Læsetid: 3 min.

Helt ude i hampen

Vi besøger fritidsgartneren, der i årevis har sorteret frø – resultatet er landets måske stærkeste afgrøde
22. september 2001

Hampen i september
Når man som vikarierende havejournalist ikke selv har adgang til jord, foderbræt eller gårdsplads, må man ty til noget andet, hvis man vil gå den faste haveskribent i bedene.
Derfor – og årstiden taget i betragtning – aflægger jeg fritidsgartneren et besøg. Efter at have dyrket hamp (cannabis sativa) på en og samme (udenlandske) frøstamme i mere end 30 år ved fritidsgartneren meget om hampedyrkning. Nogle af hans påhit er virkelig gode, andre måske absurde.
Et af hans trick er f. eks. at strinte med sin egen urin rundt omkring planterne – det holder rævene væk. Et andet er at blande indsamlede hjortelorte i den kompost, planterne skal vokse i. Det giver en dejlig letbenet rus, som fritidsgartneren plejer at forklare.
I strålende efterårssol går turen til en velrestaureret gård langt væk fra Storkøbenhavn. Det, vi kommer efter, finder vi langt nede på den skrånende grund, hvor græsplænen ender i et vildnis af brombærranker, visne hindbærstilke og brændenælder.

Afpillede juletræer
»Hele mit liv har jeg satset på kvalitet. Også når det gælder hamp,« siger fritidsgartneren filosofisk, mens vi står og kigger på hans 15-16 mandshøje hampeplanter. Mest af alt ligner det nogle stærkt afpillede juletræer.
Men tag ikke fejl: Fritidsgartneren laver landets måske stærkeste frilandsdyrkede pot. Hemmeligheden bag styrken er selvfølgelig de mange år og endnu flere timer, som han tålmodigt har brugt på frøsortering. Og på omhyggelig katalogisering af hver enkelt plante (hver plante får sit eget bogstav i avlsarbejdet) og på nøje udvælgelse af næste års såsæd. Først rusens styrke, så tæthed af topskud, derefter evnen til at modstå skimmelangreb osv.
Efter 30 års dyrkning i dansk klima er det årlige høstresulatet fra knap en snes planter ca. et halvt kg tørret pot: Gram for gram stærkere end det meste hash, der falbydes på det sorte marked.
Mens vi går rundt om de afpillede juletræer, er det svært ikke at tænke på, hvad et par store marker med fritidsgartnerens planter kunne betyde: Hurtigt ville alle hashsælgere med eller uden rygmærker, alle lyssky smuglere og kriminelle bagmænd være ude af markedet!

Skimmelangreb!
Hvis – med streg under – fritidsgartneren nogen sinde skulle sælge pot (det har han aldrig gjort), ville høsten være ca. 40.000 kr. værd i gadepris. I stedet kommer det nu til gavn for gartneren selv og ikke mindst hans venner og bekendte. Selv garvede rygere mærker efter blot to-tre hvæs det slørede smil krybe op mod ørerne af sig selv.
Fritidsgartneren høster i oktober, det præcise tidspunkt afhængig af afvejningen mellem risikoen for skimmelangreb (det angrebne er sikkert giftigt og lige til at kassere) og så slut-modningen af de blomsterstande, som oftest benævnes topskud (selv om de sagtens kan sidde næsten nede ved jorden).
Vigtigheden af nipning skal ikke mindst ses i lyset af skimmelrisikoen: I løbet af sommeren nippes de store blade af ved bladroden – hensigten er at bane vej for flere topskud. Tilbage hænger bladstilken, som visner ind og hurtig bliver gullig. Men den tørre stilk falder ikke altid til jorden af sig selv. Og så skal man være på vagt: Stilkene er det bedste sted for et skimmelangreb at starte. Så ingen tvivl: De gule stilke skal af!

Sløve slimdyr
Et andet af fritidsgartnerens tricks drejer sig om snegle: De almindeligvis så sløve slimdyr har nemlig en forkærlighed for at tungeraspe hampestængler. Små planter overlever ikke et sultent snegleslik. Men krigen mod sneglene kan vindes, bare man følger et andet af fritidsgartnerens tricks: Skær bunden af en plast-urtepotte, mas den ned i jorden rundt om planten – og vupti! Selv en meget hampesulten snegl tænker sig om to gange, før den overvejer en tur skråt op. Mus holdes også væk på den maner.
Fritidsgartneren spirer altid rigeligt med frø, mellem 80 og 100. Efter forspiringen i et vådt viskestykke i april skal frøene ud på fri land. Ellers kommer der ikke styrke nok i stænglen. Når planterne senere kønsmodnes, må hanplanterne kun pollen-drysse i ganske kort tid. Ellers går hele projektet i frø...

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her