Læsetid: 5 min.

’Fronten er flyttet midt ind i samfundet’

’Grænserne mellem det militære og det politimæssige vil blive mere flydende,’ siger fhv. PET-chef Jørn Bro
17. september 2001

»Vi må sige med det gamle kinesiske ord: Held den, der lever i en kedelig tid.«
Ordene kommer fra Glostrups 65-årige politimester Jørn Bro. Han véd af bitter erfaring, at verden ikke er noget trygt sted.
Han er selv barn af den tyske besættelse af Danmark. Hans far, toldembedsmand og senere borgmester Knud C. Bro, var en fremtrædende modstandsmand i Århus, og det betød, at Jørn og hans mor og søskende måtte tilbringe det sidste trekvarte år af krigen under jorden på evig flugt fra sted til sted.
I dag har han indvilget i at fortælle Information om de erfaringer om terrorisme, som han har fra sin tid som chef i PET i årene 1969-77.
Det var år, hvor flykapringer var uhyggelig hverdag, og hvor grupper som Rote Armee Fraktion og tilsvarende italienske og japanske grupper opererede rundt om i Europa og spredte blod og terror om sig.

Befolkning hos fjenden
»Der var tale om kriminelle handlinger, som blev begået ud fra politiske motiver. Og det var alene en efterretningsmæssig og politimæssig opgave at bekæmpe dem. Men der er en meget væsentlig forskel på disse grupper og det, vi har oplevet i USA, og som nærmer sig egentlig krigsførelse mod en hel befolkning, alene fordi den er befolkning hos fjenden og dermed repræsenterer et tankegods og en livsstil, man hader og fordømmer,« siger Jørn Bro.
»De fleste af de ældre grupperinger arbejdede ud fra et marxistisk grundlag. De ønskede en anden verden, et andet menneske. Men de havde den grundopfattelse, at folket er sundt, at det er overbygningen, der er rådden. Derfor måtte denne overbygning rystes, så den forhåbentlig viste sit sande, undertrykkende ansigt.«
»Når de lavede flykapringer, var det ikke for at ramme de mennesker, der var med flyet – tværtimod, de repræsenterede jo typisk folket. Men man kunne bruge dem til at lægge pres på overbygningen for at opnå forskellige politiske mål – få løsladt kammerater, få penge til at finansiere kampen, eller tvinge en regering til en bindende udtalelse.«
»Så kommer murens fald, som er fuldstændig afgørende. Det betyder, at disse grupperinger mister deres baselande. Og uden baselande, hvor man kan modtage penge, vejledning, træning og hvile ud i fred og ro, dratter enhver terrororganisation sammen.«

Militær nødvendigt
– Nu vil USA ramme de lande, som man mener er base for den nye tids terrorister. Vil det kræve militære midler?
»Det er jeg ikke spor i tvivl om, at det vil. Man vil internt i de vestlige lande kunne udbygge det efterretningsmæssige og politimæssige samarbejde, så det bliver mere effektivt og smidigt, og vi vil måske også opleve, at grænserne mellem det militære og politimæssige vil blive mere flydende, fordi fronten er flyttet midt ind i samfundet. Man vil samtidig forsøge ad diplomatisk-politisk vej at lægge pres på de såkaldte rand-lande, så de ikke yder husly til terrorgrupper. Men man kan blive nødt til at udføre egentlige miltære operationer over for de allersidste baselande – for at ramme basen, for at slå dem ihjel, sætte dem ud af spillet eller bare for at sende dem en kraftig hilsen: Vi ved, hvem du er.«
Jørn Bro understreger, at militære midler i dag er noget meget mere komplekst, end man umiddelbart forestiller sig. Og han peger på den første militære indsættelse i nyere tid, da Israel befriede gidslerne i Entebbe-lufthavnen med rent militære enheder i et fremmed land.
»Det valgte de at gøre, fordi de havde enheder, der kunne gøre det. Og jeg er overbevist om, at samtlige vestlige lande i dag har enheder, der kan udføre operationer af den art – også USA.«

