Læsetid: 2 min.

Dopamin står bag placebo

Canadiske forskere løser gåden bag placeboeffekten
3. september 2001

Fokus - Placebo
Parkinsons syge er en frygtet lidelse i nervesystemet, som giver sig udslag i rystelser og lammede kropsdele. Sygdommen rammer især gamle mennesker, men yngre kan også blive ramt, f.eks. fik skuespilleren Michael J. Fox, kendt fra filmen Tilbage til fremtiden, konstateret Parkinson som 30-årig.
Alle midler bliver derfor taget i brug i kampen mod Parkinson. Det har i en årrække været kendt, at den såkaldte placeboeffekt kan have en betydelig positiv virkning for Parkinson-patienter. Placeboeffekten er den del af en behandlings resultater, som man alene tilskriver patientens forventning om, at behandlingen vil gavne ham, dvs. den del af behandlingen, som udelukkende skyldes patientens optimisme og tro på en forbedring. Det har længe været lidt af en gåde, hvordan placeboeffekten opstår og hvor den gør sig gældende på det molekylære plan i hjernen. En canadisk forskergruppe har for nylig offentliggjort et bud i det videnskabelige tidsskrift Science.

Dopamin
Kort fortalt har forsøget afsløret, at patientens positive forventninger bevirker, at det såkaldte nigrostriatale dopaminsystem i hjernen genaktiveres efter at have været degenereret i længere tid hos Parkinson-patienten. Dopamin er et neurotransmitterstof i hjernen, dvs. et signalmolekyle, som viderebringer beskeder fra celle til celle om at forøge eller mindske aktiviteten. De canadiske forskere mener således, at placeboeffekten opstår ved, at dopaminniveauet forøges – som følge af patientens positive forventninger – i de områder af hjernen, som ellers var degenereret hos den Parkinson-ramte.
Forsøget bestod i, at seks patienter med Parkinsons syge i en periode skiftevis modtog henholdsvis placebopræparater, virkningsfuld medicin og slet ingen præparater. Forsøgspersonerne fik på forhånd ikke at vide, at de deltog i et placeboforsøg, da det ville have haft indflydelse på deres psykologiske forventninger til den behandling, de modtog. Patienterne forventede derfor, at den medicin, de modtog, ville virke.

Med hjerneskanninger
registrerede forskerne nu, hvor meget dopamin der blev udløst i de hjerneområder, som degenereres som følge af Parkinson. Resultatet var, at der blev udløst mere dopamin i de beskadigede hjerneområder, når de modtog et placebopræparat, end når de slet ingen præparater modtog, dvs. at patienternes rene forventning om at få det bedre udløste en større dopaminmængde. Ydermere viste skanningerne, at der ikke opstår en synergieffekt mellem placeboeffekten og virkningen fra den aktive Parkinson-medicin. Placeboforventningen forøger altså ikke virkningen af den aktive medicin.
De canadiske forskere siger, at deres forsøg antyder, at en placeboeffekt kan være årsagen til det meste af den gavnlige virkning, nogle Parkinson-patienter oplever ved at indtage aktiv medicin. Forskerne formoder, at den påviste dopamin-udløsning ved deres patienters forventninger om at få det bedre er en almindelig mekanisme bag placeboeffekten, også ved andre sygdomme end Parkinson.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her