Læsetid: 7 min.

Kommercielt er godt

Generationen omkring de 30 har aflivet janteloven og favnet det kommercielle, siger programchef på TV2 Zulu, 32-årige Palle Strøm
1. september 2001

STUDIESTART

Interview
Drengen i lænestolen med det lidt nørdede og generte udseende har gjort lynkarriere i den danske mediebranche og står i dag som en af de mest progressive og fornyende personligheder i den danske tv-industri. Det er manden, der bragte docu soap-formatet til Danmark med serien »Nye Anden« optaget på Egmontkollegiet midt i 90’erne. Det er manden, der blev kendt for at lave ironisk kitsch-tv i programmet »Gotha«, der blev folkeeje for en hel generation. I 40 uger kunne man se Palle Strøm interviewe gamle børne-tv-værter som Poul Nesgaard og Poul Kjøller, mens han smilede ironisk og indforstået til kameraet og ud til Generation X-seerne.
»Gotha var sjovt for mig, fordi det var så tidstypisk en ting at gøre på det tidspunkt. Ironiseringen, for det første. Tilbageblikket,« siger Palle Strøm. »Jeg har gjort mig mange tanker om, hvorfor jeg gjorde det, men også hvorfor folk reagerede sådan på det. Det har været noget, vi kollektivt har haft brug for på en eller anden måde. Vores generation havde brug for at kigge tilbage på den der ironiske måde. Og nu er dét overstået. Det føler jeg i høj grad, at det er. Jeg ville aldrig kunne lave noget af den slags igen. Det ville være fuldstændig forkert at gøre i dag.«
»Nu handler vores generation utrolig meget om at skue fremad og være positive. Vi havde et intermezzo, der handlede om at forstå vores fortid, som jeg pludselig blev en del af – eller eksponent for. Lige pludselig og på en lillebitte kanal. Men det bragede igennem, fordi det ramte tidsånden så hårdt.«
– Det gjorde vel også, at du manifesterede dig selv som et ironikum?
»Ja. Jeg blev spurgt meget om det dengang, men der bliver ikke spurgt så meget til det mere, fordi de folk, jeg omgås, nok ikke synes, jeg er så ironisk længere. For det er jeg ikke. Gotha var samtidig en indre eksorcisme for mig, og måske også for min generation i en eller anden grad. Da det sidste program lukkede efter 40 omgange, var der ligesom en stemning af, at det var så det, og nu måtte vi rykke videre,« siger Palle Strøm.

Om at skære fra
I dag er Palle Strøm sammen med kollegaen Keld Reinicke chef for TV2’s lillesøster Zulu, hvis slogan er »Fordi vi elsker tv«. Spørger man Palle Strøm, hvorfor han elsker tv, tøves der længe, og svaret er velovervejet: »Tv er mit medie, fordi det har en passende tidshorisont. Der er mange muligheder, og jeg er vild med flygtigheden. Det gør det meget organisk, vibrerende og skiftende. Samtidig er tv et massemedie. Jeg kan godt lide, at man præger mange, og at man henvender sig til mange.«
»Og så kan jeg godt lide at tænke konceptuelt og analyserende. Jeg kan godt lide det minimalistiske. At tænke konceptuelt er en minimalistisk disciplin. Det handler om at skære fra. Det handler om at få en ide, der er så god, at den kan dubleres og kopieres. Ligesom normmeteren i Schweiz. Her siger man: Dét er ideen, dét er det grundlæggende. Fysikere taler om, at formler kan være smukke. E = mc2 er smukt. Noget så enkelt som de tre bogstaver udtrykker noget så komplekst. Det samme gør sig gældende med koncepter. Noget utrolig enkelt skal udtrykke noget meget komplekst.«

