Læsetid: 3 min.

Flygtninge dumpes på Stillehavets losseplads

Australien sender bådflygtninge til den fattige stillehavsø Nauru, der betegnes som verdens største losseplads
4. september 2001

En af verdens største og rigeste nationer sender nu et hold bådflygtninge videre til et af verdens mindste og fattigste lande. Australien har bedt den fattige stillehavsø Nauru om at modtage 284 af de 434 flygtninge fra det norske containerskib ’Tampa’, på trods af at det lille land ikke engang er i stand til at brødføde sin egen befolkning.
Beslutningen mødes med skarp kritik fra internationale institutioner, som finder øen ubrugelig til formålet.
»Nauru har ikke nogen som helst faciliteter til at tage imod flygtningene. Med den størrelse, øen har, ville det svare til, at Australien skulle tage imod en million asylansøgere,« siger vicehøjkommissær i FN's flygtningehøjkommisariat i Geneve (UNHCR), Søren Jessen Petersen, til Information.
‘’Tampa’ blev mandag eftermiddag tømt for flygtninge efter den sidste uges strid om, hvor de 434 asylansøgere skal placeres. Det australske flådefartøj ’HMAS Manoora’ fragter samtlige flygtninge til Papua Ny Guinea, hvorefter størstedelen bliver ekspederet til Nauru, mens resten sendes videre til New Zealand.
Rotter og fuglelort
Det er ikke et eksotisk stillehavsparadis, som byder de overvejende afghanske flygtninge velkommen på Nauru. Øen har status af verdens mindste republik med mindre end 12.000 indbyggere. 80 procent af øen består af et goldt, månelignende landskab, der er så forurenet, at drikkevand må importeres fra udlandet. Det samme gælder næsten alle fødevarer, da øen ikke har et landbrug. Nauru må tilmed nøjes med omkring to timers elektricitet om dagen, og indbyggernes sundhedstilstand er berygtet for at være ualmindeligt dårlig.
Ud over en flok vilde hunde, katte, mus og rotter består Naurus dyreliv af fugle. De seneste år har nauranerne tjent gode penge på eksport af ’guano’, som er fosfatgødning udvundet af forstenede fugleekskrementer.
Beholdningen af guano er imidlertid ved at være udtømt, pengene er for længst brugt på import af fødevarer, og øen, der hverken har turistpotentiale eller andre væsentlige eksportvarer, er nu tæt på at erklære sig bankerot. Et forhold, der har fået mange til at gisne om, at øen har fået en betragtelig sum af Australien for at huse flygtningene.
Det har ikke været muligt at få oplyst størrelsen på det beløb, men Australiens regering oplyser, at de betaler alle Naurus udgifter i forbindelse med flygtningene.

Nabovenlighed
Naurus præsident, Rene Harris, fastholder, at øen modtager flygtninge ud af ren og skær nabovenlighed.
»Vi gør det udelukkende af humanitære årsager. Vi får intet ud af det,« sagde han til en radiostation i Perth i går.
Røde Kors oplyser, at Nauru er et af de eneste steder på kloden, hvor organisationen ikke arbejder. Naurus ringe størrelse gør, at øen ikke rangerer højt på udviklingsorganisationernes modtagerlister.
Australien er øens nærmeste samarbejdspartner, og er det eneste land, der poster bistandspenge i Nauru. I 1993 fik Nauru et engangsbeløb på 57 millioner australske dollar (ca. 260 millioner kroner), og Australien forpligtede sig til at bidrage med yderligere cirka 12 millioner kroner om året de næste 20 år, hvilket er et betragteligt beløb for den lille stat.

Skandaløs opførsel
De 284 flygtninge, hvoraf de fleste er mænd, forventes at blive indkvarteret i en teltlejr midt på den golde ø, hvor de kan risikere at skulle opholde sig i op til seks måneder, mens de får behandlet deres asylsag De resterende 150 flygtninge fra ’Tampa’ bliver fragtet til flygtningelejren Mangere i Auckland på New Zealand.
Det afgjorde den australske regering søndag aften, da den indgik et kompromis med menneskerettighedsorganisationen Victorian Council for Civil Liberties (VCCL). Organisationen havde bedt domstolen vurdere, om Australiens regering havde ret til at nægte flygtningene at sætte deres ben på australsk jord, men er nu gået med til et kompromis, »for at lette situationen for flygtningene.«
Siden er kritikken haglet ned over den australske regering fra organisationer og politikere verden over.
Den australske premierminister, John Howard, betegner selv løsningen som »rimelig og human«, mens FN’s generalsekretær Kofi Annan fordømmer beslutningen, og den norske udenrigsminister, Thorbjørn Jagland, kalder den »umenneskelig«.
Hos Dansk Flygtningehjælp får Australiens håndtering af sagen også dumpekarakterer:
»Australien har tacklet hele situationen på en dybt inhuman, skandaløs og rå måde,« siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, til Information.
»Med det kendskab jeg har til Nauru, kan man vel næppe finde et mindre egnet sted at placere flygtninge, for landet kan ikke tilbyde dem noget som helst. Jeg vælger at kalde stedet for en mellemstation og en hurtig vej ud af det australske dilemma.«
Han understreger dog, at det vigtigste er, at flygtningene får fast land under fødderne og kommer i sikkerhed. En holdning, som både Dansk Røde Kors og NGO’en International Organisation of Migration tilslutter sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu