Læsetid: 4 min.

Gud og mammon side om side

Linda Jensen navigerer i en blanding af alternative religioner, Kierkegaard og kitch for at blive til det, hun kalder en ’Lindapræst’
1. september 2001

STUDIESTART

Gud har hvidt skæg og bor på en lyserød sky i himlen. Sådan så Linda Jensens Gud ud, da hun som ni-årig fandt ham, dengang det gik op for hende, at når man dør, så dør man bare.
»Der var et billede af Gud i en bog med langt hvidt skæg, som sad på en lyserød sky. Så sad jeg og snakkede med ham på den sky og fandt trøst. Ingen havde kunnet trøste mig, der er jo ikke noget at gøre ved elendigheden,« beretter hun skraldgrinende.
Troen har hun stadig i dag, hvor hun læser teologi på sjette år og beder sine bønner hver dag. Men 30-årige Lindas verden er langt fra den stereotype opfattelse af vordende præster: Omgangskredsen består af muslimer, clairvoianter og Jehovas Vidner. Hun er alene med datteren Hannah på fire år, hvis far er marokkaner, og i dag er skæbnetro erstattet med Kierkegaards eksistentialisme og Løgstrups tanker om at få livet til at lykkes. For teologi handler mere end noget andet om at modnes som menneske, siger hun.
»Jeg føler mig meget privilegeret over at få SU for at beskæftige mig med det, som er vigtigere end alt andet: Livet, og alle facetter af det, døden og meningen med det hele.« En veninde fra Stuhr har kreeret hendes sorte hår med røde og orange striber, der tjavser i alle retninger, cowboybukserne er stramme og over hendes top glimter et kors besat med simili-stene i Madonna-stil – og kroppen blive vedligeholdt med daglige løbeture.

Som Bent og Åse
»Jeg har ønsket at leve som Bent og Åse, altså almindelige mennesker, der lever livet uden at tænke for meget over det, eller for mit vedkommende at læse teologi og holde den hellige grav velforvaret. Sådan den stereotype opfattelse af den glade teologistuderende på rette vej, den snævre port, man skal ind af i stedet for de ugudeliges brede sti. Sådan er det bare ikke,« forklarer hun på ærkekøbenhavnsk.
I baggrunden kører en arabisk-lydende musik med technorytmer. Buddha
Beats står der på cd-coveret, som ligger ved siden af
soundtracket til Big Brother. I vinduet våger Jomfru Maria med Jesus på armen over bjergkrystaller og perlebesatte, lyserøde billedrammer med fotografier af venner. Reolen bugner af teologisk faglitteratur og i bunden ligger Kristeligt Dagblad.
Men selvom Linda er fan af Mikkel Wold fra Marmorkirken og er af den opfattelse, at Flemming Pless fra Christianskirken er et bud på fremtidens præst, så er hun ikke tiltrukket af det kirkelige miljø i øjeblikket. »Jeg bliver hele tiden tiltrukket af mennesker, der er modsat mig. Det er mere interessant. Det er dem, jeg diskuterer det guddommelige med, selvom jeg ikke er enig i deres gudsopfattelse.«

Det evige liv
»Jehovas Vidner er et forbillede for mig med det ikke at være fordømmende, og jeg er ved Gud fordømmende, selvom jeg prøver ikke at være det. Muslimer er forbilledlige i forhold til tilgivelse, og så er jeg tiltrukket af farverne og mavedans og hele deres syn på livet.«
Åbenheden skyldes blandt andet, at hun er »græsk-katolsk med om folk er til det evige liv eller reinkarnation« i modsætning til de fleste teologer.
»P.G. Lindhardt har skrevet, at det evige liv er, fra du bliver født, til du dør. Det er at tage fokus væk fra nuet, hvis du bruger for meget krudt på det evige liv. Det diskuterer jeg meget med clairvoianter, som lever deres liv ud fra hvilke konsekvenser, det kan få for deres næste liv. Jeg er ikke enig i, at der er en mening med det hele.«
Derfor tager hun også afstand fra skæbnetro.
»Også mange kristne tænker, at hvis du mister et barn, er det Guds vilje, og finder trøst med det. Men meget af den lidelse, der findes i verden, er jo totalt meningsløs. Jesus kom til jorden for at udrydde den lidelse og helbrede os, dvs. at lidelsen og det onde er ikke noget, der kommer fra Gud, men det findes i verden. Hvis du mister dit barn, er det ikke nogen trøst at sige, at det er Guds vilje.«
– Er du så stadig troende?
»Ja! Verden er jo ikke gennemsyret af Gud. Vi har også vores frihed. Alt hvad der sker i verden, er ikke Guds vilje. Der er ondt og ubehageligt, men det guddommelige er dog stærkere end det onde.«

Ville visne
I øjeblikket er hun ved at skrive en afhandling om, hvorvidt K.E. Løgstrups suveræne livsytringer findes hos Kierkegaard. »De suveræne livsytringer er, som Løgstrup hævder, spontane ytringer, der manifesterer sig mellem mennesker, der gør, at livet kommer til at lykkes. Det er en øjebliksgerning, som du gør uden at tænke over det, som den barmhjertige samaritan for eksempel,« forklarer Linda og giver et eksempel:
»Umiddelbart er der tillid mellem os, som noget suverænt, som en ytring, der ikke er bestemt af vilje. Hvis vi kommer i en situation, hvor vi står i mistillid, skal vi bruge enormt mange ressourcer på det. Det dræner os, hvis vi ikke forsøger at løse konflikten og komme tilbage til tilliden imellem os. På den måde er tilliden en meget stærkere kraft end mistilliden. Det er det, der gør, at vi lykkes som mennesker. Det synes jeg er interessant. Hvordan får jeg mit liv til at lykkes?«
– Hvilken slags præst bliver du?
»En der forkynder det glade budskab. Men jeg bliver nok ikke en traditionel, stereotyp folkekirkelig præst, jeg bliver nok en Linda-præst!« griner hun højt.
»En Linda-præst er en, som beder sine bønner hver dag i omgivelser af røgelsespinde og krystaller, meditationsmusik fra Østen. En som kan rumme. Jeg ville visne i en traditionel folkekirke. Vi lever nok alle sammen efter både Gud og mammon!«

*Efter Linda Jensens ønske er Gud stavet med stort

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu