Læsetid: 3 min.

’Vi er hele tiden på udebane’

Sprogkonsulent og ph.d-studerende advarer mod konsekvenserne af amerikaniseringen af akademisk forskning
1. september 2001

STUDIESTART

Amerikanisering
Ligesom alle andre moderne vidensvirksomheder skal universiteterne deltage i det, man kalder globaliseringen. Og som professor i tysk ved Københavns Universitet Per Øhrgaard har påpeget, så betyder globalisering som regel amerikanisering. På landets videregående uddannelser skrives stadigt flere afhandlinger på engelsk. Tyske og franske bøger figurerer efterhånden på pensa i engelske oversættelser.
Det engelske sprogs internationale dominans giver selvindlysende fordele:
Det bliver nemmere at udveksle forskning på tværs af landegrænser og studerende på tværs af sprogbarrierer.
Men sprog er også konstruktion af tanker, og tab af forskellige sprog betyder tab af perspektiver. Samtidig betyder amerikaniseringen, at flere forskere udfolder deres videnskabelige arbejde på deres andetsprog. Som sprogkonsulent og ekstern lektor ved Nordisk Filologi på København Universitet Kirsten Rask forklarer det: »Vinklingen er forskellig fra sprog til sprog. Tænk bare på film. Ligegyldigt hvor god en engelsk eller amerikansk film er, går den aldrig helt så tæt på vores måde at tænke og føle på som en god dansk film. De udenlandsk tænkte rammer ikke helt i plet. Der er årtusinders referenceramme og temperamenter indlagt i sprogene. Tænk på, hvor svært det er at fortælle vittigheder på et fremmedsprog. De falder så let til jorden, fordi alt det indforståede mangler. Ordforråd og betydningsrammer afhænger af historiske, geografiske, politiske og kulturelle begivenheder gennem tiden. «
– Påvirker det kvaliteten af forskningen?
»Det betyder nok ikke noget for forskningen, men formidlingen af forskningsresultaterne bliver klart ringere, hvis forskerne skal skrive dem på engelsk. Det samme gælder jo politikere, der skal forhandle på engelsk. De virker mere primitive end deres indfødte engelsktalende kolleger. For vi kan ikke udtrykke os så frit og nuanceret på et fremmedsprog som på vores modersmål.«

Sat tilbage
For at modvirke tendensen til forskning på andetsproget foreslår Kirsten Rask, at forskerne skriver på modersmålet, og at afhandlinger og artikler efterfølgende oversættes af fagkyndige oversættere: »Men så skulle der afsættes forskermidler til netop dét. Og problemet er nok ikke fuldt erkendt i politiske kredse.«
Udviklingsforskeren Steffen Jensen er ph.d.-stipendiat. Og skriver sin afhandling på engelsk.
– Hvad betyder det for dig at skrive på engelsk ?
»Tankens klarhed og muligheden for at udtrykke den på papir bliver ikke større af, at man bliver tvunget til at bruge fremmedsprog. Vi bliver sat tilbage, fordi vi simpelthen ikke er så fortrolige med sproget som amerikanske og engelske antropologer. Vi må udkæmpe vores akademiske kampe på et territorium, hvor vi ikke er hjemme. Vi er på udebane hele tiden.«
Steffen Jensen ser det engelske sprogs dominans som udtryk for en generel tendens, hvor europæiske antropologers forskning styres af amerikanske idealer. Og hvor den amerikanske dagsorden bestemmer udbuddet af litteratur og vinkler på forskningen. »Det er et problem ved den omfattende amerikanisering, at alt, hvad vi læser, skal accepteres af en engelsk og en amerikansk tradition, for at vi kan læse det. Vi læser ikke franskmænd på fransk og tyskere på tysk. Franskmændene skal først igennem den amerikanske mølle, før vi kan begynde at læse dem.«
»For os er Lefebvres bog The Production of Space, som udkom på fransk i 1974, ikke skrevet før 1991. Det var det år, den blev oversat og nåede et amerikansk publikum. Det gør dele af den danske akademiske tradition totalt afhængig af, hvad amerikanerne og englænderne vælger at læse. I 70’erne og 80’ere var vi en del af en kontinental tradition rettet mod Frankrig og Tyskland, men den er blevet kraftigt svækket.«

Domænetab
Man taler aktuelt om et såkaldt domænetab. Når dele af det akademiske vokabular forsvinder ud af det danske sprog, mister sproget og sprogbrugerne felter af tanker og betydning.
»Hvis vi ikke også bruger modersmålet til seriøse ting, bliver det nedgraderet til et underordnet sprog,« siger Kirsten Rask. »Et sprog kan dét, det bliver brugt til, hverken mere eller mindre. Hvis vi holder op med at bruge dansk på visse fagområder, dør det på disse områder.«
Steffen Jensen ser en anden uheldig konsekvens af amerikaniseringen.
»Den akademiske forskning bliver om muligt endnu mere fjernet fra det samfund, vi lever i. For os til daglig er det ikke noget problem. Vi render jo bare rundt med vores engelske ord og bøger. Men det betyder, at det bliver svært at henvende os udadtil. Det bliver svært at komme ud i det danske samfund.«
»Man bliver nødt til at gøre noget for at modvirke det domænetab, hvor hele den begrebslige overbygning er forsvundet på dansk. Vi kan inden for mit felt efterhånden ikke længere sige, hvordan verden hænger sammen på dansk. Det bliver det hele lidt fattigere af.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her