Læsetid: 4 min.

Kan en bøsse ikke være maskulin?

Nutidens unge tror ikke på kønnet, men mener dog, at mandlige sygeplejersker er bøssede
29. september 2001

»Tænk hvis kvindelighed var at have kæmpestore næsebor med hår i!«
Den unge kvinde på scenen på Roskilde Tekniske Gymnasium får de forsamlede elever til at fnise højt: »Avdrr..!«
»Eller tænk hvis kvindelighed var at kunne hoppe rigtig højt og slå en prut samtidig,« siger hun – og får spredte grin tilbage fra salen.
Det er formiddag i Roskilde. Efter at have været rundt på skoler i Slagelse, Nørresundby og Kolding er den såkaldte rullende kønsdebat ’Køn nok?’ nu nået til Roskilde Tekniske Gymnasium, hvor en hel sal af elever er mødt op for at høre, hvad kønsdebattørerne har på hjerte.
’Køn nok?’ er et projekt, som er opstået på baggrund af de seneste debatbøger om køn – som f.eks. Pikstormerne og Nu er det nok. Så er det sagt. Projektet går ud på, at en række mænd og kvinder med interesse i kønsdebatten tager ud på landets ungdomsuddannelser for at debattere køn med de unge.
»Vi tror ikke på, at kvindelighed eller mandlighed er en medfødt kerne indeni mennesket,« siger Louise Witt-Hansen – en af debattørerne og medforfatter til Nu er det nok. Så er det sagt – til de unge i salen.
»Vi mener, at køn er en social konstruktion,« siger hun.
’Social konstruktion’, ser det ud som om nogle af de unge i salen tænker, ’hvad i alverden er dét?’. Så går det straks nemmere, når der fra scenen bliver sagt næsehår, prutter, pik og kusse.

Dameskjold
I det hele taget er det med køn ikke noget de unge fra Roskilde Tekniske Gymnasium går og spekulerer synderligt meget i, viser det sig, da eleverne efter oplægget på scenen, går ud i klasserne sammen med kønsdebattørerne for at snakke videre om forestillinger om drenge og piger.
Louise og Rasmus Oehlenschlæger, der bl.a. er medforfatter af Pikstormerne, er gået med to andenårs-klasser ind i et klasseværelse og har bedt de unge om at tænke over, hvad man som dreng tror, at en pige forventer af drenge og omvendt.
»Det er der ikke forskel på. Drenge vil gerne have, at piger er forstående, og piger vil gerne have, at drenge er forstående – det er fuldstændig det samme,« siger en dreng.
»Man skal være bundærlig, for ellers kan man ikke regne med hinanden – det gælder for både piger og drenge,« siger en anden dreng.
»Hallo! Sikke nogle følsomme og bløde drenge, I har her i klassen,« siger Louise.
Der bliver fniset lidt nervøst – især fra drenge-rækkerne.
»Er der ikke nogen områder, hvor I føler, at der er forskel på dét at være dreng og pige?« spørger hun.
»Jo!« siger en dreng pludselig, »når man er i byen med sin dame, så forventer hun, at man skal være et skjold, hvis der opstår ballade.«
»Jeg skal ikke have nogen kæreste til at beskytte mig,« protesterer en pige højlydt, »så kan man jo have sin fyr rendende i røven hele tiden.«
Og så går snakken ellers om at slås – og om, at man ikke slår på en pige.

Delkøn
»Jeg vil mene, at der er noget, der hedder del-køn – dvs. nogle underkategorier af køn,« siger en dreng, da de to kønsdebattører forsøger at få teenagerne tilbage på kønssporet.
»Hvis man ser matematisk på det, kan man sige, at der er piger, der er sindssyge, piger, der er hysteriske, og piger, der er perfekte – det giver tre del-køn,« siger han og understreger, at drenge også er del-kønnede.
»Jeg tror ikke, noget menneske er perfekt,« tilføjer en dreng filosofisk.
»Hvad med de piger og fyre, der hænger dér på væggen – er de perfekte?« spørger Rasmus og nikker mod opslagstavlen, hvor en muskuløs mand og en barmfager kvinde i bikini er klistret op.
»Man kan godt have en god overkrop, men være et dumt svin indeni,« mener en pige.
Klassen er enige om, at udseendet betyder noget, men bliver hurtigt enige om, at det er det indre, der tæller.
Heller ikke piger og drenges opdragelse er særlig kønnet, mener de.
»Jeg tror, man gør, hvad man vil. Hvis man vil lege med dukker, gør man det, hvis man vil lege med biler, gør man det – det hele er ikke samfundets skyld,« siger en pige.
De andre nikker. Man gør det, man har lyst til.
»Men er der plads til at man gør det, man har lyst til?« prøver Rasmus til sidst.
»Hvis en af jer drenge sagde: Jeg vil sgu hellere være sygeplejerske end at gå på teknisk skole. Hvad så?«
»Det ville da bare være fint,« svarer en dreng.
»Dét synes jeg er hyklerisk at sige,« bryder en anden dreng ind, »hvis det var ens bedste ven, så ville man nok acceptere det. Men jeg tør vædde på, at hvis det var en eller anden, man ikke kendte ret godt, så ville man sige: Han er garanteret bøsse.«
De andre nikker.
»Ja, mænd, der er sygeplejersker er altså lidt bøssede – sådan ret feminine,« siger en pige.
»Kan en bøsse ikke være maskulin?« spørger Rasmus.
»Øhh..jo..men..,« lyder det overrasket fra klassen. Det havde de aldrig tænkt på. Og pludselig er det spisefrikvarter – og alt om kønnet er forlængst glemt.

*Følg den rullende kønsdebat på www.feministiskforum.dk/kon-nok

Serie

Debattørerne

Seneste artikler

  • 'Nogle gange er folk bare lidt for enige'

    11. august 2009
    Det er sjældent Informations artikler, der får Thomas Ole Brask Jørgensen til computeren for at skrive indlæg. Det er selve debatten, der tænder. Særligt rygklapperi kan få ham til tasterne
  • 'Jeg kan godt lide at provokere'

    8. august 2009
    Han er efterhånden vant til at blive overfuset på netdebatten. Men først når folk bliver rigtigt sure, viser de deres sande ansigt, mener Claus W. Oreskov, der er blevet kaldt både naiv og en fanatisk kommunist af andre debattører
  • Hvem har ansvaret for forskningen?

    15. december 2008
    Forskningsfrihed er ikke et tema, der optager ret mange andre end de ramte i den offentlige debat
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her