formulere sig på skrift. Og det er et brud med en grundlæggende demokratisk norm om, at demokratiet er mundtligt,« siger Roger Buch Jensen, forskningsadjunkt ved Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense.

Ændring uden debat
Når man går væk fra mundtligheds-traditionen, bryder man reelt med et gammelt demokratisk ideal om borgernes lige adgang til den offentlige forvaltning, mener Roger Buch Jensen.
»Den her forandring sker endda uden, at vi snakker særligt meget om det. Og selvfølgelig ligger der i det moderne demokrati et stort krav til folks evne til at læse og sætte sig ind i komplicerede beslutningsprocesser, men med digitaliseringen af den offentlige forvaltning kommer der, for mig at se, et yderligere krav. Nu skal man ikke blot være i stand til at læse en masse, man skal rent faktisk også være i stand til at skrive ret godt, hvis man skal gøre sig håb om at kommunikere effektivt med forvaltningen,« siger han.
»Husk på at retsplejen i Danmark er mundtlig, netop fordi man ønsker at sikre, at borgerne bedst muligt kan forsvare sig i en retssag. I Folketinget og i kommunalbestyrelserne har vi jo også mundtlige forhandlinger, netop fordi borgerne – og politikerne – er mere lige på det mundtlige end på det skriftlige område.«
Derudover advarer Roger Buch Jensen om, at de almene demografiske og sociale skævheder, der er i forhold til befolkningens deltagelse i de politiske beslutningsprocesser, bliver yderligere forstærket af, at brugerne af Internettet først og fremmest er unge mænd mellem 20 og 30 år.
Karl Löfgren, der forsker i IT og demokrati ved Malmö Universitets fakultet for teknologi og samfund, er »helt enig« i kritikken af, at digitaliseringen af den offentlige sektor sætter de skriftligt svage i en svær position. Men nogen umiddelbar løsning på problemet har han ikke.

Radikalt demokrati
Men hvis investeringerne i bredbånd og digitalisering af forvaltningen skal bære demokratisk frugt, er man nødt til at tænke demokrati på en »radikal anderledes måde« end i dag, mener han.
»Det store problem er, at den offentlige forvaltning ikke har gjort sig klart, hvad de egentlig mener med demokrati og øget borger-indflydelse. Det er meget ofte det der med, at man sætter en hjemmeside op og så håber man, at der er nogen, der klikker sig ind på den. Rutinerne for, hvordan man træffer beslutninger, hvordan man skal forholde sig til, de henvendelser man får. Man er ikke rigtigt klar over, hvad man vil bruge det her til,« siger Karl Löfgren.
»Man er nødt til at tænke radikalt nyt, hvis det her skal have en demokratisk effekt. I Sverige er der for eksempel flere partier, der har indført, at ikke-partimedlemmer via internettet har mulighed for at være med til nominere kandidater til Stortingsvalget. Selvfølgelig er det stadig vælgerforeningen, der i sidste instans træffer beslutningen, men at lade ikke-partimedlemmer få en rådgivende funktion i partierne er alligevel ret radikalt,« sig han.
»Med sådan et tiltag nedbryder man i virkeligheden det klassiske skel mellem medlem og ikke-medlem af et parti.«
»Et andet tiltag, man har indført flere steder i Sverige, er, at man inviterer almindelige borgere til via nettet at deltage i udarbejdelsen af partiprogrammer. Vänsterpartiet – der svarer til det danske SF – fik mange gode råd med på vejen fra fagforeningsfolk, da de udarbejdede deres arbejdsmarkeds-forslag. Det synes jeg, er en konstruktiv måde, at bruge internettet på – også selv om det selvfølgelig ikke løser mundtligheds-problemet,« siger Karl Löfgren.

*Luftskibet, Informations forum for Systemdebat, afholder mandag konference om ’Højhastighedssamfundet – om bredbånd, interaktivitet, fællesskab og frihed’. Se www.luftskibet.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her