Læsetid: 4 min.

Med kameraet som goddag

Colonel fortsætter på DR2 sin rolle som hofnar. Hans humoristiske kritik af den kulturelle konformisme har vinger og vinder hjerter, men en del af kunstmiljøet, det bliver han aldrig, erkender han
5. september 2001

Kunst
Colonel er overrasket over, hvor glade folk er for at deltage i hans film. Den ene siger: »Jeg giver dig mælk.« Den anden siger: »Jeg giver dig Gud.« Muslimen siger: »Jeg giver dig Allah,« en dansk kvinde giver ham til gengæld nøglerne til Amalienborg! Araberen udleverer »respekt«, danskeren giver til gengæld »travlhed« etc. »Det er fantastisk. Folk vil ofte meget mere, end man tror. De er ikke ligeglade. Noget autentisk kan ske,« siger den herboende franskfødte kunstner.
Colonel laver 300 m løb for barnevogne (med ham selv som eneste deltager) på stadion. Han bytter tøj med andre indvandrere foran kamera og Dannebrog, han iscenesætter begrebet immigrant, eller han laver skilte med påskriften »jeg har travlt« til de fortravlede danskere på Strøget, der giver dem videre til hinanden. Han bedriver en skæv og anderledes samfundskritik.
– Din kunst er vanskelig at placere. Er det fotokunst? Videokunst? Installationskunst? Ingen anden kunstner arbejder som du. I juni måned, da Bjørn Nørgaard præsenterede sin alternative regering i Kulturministeriets gård, demonstrerede du imod, at der ikke var nogen udlændinge i denne utopiske og magtkritiske regering. Hvordan har det danske kunstliv taget imod dig?
»Det er totalt lukket! Jeg klager ikke over mangel på interesse fra offentligheden, men de danske kunstnere er det ganske enkelt helt umuligt at komme ind på livet af. De har nok i sig selv.«
Colonel er utilfreds og glad på en og samme tid. Han er utilfreds med, at kunstmiljøet er fuldstændig hermetisk lukket over for en kunstner som ham. Det skyldes ikke, at han producerer en anderledes kunst, der krydser klinger med teater, fotokunst, filmkunst mv., og som vises i tv-mediet, for i kunsten er alt tilladt i disse år. Men man skal være medlem af selskabet. Og det er han ikke, for han har ikke gået på Kunstakademiet og hører derfor ikke til.
Hans kunst er ellers spækket med gakket humor, det er absurdisme i praksis, for Colonel forsøger at stikke en kile ind i det sociale liv og optræder selv i rollen som hofnar og undrer sig over os. Han undersøger ved hjælp af den såkaldte virkeligheds egne rekvisitter de vedtagne praksisformer og konventioner. Hans kunst er både kritisk-kommunikativ og humoristisk.

Kulturel afstand
Colonels egentlige navn er Thierry Geoffroy. Han har efterhånden været på banen med sine foto-medie-værker i mange år. Hans strategi er via det iscenesatte foto eller videomediet at indkredse begrebet ’kulturel identitet’ eller måske snarere kulturel afstand og samtidig blotlægge mediernes påvirkning af virkeligheden.
Det sker for øjeblikket på DR2, hvor han i sin nye serie »Immigranten« på seks gange 10 minutter med tungen i kinden styrter hovedkuls ind i de forskellige etniske grupper, han møder på sin vej. Herunder den største etniske gruppe; danskerne.
Han forsøger at udvikle en ny parfume med en særlig dansk lugt, han uddeler gratis suppe til danskere i gader og stræder, han forsøger at indynde sig hos danskerne ved at opsamle hestepærer fra det ridende politi eller giver komplimenter til danskerne. Men lige meget hjælper det.
Der er en kolossal afstand mellem mennesker, konstaterer han. Men indimellem smelter de sammen, og latteren bliver katalysator for overraskende møder mellem mennesker af helt forskellig herkomst. Så han er også glad for at være her. Colonel stammer fra en militær familie. Hans far er oberst ’colonel’ i den franske hær.
»Alt, hvad jeg laver, hidrører fra mit militære udgangspunkt i barndommen og fra tv. Jeg startede med at lave iscenesatte fotografier af mig selv – à la Cindy Sherman – da jeg var 13 år, så det begyndte ret tidligt, hvis man da kan anerkende mine første fotografier som kunst. Jeg lavede en serie, der hed ’Mig selv imod mig selv’, hvor jeg kæmpede imod mig selv i forskellige roller. Senere blev jeg professionel turist og optog mine iagttagelser undervejs, og efterhånden tog dokumentationen over.«
Colonel blander fiktion og dokumentation, hvorved der opstår en slags hyperfiktion, en parallel virkelighed i værkets form med ’Colonel’ som opdrejningspunkt. I rollen som ’colonel’, kan han få helt nye ting til at ske mellem mennesker. Man kan kalde hans kunst for social plastik eller social skulptur, ihukommende Joseph Beuys’ kunstbegreb. Konsekvent nok så filmer Colonel dette interview, der finder sted i hans store lejlighed i hjertet af Østerbro. Kameraets øje står åbent og følger med. Han har noget på mig, og jeg har noget på ham.
»Så kan jeg checke, om du citerer mig rigtigt,« gnækker han på sit fransk-engelsk.

Utopisk projekt
– Du undersøger både dig selv og begrebet kulturel identitet i dine serier. Hvad er kulturel identitet?
»Det ved jeg ikke. Det, jeg undersøger, er snarere kulturel afstand. Jeg måler helt konkret afstanden mellem det ene og det andet for at synliggøre den. Jeg forsøger at pejle mig ind på forskellene, jeg analyserer ikke, men undersøger via eksemplerne. Jeg er ikke sociolog, og jeg tager ikke den objektive videnskab i brug. Det er snarere mit eget, utopiske forskningsprojekt.«
– Du har tydeligvis talent for at bryde isen mellem folk og kommunikere med alle slags mennesker.
»Jeg elsker at komme i Nordvestkvarteret ved Føtex og på Amager Torv, for mennesker der er meget positive, viser det sig. Det er en sport at iagttage folk. Jeg bliver simpelt hen nødt til at tage til Amager Torv hver dag. Det er magi. Teorien kan aldrig forudse virkeligheden i gaden. Kunstneren er i denne rolle katalysator for uforudsete ting, som sker mellem mennesker. Jeg udveksler også med folk, der arbejder ligesom jeg, f.eks. Thomas Dalvang, der organiserer fester, hvor han f.eks. lader grønlændere møde stylede gæster fra Nasa-discoteket. Helt nye og forunderlige ting sker, og vanetænkningen bliver brudt. Danmark er for længst blevet et multietnisk samfund.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her