Læsetid: 4 min.

Fra himmel til helvede

Landsholdet fik det hele, men havde nær tabt til Nordirlands plovfure-fightere. På onsdag er det sandhedens time i Sofia.
3. september 2001

Landsholdet fik det hele, men havde nær tabt til Nordirlands plovfure-fightere.
På onsdag er det sandhedens time i Sofia.

Fodbold
Det værste en professionel fodboldspiller kan være, er uprofessionel.
Derfor var landstræner Morten Olsen så tosset og råbte så højt i omklædningsrummet efter lørdagens landskamp som aldrig før. Derfor hang hele holdet med klarinetten, da de efter den længste omklædning i 12 kampe under M&M kom og op og stod til regnskab for pressen. Og derfor sneg Per Frandsen sig bort i mylderet. Ligbleg som en fordømt, der blot havde fået udsat deportationen til de fortabtes ø.
Bolton-spillerens exit frembragte minder om Per Røntveds Ausrutscher i en VM-kvalifikationskamp mod Jugoslavien i Parken for 20 år siden. Efter boldtab, jugoslavisk 2-1 sejr og billet til VM i Spanien sammen med Italien stod Røntved og barberede sig foran omklædningsrummets duggede spejl. Ærgerlig, men afslappet, indtil dette blads estimerede fodboldskribent, afdøde Per Høyer Hansen gnækkede: »Nå, Per, hvordan er det at have spillet sin sidste landskamp!«
Røntved stivnede og blev askegrå under barberskummet. Han blev næste sæson afløst som libero på Sepp
Pionteks store landshold dengang i 80’erne af … Morten Olsen. Udover historiens gentagelse har anekdoten dén pointe, at ’germaneren’ i søndagens udgave af B.T. gav sit bidrag til diskussionen om prisen for at beholde Morten Olsen som landstræner. Det satte DBU’s legendariske smålighed over for trænere, der forlanger en international gage for internationale resultater i historisk perspektiv. For også Piontek havde oplevet, at der er folk i DBU’s bestyrelse, som synes, at landstrænere får for meget i løn. Sepp var uenig med den, der til B.T. sagde, at Olsen er færdig som landstræner, hvis hans krav om 100 procent lønforhøjelse er ultimativt. Forhandlingsrammen skulle i øvrigt være sat til 50 procent mere end de 1,7 millioner kroner i dag – plus slutrunde-bonus. Efter 1-1 på hjemmebane mod Nordirlands primitive plovfure-fightere står der hverken lønforhøjelse eller VM-bonus øverst på dagsordenen.
Længe efter, at Olsen foran DRTV’s kamera ved sidelinjen og senere foran pressen havde kaldt resultatet og
pointtabet en »katastrofe,« sagde han til Information, at søndagen skulle bruges til at ryste skuffelsen af sig – og til at overveje, hvordan ’vind-eller-forsvind’-kampen i overmorgen mod Bulgarien i Sofia skal spilles.
Danmark havde været tæt på himlen, da Islands 3-1 sejr i Reykjavik lørdag over Tjekkiet blev fulgt op med Dennis Rommedahls hovedkuls føringsmål efter 3 minutter og 10 sekunder efter en klassisk målmandsfadæse.
Men den rå u-coole kendssgerning er, at hjemmeholdet landede i helvede, fordi det aldrig kom op i omdrejninger. Aldrig fik den rigtige fart og præcision på den sidste aflevering før afslutningen. Og aldrig var beslutsomme og skarpe på de scoringschancer, der bød sig i virvaret foran det nordirske mål.

Kædereaktion af fejl
Til overmål begik danskerne – in casu indskiftede Per Frandsen – en fatal fejl midt på banen et kvarter før tid. Boldtabet til Philip Mulryne udløste en kædereaktion af kiks, indtil ireren havde headet til 1-1 forbi den chanceløse keeper Peter Kjær, som tidligt afløste Thomas Sørensen, der brækkede næsen.
Olsen ville ikke medgive, at han efter 1-1 fiaskoen skulle revurdere matchen mod holdet, der efter 2-0 lørdag på Malta fører pulje 3. Men bag de plagede og rynkede ansigtstræk, fornemmedes det, at Olsen skulle gentænke sit oplæg til sin 13. kamp som cheftræner for et landshold, der lige nu fremstår mere blegrødt end rød-hvidt.
Det virkeligt graverende efter 1-1 – det uprofessionelle – er, at spillerne efter fem dages fællestræning og systematisk Morten Olsen-forberedelse er så mentalt uforberedte og handlingslammede over for så forudsigelig en modstander. De vidste, at vejen gennem et kompakt forsvar med otte-ni mand i og omkring egen straffeboks, går over flankerne, gennem hurtigt kombinationsspil, opofrende løb i dybden og beslutsomhed i afslutningerne. Specielt fløjene Grønkjær og Rommedahl og den ’falske’ angriber Jon Dahl Tomasson spillede uden den koncentrerede gennembrudsvilje og det engagement, der kræves for at bryde frustrationens onde cirkel.
Som kampen skred frem, blev der mindre og mindre af de dele, før det hele endte i nordirsk udligning og et sidste kvarter, hvor jagten på sejrsmålet gik op i det, Stig Tøfting rammende kaldte desperado-fodbold.
Dér var Nordirland i to kontrastød lige så tæt på sejrsmålet som de dybt frustrerede danskere. Fordi Sammy McIllroys landshold – fortyndet af spillerskader – er det ringeste landshold, der har gæstet Parken siden åbningen i 1992. Det var velorganiseret, men havde kun en kvalitet: Spirit.
At den fælles kraft er en blodig ironisk modsætning til den religiøse og politiske splittelse, der har martret Nordirland i århundrede, nævnes blot til illustration af, at det uforudsigelige spil fodbold ikke altid er et spejl af samfundet.
Danmark har stadig egen skæbne i egne hænder, hvis professionalismen returnerer og sejrer mod Bulgarien og Island.

FAKTA
Kampen i tal
Gruppe 3 i VM-kvalifikation i fodbold:
Danmark-Nordirland 1-1 (1-0).
Mål: 1-0 Dennis Rommedahl (3. minut). 1-1 Philip Mulryne (73. minut).
Tilskuere: 41.569
Advarsler: Martin Laursen, Danmark (89. minut) samt Colin Murdock og Keith Gillespie

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her