Det åbne samfund
– Terrorister er afhængige af baser. Men de har også behov for at skjule sig i folkehavet. Hvor stor vil prisen blive for de vestlige samfunds åbenhed?
»Man må være klar over, at der er latente trusler mod vore samfund, men vi vil gøre alt for, at vi kan fortsætte med at være åbne, frie, handlekraftige og venlige lande,« siger Jørn Bro.
»Et moderne samfund er først og fremmest et effektivt samfund. Og jo flere sikkerhedsforanstaltninger, man lægger ned oven i effektiv handling, jo flere tab får man. Så ingen i den vestlige verden har nogen som helst interesse i at at opbygge og opretholde større sikkerhed end strengt nødvendigt.«
»Men vi er også nødt til at forholde os til realiteterne. Og det vil sige, at vi må indrette vores politi og efterretningsvæsen til at kunne finde frem til de mennesker, der har disse onde hensigter, trevle deres strukturer op og opstille rimelige modforanstaltninger. Det er nødvendigt, hvis den danske befolkning skal fortsætte sin fredelige, rolige tilværelse. Og jeg vil gerne dæmpe den frygt, der kommet til udtryk for, at det skulle betyde, at vi skulle blive en slags overvågningsstat. Der er et kæmpespring mellem den vesteuropæiske virkelighed og den slags,« siger Jørn Bro.
– Men PET og FET vil arbejde tættere sammen?
»Ja, det tror jeg helt bestemt. Ikke mindst i de små lande vil der ske en meget større sammensmeltning af de ressourcer, forsvaret råder over, og dem politiet råder over.«
»Men det, der gennemføres inden for landets grænser vil være efter politimæssige regler og retsplejemæssige grundsætninger – ingen tvivl om det.«

Fra ord til handing
I dag lægger terrorister ikke navn til deres gerninger – de har lært, at det gør det alt for nemt for politiet at finde en ledetråd, en særlig udtryksform i de meddelelser, der før i tiden tikkede ind på alverdens redaktioner umiddelbart efter en terrorhandling.
»Nej, lad fjenden svæve I uvidenhed, lad ham gisne og gætte,« siger Jørn Bro.
Han er overbevist om, at der i Danmark findes mennesker, for hvem terrorhandlinger ikke ligger fjernt.
»Blekingegadebanden er et fortrinligt eksempel. Her havde man et miljø, hvor man talte meget om revolution og voldelig ændring af samfundet. Indimellem var retorikken vældigt blodig. Blandt dem, der taler, er der så nogle, der overvejer at gribe til handling. Og blandt dem, der overvejer dette, er der dem, der går til handling.«
»Det vil naturligvis kunne gentage sig – og det kan være danske grupperinger, internationale eller måske blandede.«
– Forestiller du dig grupper af mellemøstlig oprindelse?
»Ja, det kan det sagtens være. Det synes jeg er helt realistisk. Og politiets og efterretningsfolkenes opgave er så, blandt de mange, der taler med voldsomme ord, at finde frem til og overvåge de få, der kan tænkes at omsætte ord til handling. For det er handling, der er myndighedernes område. Det er ikke tanken – den skal imødegås i den offentlige debat.«
»Det er blandt de ganske få, der fanges i konsekvensen af deres egne ord, man rekrutterer og hverver terrorister. I politiske såvel som fundamentalistiske sammenhænge. Men i den gamle politiske sammenhæng ville man være venner med folket. Her ser man på folket som Satans yngel. De er en byld. Lidt på samme måde, som nazisterne i sin tid sagde: Fjern jøderne, så får vi et rent samfund. Eller som Lenin sagde: Fjern klassefjenden.«
»Lad os holde op med at bilde hinanden ind, at den totale tryghed er en evigtvarende ting.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu