Læsetid: 6 min.

Hjernens teater

Hvad er det, der gør os bevidste? Et afgørende spørgsmål er, hvordan de ubevidste processer i hjernen forholder sig til de processer, som bliver bevidste. Den amerikanske psykolog Bernard J. Baars giver her sit bud
3. september 2001

Interview
Alle raske mennesker er bevidste, fra de vågner om morgenen, til de går i seng. Hvis du står foran det skæve tårn i Pisa, er du f.eks. bevidst om, at du ser et tårn foran dig, eller om, at solen skinner. Du har en oplevelse af at stå foran det skæve tårn i Pisa, og denne oplevelse er bevidst. Men sådanne bevidste oplevelser er kun toppen af et isbjerg af andre, ubevidste processer i hjernen, der finder sted, uden vi lægger mærke til det.
Hvorfor er nogle af hjernens processer tilgængelige gennem bevidstheden, mens andre ikke er det, og hvordan hænger hjernens bevidste og ubevidste processer sammen?
En af de forskere, der har viet sin karriere til disse problemer, er den amerikanske neuropsykolog Bernard J.
Baars, som siden 1999 har været ansat ved The Neurosciences Institute i San Diego. Baars kalder opdagelsen af, at hjernen er opbygget af såvel bevidste som ubevidste processer for en af det 20. århundredes vigtigste.
»Vi ved nu, at hjernen består dels af et meget stort antal ubevidste processer, der er enormt intelligente og fremragende til at repræsentere verden, og et mindre antal bevidste processer. Og vi er endvidere blevet i stand til eksperimentelt at skelne dem præcist fra hinanden,« siger han. »Spørgsmålet om, hvad bevidsthed er, der tidligere først og fremmest var et anliggende for introspektivt gransken, er dermed blevet et spørgsmål om at studere forskellen på disse to typer processer.«

Teaterforestilling
Nøglen hertil er ifølge
Baars at behandle de bevidste processer som variable, dvs. at isolere de cellebiologiske processer i hjernen, som fører til bevidste oplevelser, fra dem, som ikke gør.
»Der gælder det samme for bevidstheden som for alle andre fænomener i verden. Hvis vi vil studere den, må vi foretage sammenligninger. Hvis vi ønsker at forstå et fænomen som tyngdekraften, sammenligner vi f.eks. tyngdekraften på jorden med tyngdekraften i rummet. De to viser sig at være forskellige, og vi kan derefter begynde at undersøge, hvorfor de er forskellige«, siger Baars.
»Problemet med bevidstheden er, at vi historisk har haft vanskeligt ved lave forsøg, hvor bevidste oplevelser kan sammenlignes med ikke-bevidste oplevelser. Men det er vi blevet i stand til nu. Eksempelvis skanninger af en forsøgspersons hjerne, mens personen bevidst betragter et billede og derpå skannes fem sekunder efter, hvor billedet endnu er repræsenteret i hjernen, men ikke længere opleves bevidst. Det er fra sådanne forsøg, en videnskabelig teori om, hvad bevidsthed er, vil komme.«
Den store udfordring for hjerneforskerne er ikke mindst at forstå, hvordan disse bevidste og ubevidste processer er forbundet med hinanden. Vore bevidste oplevelser dannes af et stort flertal af ubevidste processer og et meget mindre antal bevidste processer. Hvordan finder dette samarbejde sted?
Baars har foreslået, at vi ser på integreringen mellem ubevidste og bevidste processer som en teaterproduktion. De bevidste processer er som et lys, der falder på scenen, styret af opmærksomheden. Den bevidste lysplet omgives af et omkringliggende mørke, der dækker over de ubevidste processer, som nok arbejder, men ikke ses.
»Teater-metaforen er en metafor«, forklarer Baars, »men en metafor vi nu kan konkretisere, og den forekommer at gøre rede for et væld af eksperimentelle data. Det synes at være sådan, at bevidstheden fungerer som et slags spotlys, der rettes mod handlingen på scenen, mens de ubevidste processer involverer alt det, som foregår bag scenen – altså instruktøren, der iscenesætter, sceneteknikere, som flytter rundt på scenografien osv. – foruden alt det, som foregår foran scenen: publikums reaktion m.v.«
Synet er et oplagt eksempel. »I løbet af de seneste ti år har vi fået vished for, at der findes bestemte dele af det visuelle kortex (de cellegrupper omme i nakken, der samler vores synsoplevelser), som kontrollerer den bevidste oplevelse af farve, bevægelse, objekters udseende osv., mens de øvrige processer i det visuelle system er ubevidste. Disse processer integreres på synets scene,« siger Baars.

Moduler
Men der er yderligere en vanskelighed. Hjernen består af mere end én ’scene’. Foruden den visuelle scene er der en auditiv scene, en taktil scene osv. Disse scener opleves jo som en og samme scene, ergo må der også herimellem være en integreringsproces på færde. Hjerneforskerne taler om, at hjernen binder de forskellige scener sammen.
»Den store udfordring er, at der findes flere forskellige slags bindinger i hjernen,« siger Bernard Baars, »én type binding er f.eks. integreringen af de to informationskilder fra højre og venstre øje til ét fælles synsfelt. En anden type er integreringen af min oplevelse af dig i dette øjeblik, hvor jeg sidder og kigger på dig, med min oplevelse af det, du siger til mig. Hvordan kommer disse to – tre, fire, fem – adskilte modaliteter til at fremstå som en og samme oplevelse? Endelig er der en tredje, meget kompleks form for binding, nemlig bindingen af alle vore spredte oplevelser til det, man kunne kalde et selv-refleksivt jeg. Altså den historie vi vedvarende fortæller os selv, historien om hvordan tidligere oplevelser hænger sammen, hvordan vi opfatter forskellige meninger og værdier som vores meninger og værdier, altsammen for at få sammenhæng i de mange indtryk og oplevelser, vi konstant oplever. Disse tre bindings-problemer opererer inden for tre vidt forskellige tidshorisonter og er derfor ikke udtryk for en og samme slags proces.«

Kløften
Når disse vanskeligheder er imødegået, står spørgsmålet, om bevidstheden overhovedet kan forklares som processer i hjernen. Fra forskelligt hold indvendes det, at hjerneforskningen slet ikke kan ’reducere’ bevidstheden til neurologi, fordi bevidstheden og dens oplevelsesmæssige kvaliteter befinder sig på et andet forklaringsmæssigt niveau end de neurologiske processer.
Hjernecellernes biologi er rent kausalt bestemte og kan derfor beskrives objektivt, ’udefra’ så at sige. Men bevidsthedens oplevelser er jo subjektive og kan derfor kun beskrives indefra, lyder et af disse argumenter. Der er derfor, med den australske filosof David Chalmers’ udtryk, en ’forklaringsmæssig kløft’ mellem neurologi og bevidsthed.
»Jeg ser overordnet sådan på det, at kløften mellem neurologi og bevidsthed er blevet overdrevet af filosofferne,« siger Baars. »Den forklaringsmæssige kløft, der tidligere blev anset for uoverskridelig, er i færd med at svinde ind. Gennem de seneste 20-30 år har forskningen efter min mening gjort utrolige fremskridt i arbejdet med at korrelere psykologisk adfærd med hjernens biologi. Psykologien, der tidligere var udpræget adskilt fra hjerneforskningen, er i dag i stand til at forstå psykologisk adfærd som funktioner i hjernen. Muren mellem psykologi og neurologi er ved at blive revet ned, og vi ser i dag de to discipliner samarbejde aktivt under navnet kognitiv hjerneforskning.«
Måske er udforskningen af bevidstheden i dag et videnskabeligt og ikke et filosofisk projekt. »Den er i hvert fald styret af empiriske data. Og det er karakteristisk for empirisk baseret forskning, at du næsten altid tager fejl, at du som videnskabsmand altid er i færd med at blive korrekset af naturen!« siger Baars.
»En af grundene til, at filosofien omvendt ikke har forandret sig meget i de seneste 2.500 år er, at den for det meste ikke interesserer sig for eksperimentelle data og resultater. På den anden side er der selvfølgelig filosofiske problemstillinger, som altid vil vedblive med at indvirke på det, vi siger og tænker. Vi må se, om bevidstheden også hører til i den kategori!«

*Bernard Baars har skrevet en populær introduktion til sin teori om bevidstheden, ’In the Theater of Consciousness’ (Oxford University Press 1997).

*Links: www.imprint.co.uk/
theatre.htm.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her