(2. sektion)
*James Ellroys besked var kort. »Min bog, din film!« sagde han til Curtis Hanson, da sidstnævnte ville filmatisere L.A. Confidential. Hanson er med-forfatter og instruktør af denne labyrintiske politithriller efter Ellroys roman, og filmen førte til Hansons gennembrud som verdensnavn i den modne alder af 52 år. Også Kevin Spacey kom for alvor i søgelyset som den mest durkdrevne af filmens tre politifolk, lige så røget som forbryderne omkring ham er spegede. Sammen med bl.a. Russell Crowes mere primitive strisser prøver han at afdække et sindrigt spundet netværk af korruption og fordægtig skandale i det Hollywood, der i starten af 1950erne frygter den snagende sladderpresse. Danny DeVito ses som skandalebladenes lille, gnidrede konge. Det er en kolossalt stilsikker og velfortalt film, men Hanson kom heller ikke let til resultatet: »Brian Helgeland og jeg var ca. et år om at skrive manuskriptet,« fortalte han. »Vi måtte igennem syv versioner, før jeg følte mig tilstrækkelig tilfreds med det til at vise Ellroy det. Da jeg ringede til ham, sagde han: »Min bog, din film!« Og det føler, jeg er den eneste fornuftige holdning, en forfatter kan have. Og at han nu offentligt priser filmen, betyder mere for mig end ros fra nogen anden side, for da vi skrev den, var det vores hovedformål at bevare hans stemme, hans tonefald.« Filmen er blevet rost for sin tidskolorit, men Hanson fandt karaktertegningen vigtigere: »Jeg ville filme historien som en nutidshistorie, uden nostalgi, selv om vi selvfølgelig gjorde alt for at gøre tidsbilledet autentisk.« Han ville heller ikke have stjerner (Spacey og Russell var ikke stjerner 1997). »Publikum skulle have skuespillere, de ikke havde nogen følelsesmæssig fortid med, have mulighed for at opdage personerne på samme måde, som jeg selv opdagede dem, da jeg læste Ellroys bog. Og sådan opdager man jo også mennesker i virkeligheden. I starten afskyede jeg disse personer, da jeg læste om dem. Men Ellroys triumf er, at man efterhånden reagerer mere sammensat på dem, mens man følger deres personlige kampe. Kunne jeg med en film opnå den samme reaktion, regnede jeg med, at det kunne blive en film ud over det sædvanlige.« I en Veronica Lake-agtig rolle som callgirl ses Kim Basinger, der fik en birolle-Oscar for sin præstation.
L.A, Confidential. DR 1, fredag kl. 21.30-23.45
*Paul Newman er strømeren Murphy i denne politi-film fra 1981, der udmaler New Yorker-kvarteret Bronx fortvivlende sociale forhold og udbombede slum. For anti-autoritær til at avancere udfolder han sig som manden i marken jordemoder for en teenagemor, afvæbner af en farlig knivstikker og redningsmand for en selvmordskandidat. Men Newman spiller selvfølgelig ikke figuren konventionelt helteagtigt. Nok er han som en fisk i vandet i kvarteret, men han er samtidig lidt af en klovn og og fuld af selvironi. Filmen ender med den rasende Bronx-befolknings stormløb på politistationen og har i det hele taget godt fat i sociale spændinger omkring politiarbejdet konflikter, der til slut gør politistationen til et belejret fort. For mange historier dynges sammen, men instruktøren Daniel Petrie giver Newman fint spillerum og fremmaner en ram stank af autentisk slum. Og bemærk Tarantino-stjernen Pam Grier i en mindre luder-rolle!
Fort Apache the Bronx/ Fort Apache Politidistrikt 41. DR 1, fredag kl. 23.45-01.45
*David Cronenberg udfolder nogle af sine mest besættende surrealistiske visioner i denne makabre fremtids-skrøne om en tv-programlægger, der bliver lidt for optaget af de SM-film, han indfanger fra satellit-senderne. Den canadiske Cronenberg, der udfordrede med Crash, er her tidligt ude (1983) med en blanding af fascination og fordømmelse af video-dillen, udmøntet i scener, hvor video-apparatet er ved at sluge sin bruger. Eller hvor det indføres i selve den levende menneskeorganisme! Plottet er desværre uigennemskueligt indviklet i en gyser, der ellers flere gange når en autentisk uhygge og vinder ved et stærkt hovedrollespil af James Woods og rocksangerinden Deborah Harry.
Videodrome. TV3, fredag kl. 01.15-02.55
*Hettie MacDonald kan sin Mike Leigh og Ken Loach, men evner først og fremmest at gå lige i kødet på sit emne: Homoseksualitet blandt teenagedrenge fra de lavere sociale lag ude i Syd-Londons kommunale beton-ørken. Her trives, viser det sig, en fordomsfrihed, der ikke er så selvfølgelig alle steder, men som gør Beautiful Thing til en blanding af sensitivt kærlighedseventyr og humoristisk socialrealisme. De to utilpassede teenagere Ste og Jamie bor dør om dør i den trøsteløse boligkarré, hvor skænderier og vold er den daglige menu. De to drenge tiltrækkes af hinanden og opdager erotikken, samtidig med at venskabet cementeres gennem små solidariske hverdagshandlinger. Fint viser filmen mindre chikanerierne fra kammeraterne end frygten for dem, og det er rart at se bøssetemaet gennemspillet uden de sædvanlige forsonende gevandter af camp og transvestisme. Vi er nede på jorden, hvor hverdagen skal leves dag for dag og følelserne er de samme. Filmen er ekstremt velspillet, ikke mindst af Linda Henry som den ene af drengenes livskraftige mor.
Beautiful Thing. TV 2, lørdag kl. 00.40-02.15
*Bo Widerberg nåede, takket være den danske producent Per Holst, at få lavet dramaet Lærerinden inden sin død i 1997, 66 år gammel. Widerberg placerede sin søn Johan Widerberg i rollen som en 15-årig skoleelev, der i 1943 har et heftigt kærlighedsforhold til sin lærerinde, spillet af Marika Lagercrantz. Filmen blev herhjemme overvejende positivt modtaget, selv om den påvisligt er noget leddeløst komponeret og ikke ganske overbeviser om nødvendigheden af sin samlede spilletid på 128 minutter. Trods et ujævnt helhedsindtryk og et sært bittert stænk af kvindehad kan man glæde sig over en del i filmen: De sensuelle indledende kærlighedsscener, fotografen Morten
Bruus atmosfærefyldte billeder og en række af de
træfsikre detaljer, Widerberg altid får anbragt i sine film.
Lust och Fägring Stor/ Lærerinden. TV 2, lørdag kl. 22.30-00.40
