Læsetid: 3 min.

Hvor gik Hedda hen?

Dramatikeren Thomas Trier spiller stort ud med sin moderne genskrivning af Ibsens kærlighedsgolde Hedda Gabler. Og snubler lige så stort
25. september 2001

Teater
Thomas Trier er en sjov snegl i dansk teater. Han har gjort det til sit speciale at gennemskrive hæderkronede klassikere for at se dem gennem en moderne optik – med udgangspunkt i aktuelle psykologiske og kulturelle dilemmaer.
I denne omgang er det Ibsens Hedda Gabler, der må stå for skud, om man så må sige. Og som danner udgangspunkt for Triers nyskrevne tekst, der nærmest kun bruger elementer af den ydre handling om officersdatteren, som kvæles i sit borgerlige ægteskab – og som bliver destruktiv og følelseskold som resultat af sin livslede. I stedet kastes vi ud i ellers – i andre sammenhænge – vældig interessante diskussioner om et måske forældet kærlighedsbegrebs eksistensbetingelser i en narcissistisk enspænderverden, der tilmed tilbyder nye livsdimensioner i en digtitaliseret fremtid.
Diskussioner, som desværre glider den ambitiøse Trier helt og aldeles af hænde. Hvad vil han egentlig med alle de mange udsagn og citater fra Håndbog i Moderne Psykologi? Et af problemerne er, at han vil alt for meget og tilsyneladende har forlæst sig overfladisk på allehånde problemstillinger hentet fra genetikken og fra de seneste tilstandsrapporter om menneskesindets kærlighedsevne. Orv, for en mundfuld.

Læserbrevsskribenter
Rent dramatisk går det helt galt. Ibsen var mester i underteksterne – de spændinger og betydninger, der lå gemt under det sagte, i pauserne og i tavsheden. Hos Trier er alle undertekster hevet ulideligt frem i fuldt dagslys, som talte figurerne kun i overskrifter. Og det giver ham voldsomme problemer i de fleste sekvenser, hvor han tilsyneladende har et ønske om at skabe naturalistiske, lidenskabelige konflikter mellem sine personer – baseret på en indkogt version af Ibsens handlingsskelet.
Det er sympatisk, at han på den anden side forsøger at peppe dagligstuen op med performance-inspirerede kig ned i menneskets utæmmelige urdyb og i billedskærmenes sug ind i den surrogate cyberkultur, der truer med at erstatte det gammelkendte følelsesliv, mange har så ondt i.
Men snart er vi tilbage, hvor paprollerne taler som om de var sat til at recitere uddrag fra en aldrig ophørende polemik blandt en nærværende avis’ intellektuelle læserbrevsskribenter. Det er ikke lykkedes personinstruktøren Trier, at gøre dramatikeren Triers snart endeløst rodede partsindlæg vedkommende, skønt udgangspunktet – Hedda Gablers følelseskulde – faktisk meget fint vil kunne kobles til den moderne psykologi, Trier forsøger at spænde foran madammen, bundet op mellem erobringstrang og manglende evne til at knytte sig til nogen som hun jo er.

Heroisk kamp
På den baggrund kæmper skuespillerne en heroisk kamp i alle retninger. Sarah Boberg som en surmulende, skiftesvis kold og gloende Hedda, Runi Lewerissa som teaterhistoriens mest anonyme udgave af digterbeundreren Eilert Løvborg og Ken Vedsegaard som en liderlig Brack med spleen går efter den følelsesladede realisme i forskellige udgaver, mens Bolette Schrøder som en tilknappet håndtaske af en Fru Elvsted og Kenneth Carmohn som Heddas tørvetrillermand på vej ind i digtitale dimensioner tager livgivende lettere på løjerne og bringer lidt munter humoristisk distance ind i kronikteatrets dødbideri. ’Systemsvigt’ melder computerskærmene, da Hedda meget forståeligt har skudt sig en kugle for panden ved tæppefald – skønt selvmordet ellers er uforståeligt her. Det samme må man desværre konstatere om denne mislykkede Ibsen-opdatering. Hvor er den dramaturg, der ellers listes i programmet? Og hvor er den instruktør, der kunne have været kritisk sparringspartner for manuskriptforfatteren?
Hvor gik Nora hen, da hun gik ud, spurgte Ernst Bruun Olsen, dengang han elaborerede videre på en anden af Ibsens kvindeskikkelser. Nu ved vi, hvor Hedda gik hen. Hun gik bare ud. Som et lys.

*Kvadratroden af Hedda. Instruktion og manuskript: Thomas Trier. Scenografisk konsulent: Steen Lock-Hansen. Musik: Øivind Weingaarde. Videodesign: Svenne Friis. Gæstespil af Teatret Veras Øje. Kaleidoskop. Til 29. sep.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her