Læsetid: 3 min.

Glasgows snurrende tårn

Mens Pisa er blevet kendt verden over på grund af sit skæve tårn, forsøger den skotske by Glasgow at gøre italienerne kunsten efter med verdens første snurretårn
4. september 2001

Byfornyelse
GLASGOW – Den skotske by har fået sig et nyt vartegn – snurretårnet ude i det ellers så ramponerede område Govan ved Clyde flodens gamle dokker.
Tårnet, som er ca. 122 meter højt, er verdens første tårn, der ikke nøjes med at tilbyde udsigtskiggere en restaurant eller lignende oppe i toppen, som drejer rundt og leverer et skiftende panorama over det omliggende landskab. Ude i Govan drejer hele Glasgow-tårnet på én gang. Det smalle, spinkelt udseende tårn er bygget efter samme principper som en vinge på et fly, og i tilfælde af rigtig, højlandsk blæst kan det svaje med 40 centimeter.
Foruden en udsigt af de bedre – bl.a. til Ben Lomond tinden – byder tårnet også på udstillinger, som skal vise sammenhængen mellem ny teknologi og byen Glasgow. En sammenhæng, som tårnet jo også selv er et eksempel på.
Men tårnet står ikke og kukkelurer ude i Govan helt alene. Det er en del af et helt nyt, ambitiøst kompleks af arkitektoniske herligheder, som efter planen skal sætte Glasgow på kortet på samme måde, som f.eks. Guggenheim-museet har gjort det med den spanske by Bilbao.
Sammen med tårnet ligger en ny, stor IMAX-biograf og et nyt videnskabscenter. Begge bygninger i futuristisk design er for øvrigt lige som Guggenheim-museet i Bilbao beklædt med titanium. Den ære plejede den krøllede museumsbygning i Baskerlandet ellers at være alene om i Europa, men nu blander Glasgow sig altså også. Lige i nærheden af det nye kompleks ligger en anden, futuristisk bygning – det såkaldte bæltedyr, fordi bygningen ligner sådan ét – som huser et kongrescenter. Videnskabscentret er et af de der steder, hvor fædre og mødre altid slæber ungerne med hen, når det regner, i håb om, at de nok kan finde noget at tage sig til blandt alle dingenoterne. I virkeligheden ender far og mor så med at blive enormt optaget af dingenoterne selv.

Kakkerlakker i kassen
For centret rummer faktisk spas for alle aldersklasser. Ifølge centret selv er den populæreste attraktion for børn en kukkasse fyldt med kakkerlakker, hvis gøren og laden man kan følge med i via et mobilt videokamera i miniatureformat.
For de ældre besøgende er den mest populære dingenot et instrument til at måle sit eget blodtryk med.
Indimellem kan man helt alene skabe en storm i en balje vand; man kan teste sin egen reaktionstid; blive mystificeret over magnetismens hemmeligheder eller checke hvor høje toner, ens øre kan høre.
En af de allerpopulæreste attraktioner – for vist nok alle aldersklasser – er den maskine, hvor man kan tage et billede af sig selv for så at splejse det sammen med kendte menneskers ansigter. For eksempel kan man se, hvordan en mellemting mellem én selv og f.eks. skuespilleren Julia Roberts ville se ud. Eller fotomodellen Naomi Campbell. Bliver det lidt for deprimerende sådan at sammenligne sine egne ansigtstræk med disse skønheders åsyn, kan man også vælge at lade sig splejse sammen med den britiske premierminister Tony Blair. Han ser ligesom lidt mere almindelig ud.
I samme boldgade kan man se, hvordan man formentlig så ud som barn, hvis man skulle have glemt det. Eller omvendt – man kan se, hvordan man vil komme til at se ud som voksen, hvis man altså ikke allerede er det.
Men det er ikke bare spejlkabinetter og fjant det hele. For eksempel er der en hel sektion om miljø, og man kan f.eks. prøve, hvordan det er at skulle lytte til argumenter om Govans fremtid og beslutte, hvad man skal gøre. Lege byråd, så at sige. Der er også en udstilling med »Costa Del Govan«, som viser de mulige konsekvenser af fortsat global opvarmning. Bliver man træt af alt det videnskabelige, kan man gå i biografen, som siges at have verdens mest avancerede filmprojektor. Men det mest opsigtsvækkende ude i de gamle dokker er og bliver dog nok snurretårnet. Om det vil gøre Glasgow lige så verdensberømt som Pisa er måske tvivlsomt. Men der er ringe tvivl om, at Glasgow tårnet vil tiltrække en del besøgende. Hvem vil ikke gerne se noget, der stadig er »verdens eneste«?

*Læs mere: www.gsc.org.uk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her