Læsetid: 1 min.

FOLK

25. september 2001


Morten Olsen
*I dag kan landstræner Olsen offentliggøre navnene på de spillere, som 6. oktober skal vinde hjemmekampen i fodbold-VM-kvalifikationsrunden mod Island.

Henry Thegen
*Som det hedder i pressemeddelelsen, pløjede den regerende verdensmester i pløjning, danske Henry Thegen, konkurrenterne helt ned i den jyske muld, da han i weekenden genvandt titlen med en stor margen.

Bo Hamburger
*Den Internationale Cykelunion appellerede mandag Bo Hamburgers frifindelse i Danmarks Idræts-Forbund til den internationale sportsdomstol. Dermed venter en ny dopingsag.

Chubby Checker
*Manden, der gjorde twist og i nogen grad limbo til et verdensomspændende ungdomsfænomen i starten af 1960’erne, er gået ind i kødbranchen. Han forhandler produktet beef jerky i en række supermarkeder i Nebraska.

Steen Ribers
*En celeber sag kommer for landsretten i dag – den er anlagt af kirketjener Steen Ribers, som i 1994 blev udstødt af folkekirken for sin bekendelse til reinkarnationstanken.

Jacobsen
*Det er denne tirsdag 125 år siden, Bryggeren stiftede Carlberg Fondet. Det markeres med en restaurering af Den Gottorpske Himmelglobus på Frederiksborg Slot.

Arne Rolighed
*Sundhedsminister Rolighed holder i dag møde med partiernes sundhedsordførere. På dagsordenen er en effektivisering af patienternes klageadgang i sundhedssystemet.

Mike Tyson
*nIfølge Ekstra Bladet tager Mike Tyson det antidepressive middel Prozac, men holder en pause inden kampen mod Brian Nielsen. Det skulle angiveligt gøre ham til »et vilddyr«. Det er nok mere sandsynligt, at han får en depression.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her