90’ernes tv-revolution
Danskerne har gennem 90’erne været vidner til en revolution inden for tv-koncepter, og seerne har slugt de nye former for underholdning råt. Seneste skud på stammen er reality-tv. Hvad mener manden, der bragte docu
soaps til Danmark om reality shows som »Big Brother« og »Robinson Ekspeditionen«?
»Jeg vil faktisk sige, at jeg har ændret min holdning til reality-tv, især omkring etikken i reality shows. Jeg synes, at nu ved folk, hvad de går ind til. Første gang man lavede Robinson Ekspeditionen, vidste folk det ikke. Da vidste den medvirkende ikke, at han eller hun blev castet som den dumme, fordi man i konceptet havde brug for en, der var dum, en der var fed, en der var smuk. Men nu ved man, hvad man går ind til. Derfor synes jeg, det er op til deltagerne selv at sige nej.«
Til efteråret kommer vi alle sammen til at stifte bekendtskab med tv-konceptet »Popstars«, som er en ny form for reality-tv. Her bliver deltagerne ikke døgnovervåget som i Big Brother. Konceptet sætter helt nye standarder for, hvad man kan med tv-mediet, mener Palle Strøm: »Popstars er det mest moderne tv-koncept, vi kommer til at se i efteråret, fordi det skaber noget i virkeligheden, som lever videre for evigt, hvis det går godt. Det er der ingen af de andre programmer, der gør overhovedet. Popstars skaber et band, der kommer til at leve i virkeligheden, og som kommer til at lave koncerter og plader. Og de vil komme til at leve et liv i denne verden. Det synes jeg, er meget moderne.«
Konceptet går i al sin enkelhed ud på, at man lader en håndfuld unge piger blive popstjerner med alt, hvad dertil hører: casting, styling, pladeindspilninger og -udgivelser, koncerter osv. Det nye i dette koncept er, at pladerne rent faktisk bliver udgivet i virkeligheden. Erfaringer fra de lande, hvor tv-programmet er blevet vist, viser, at pigernes musik ryger lige ind på toppen af hitlisterne.
– Men tror du ikke, Popstars-konceptet vil blive beskyldt for at være manipulerende, en pengemaskine, kommercielt?
»Jo. Men er det ikke også det, når man laver tandpasta? Kommercielt er jo ikke et negativt ord. Man sælger sine varer, og det er der ikke noget galt i. Jeg synes, min generation er præget af en enorm tro på fremtiden. Vores identitet ligger i fremtiden, vi ved, det er os, der former den. Alle, der er omkring de 30, er ved at træde i karakter som generation. Da vi var unge, blev den ene dommedagsmyte afløst af den anden. Enten var det atomkrig, eller også var det noget andet. Så galt gik det, at der var nogen, der skrev ’No future’ på deres tøj. Det er der ingen, der gør mere. Tværtimod. Slet ikke i vores generation. I vores generation har vi nu, hvor vi runder de 30, fundet ud af, at alt det, vi fik at vide af hippiegenerationen omkring jordens undergang, var ren bullshit. Det betyder nu, at vi åbner fuldstændig op.«
»Vi har dræbt janteloven i Danmark, og det betyder, at bands som Aqua tænkte, at de ville være nummer ét i verden. At danske filminstruktører laver genrefilm, der kan begå sig i udlandet. At vi i Danmark på tv-siden begynder at lave koncepter selv – og sælge dem – i stedet for bare at købe dem i udlandet. ’Den store klassefest’, som jeg har været med til at lave, kører i 13 lande! Det er ikke selvros det her, jeg er bare en del af en udvikling, hvor en hel generation har aflivet janteloven.«

Accepterer popkultur
»Vi er en generation, der er den første – i hvert fald i vores levetid – der ser kommercialismen som noget positivt, og som de første accepterer popkultur. Vores generation udmærker sig ved, at vi kan favne enormt bredt. Både
fin-, pop- og lavkultur bliver accepteret.«
– Kan du ikke forudse, at Popstars vil udløse et ramaskrig? Kritikerne vil sige, at det er for galt, at man bruger licenskronerne på at promovere et popband?
»Det tror jeg ikke. Det er faktisk overraskende, at der ikke var mere i medierne om Big Brother. Så meget var der heller ikke om, at det var da så sandelig også forfærdeligt, at man kan se deltagerne gå på lokum. Rent etisk var det jo aldrig gået i 70’erne. Så sker der typisk det, at man vænner sig til det. Robinson Ekspeditionen er jo en ren klassiker og lige til Nationalmuseet. Det siger noget om, hvor hurtigt grænserne forskubbes.«
»Popstars vil ikke vække nogen form for harme, fordi det har et positivt budskab.«
– Tror du ikke, medieprofessorer vil få masser af spalteplads om, at det er forfærdeligt og at det rammer lige i hjertekulen på folk, der fuldstændig ukritisk vil gå ud og købe en masse Popstars-plader?
»Jeg tror, at det, du nævner her, er det eneste, der er tilbage. Der bliver lidt i Information og Kristeligt Dagblad, hvor en lillebitte gruppe af bibliotekarer vil hidse sig op. Resten af samfundet er blevet voksen på det område.«
»Jeg tror, at vi er en generation af entreprenører, der er kendetegnet ved en dansk kreativitet og humanisme, og den slår igennem nu. Jeg tror, Danmark har en utrolig gunstig position, fordi vi har en kombination af humanisme, kreativitet og kommercialisme. Det sidste er vores svage punkt. Hvis vi kunne opdrages endnu mere i kommercialismens ånd, ville vi stå utrolig stærkt. Jeg kan mærke i min branche, at de dygtige er dem, der kan tænke kommercielt, og som forstår, at massekommunikation er vigtigt. Se på Aqua: God pop er pop, der kan sælges til mange. Jeg er sikker på, at Aqua har fungeret som et forbillede, der har banet vejen for tusinder. Ligesom Michael Jordan får folk til at spille basketball, så fik Aqua folk til at tænke, at vi danskere også kan noget kreativt,« siger Palle Strøm.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu