Læsetid: 5 min.

’Vi er meget idealistiske’

CD-folketingsmedlem Susanne Clemensen, 30 år, ser kampen mod dansk lukkethed og fremmedangst som sit partis store mærkesag
11. september 2001

CD’s dilemma
Hun er meget lattermild. En moderne akademiker med velklippet hår. Den 30-årige Susanne Clemensen, jurist og tidligere ansat i Københavns Statsamt og Direktoratet for Arbejdsmarkedsstyrelsen, virker ikke særlig ’politiker-agtig’. Hun blev da også, siger hun, nærmest ved et spil af tilfældigheder folketingsmedlem for CD i 1998, og er i dag partiets arbejdsmarkeds-ordfører, Europa-ordfører og medlem af udvalgene for uddannelse og forskning.
Nej, hun kommer ikke fra et specielt politisk engageret hjem, siger hun. Forældrene er lønmodtagere uden fasttømret politisk ståsted: »De stemte ikke på et bestemt politisk parti, det svingede sådan lidt efter de emner, der var oppe.«
Det samme gælder som bekendt for en meget stor del af danske vælgere. Susanne Clemensen så da også selv først det politiske lys, da hun som 22-årig jurastuderende meldte sig ind i CD på grund af Mimi Jakobsens opgør med den danske indelukkethed i forhold til EU og fjendtligheden mod flygtninge og indvandrere.
»Det slog mig, hvor rigtigt det var – at vi lever i et rigt samfund og at det er paradoksalt, når vi ikke har overskud til at åbne op og hjælpe folk i nød, eller acceptere, at de er anderledes end vi. Samtidig optog EU mig også meget. Det fyldte meget i vores studium, og også her savnede jeg et udsyn i debatten og en positiv holdning til at deltage og være med. Det er egentlig to sider af samme sag, synes jeg – men koblingen mellem at være stærkt positiv over for EU og samtidig en åbenhed mod de mennesker, der kommer hertil, er stadig ret usædvanlig i politik.«
– Du er ret ny i partiet. Hvad ser du som CD’s tre vigtigste mærkesager?
»EU er en meget vigtig mærkesag. Det drejer sig om at skabe større åbenhed og mere demokrati i EU’s institutioner og om at være med til at præge den samfundsdebat, der foregår. Og jeg synes, det er så ærgerligt, at vores statsminister og udenrigsminister ikke blander sig mere og ikke rigtigt gør noget for at sige, hvad det er for visioner, vi selv har.«
»Det hele bliver så reaktivt – vi skal hele tiden forholde os til de andre landes meldinger om, hvordan EU skal se ud om fire-fem år. Det er mærkeligt, at vi ikke kan tage den debat i Danmark mere offensivt og komme på omgangshøjde med de andre.«

De anderledes
– Hvad er de to andre?
»Det er virksomhedernes rolle i samfundet – at vi meget gerne vil have dem mere på banen i løsningen af samfundets problemer end i dag. Og det tredje er jo nok: Respekt for anderledesheden, hvis man kan sige det – nej, det er et forfærdeligt udtryk...«
– Respekt for dem, der er anderledes?
»Ja, for det er jo ikke kun etniske danskere og flygtninge og indvandrere. Det er også psykisk syge og hjemløse, de minoritetsgrupper, som har svært ved at komme til orde.«
– Hvad er der blevet af parcelhuset og bilismen?
»Det er der jo stadig væk – som en naturlig del af partiets politik, selv om de tre mærkesager, jeg taler om, er væsentligst på længere sigt. Men derfor kan man jo godt pille nogle mere konkrete udfordringer ud her og nu. For eksempel har vi lige besluttet, at folkeskolen skal have første prioritet, når der skal forhandles regeringsgrundlag.«
– Er det ikke besværligt, at I skal gøre jer umage for at skjule en sympati for Socialdemokratiet?
Latter: »Jeg ved ikke, om vi skal skjule det. Vi har da trods alt været i regering med Socialdemokratiet. Og hvad angår socialpolitikken, er vi snarere på linie med SF. På det område har Socialdemokratiet udviklet sig i en retning, vi ikke bryder os specielt meget om. Der bliver lagt for meget vægt på økonomi og gennemsnitsbetragtninger, planer og manualer.«

Parat til forandring
Susanne Clemensen vil gerne væk fra CD’s udmeldinger om, at dets formål var at holde SF uden for indflydelse og tvinge S til samarbejde med de borgerlige: »Jeg synes ikke rigtig om tanken om at holde andre uden for indflydelse. Vores formål skulle dog mere være, at vi har nogle mærkesager, som vi brænder for og vil føre frem på dagsordenen.«
– Det kan vel være lidt svært at skabe forståelse for et parti, der ikke har nogen selvstændig ideologi?
»Det, at vi ikke har en ideologi som ledetråd, men en række grundholdninger, gør selvfølgelig, at vi er mere forandrings-parate end andre partier. Og det synes jeg er en styrke. Det skulle gerne være sådan, at partierne ændrer sig i takt med at samfundet ændres. At det bliver nogle andre udfordringer, der kommer på dagsordenen i dag, end det var, da Erhard Jacobsen stiftede partiet – ikke?«
»Dengang stod ejendomsskatterne og bilbeskatningen som noget centralt, for det ramte selv den familie, som ikke havde nogen særlig indkomst og havde kæmpet hårdt for at få råd til at flytte i egen bolig og få en bil. Det er stadig del af vores almindelige politik, men i dag er det for mig ikke den eneste og i hvert fald ikke den vigtigste udfordring.«
– I dag gælder det de anderledes. Hvordan kan I støtte en regering bygget på Venstres menneskesyn?
»Deres udmeldinger omkring integration og udlændingeområdet er ikke positive. Og det område betyder virkelig meget for os. Så det bliver en vanskelig sag. Jeg kan umiddelbart ikke se nogen løsning. Men jeg håber, de bliver mere fornuftige. Og jeg synes, at Anders Fogh signalerer, at han er mest interesseret i et samarbejde med midterpartierne.«
– Hvordan vil I have det med at indgå i et parlamentarisk grundlag sammen med Dansk Folkeparti?
»Vi kan godt samarbejde på udvalgte områder. Men vi vil selvfølgelig ikke give carte blanche til Dansk Folkeparti, hvis vi får mulighed for at bestemme – så er det klart, at de ikke vil have noget at skulle have sagt.«
– I kalder jer et ikke-ideologisk parti, men har I ikke fået udviklet en ideologi, som er mere idealistisk betonet og abstrakt end andre partiers?
»Det er rigtigt nok. Og det kan selvfølgelig være svært for nogle vælgere at forholde sig til den internationale udfordring, respekt for de fundamentale menneskerettigheder, et forenet Europa – og at acceptere, at det bliver det, der er drivkraften for os.«
»Det er måske nemt for mig at påstå, at vi er et meget idealistisk parti. Men jeg har også hørt andre sige det. Og selv om vi er forandrings-parate på nogle områder, så holder vi fast på de væsentlige holdninger, som betyder meget i folketingsgruppen. Det taber vi engang imellem på, vælgermæssigt, men vi går ikke på kompromis af den grund. Vi har troværdighed, synes jeg.«
– I har flere gange stået lige på vippen, når valget kom – og reddet jer ind i Folketinget i sidste sekund. Hvordan vil I klare det denne gang?
Stor latter. »Det aner jeg ikke!«

*Dette er den tredje artikel i serien om CD og partiets identitet, selvforståelse og fremtidsmuligheder. De foregående artikler blev bragt den 8. og 10. september. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her