Læsetid: 3 min.

’Echelon kan ikke hindre terror’

Udbygningen af de elektroniske efter-retningssystemer i NATO-landene vil ikke forhindre nye terroristangreb, vurderer eksperter
15. september 2001

.

OvervågningSkønt de vestlige efterretningstjenester ikke var i stand til at forhindre terrorangrebene i New York og Washington D.C., er NATO-landene nu enedes om at styrke samarbejdet på efterretningsområdet. Og i USA vil udgifterne til global, elektronisk overvågning med garanti vokse eksplosivt i de kommende år. Flere eksperter i moderne overvågning tvivler dog på, at en simpel udvidelse af efterretningstjenesternes nuværende teknikker vil kunne forhindre nye angreb.
Den britiske ekspert i det globale overvågningssystem Echelon, Duncan Campbell, advarer mod at tro, at selv den mest avancerede teknologi kan forhindre, at despe-radoer køber en flybillet:
»Der er allerede mange, der bruger terror-angrebet som et argument for at indføre mere elektronisk overvågning. Men der endnu intet grundlag for at hævde, at bedre muligheder for at dekryptere emails vil kunne forhindre nye ulykker. Man skal således være meget varsom med at tro, at man kan forsvare frihedsrettigheder ved at krænke dem. Jeg tror, vi skal holde hovedet koldt og vente og se, hvor meget elektronisk information, FBI rent faktisk kommer til at bygge deres efterforskning på,« siger Duncan Campbell, til Information: »Og der er altså ingen teknisk, elektronisk løsning, der kan mindske de anti-amerikanske følelser i dele af verden.«

Den Kolde Krig lever
Redaktøren for verdens førende tidsskrift om efterretningstjenester, Jane’s Intelligence Review, Chris Aa-ron, mener, at de vestlige efterretningstjenester stadig lever i Den Kolde Krigs æra, og derfor ikke er i stand til at forstå tankegangen bag nutidens globale terrorkrig.
»NATO-landene har hidtil haft meget svært ved indbyrdes at udveksle efterretningsoplysninger – helt ned på det operationelle niveau, hvor man f.eks. under Kosovo-operationen ikke fortalte hinanden om miner og anden information af vital betydning. Det skyldes både bureaukratiske rutiner og et tankesæt fra Den Kolde Krig – dengang hvor hemmeligholdelse af oplysninger var altafgørende. Der er dog en tendens til, at NATO-landene så småt begynder at udveksle flere informationer. Men kun særlig udvalgte informationer. Efterretnings-tjenester er stadig bundet fuldstændigt til nationalstaten,« siger Chris Aaron til Information.
Han påpeger, at de vestlige efterretningstjenester står i et svært dilemma, fordi det hverken vil hjælpe at udbygge den elektroniske overvågning eller at udsende flere agenter: »Det er næppe muligt at forhindre terror-angreb, hvis man blot forlader sig på elektronisk overvågning. Efterretningsvirksomhed handler om at være i stand til at forstå fjendens egen tankegang og derved forudse næste træk. Hvis man ikke har denne basale forståelse, hjælper data ikke. Det er også yderst tvivlsomt, om det vil hjælpe at investere flere penge i såkaldt ’menneskelig efterretning’, altså dét, der populært kendes som spioner og infiltratorer. Disse nye former for terror-netværk synes at være næsten umulige at trænge ind i for vestlige agenter. Terrorist-cellerne er ekstremt vanskelige at blive en del af.«
»Problemet er også, at lowtech-angreb – som f.eks. dem i USA – ikke kræver, at terroristerne køber den form for elektronisk udstyr og biokemiske produkter, som efterretningstjenesterne allerede holder øje med hvem køber,« siger Chris Aaron.

Elektronisk kontrol
Duncan Campbell er enig med de mange amerikanske politikere, der i dag kritiserer de hidtidige overvågningssystemer for ikke at være tilstrækkeligt effektive. Men han deler langt fra deres konklusion om blot at forstærke overvågningen:
»Der er ingen tvivl om, at terrorangrebene føles som et nederlag for de amerikanske efterretningstjenester. Men det burde mane til eftertanke, at selv om man i dag bruger svimlende milliardbeløb på elektronisk overvågning, ja så kan man ikke ad dén vej forhindre terrorisme,« siger Campbell og henviser til, at Echelon-systemet allerede beskæftiger 130.000 ansatte.
Chris Aaron afviser dog, at Echelon er det vigtigste instrument i moderne efterretningsvæsen: »Efterretningstjenesterne har en værktøjskasse, hvor Echelon – som vi endnu ikke kender det faktisk omfang af – kun er én del. Der findes en bred vifte af forskellige former for elektronisk overvågning, hvor der anvendes bl.a. satelitter og radarer. På nuværende tidspunkt forsøger alle vestlige efterretningstjenester at gennemgå deres databaser og arkiver i lyset af terror-angrebene. De har allerede lange navnelister over mistænkelige personer, som måske kan forstås på en anden måde nu. De søger nye sammenhænge mellem personer, som kan føre til at skabe et klarere billede af begivenhederne,« siger Aa-ron.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her