Læsetid: 3 min.

Det korte møde

To mennesker mødes og forelsker sig i Wong Kar-Wais poetiske kærlighedshistorie ’In the Mood for Love’, en smuk studie i antydningens kunst
14. september 2001

Film fra syd
Hvis man overhovedet kan tale om, at en film kan være en stemning, så er Wong Kar-Wais In the Mood for Love netop dét. En poetisk og melankolsk mosaik af kærlighed, svigt og håb, der med sine smukke, prægnante billeder overvælder og rører sit publikum, så det kan mærkes.
To af Hong Kongs mest markante skuespillere, Maggie Cheung og Tony Leung, spiller hovedrollerne i filmen, der foregår i Hong Kong i begyndelsen af 60’erne og skildrer en umulig kærlighedshistorie.
To ægtepar bliver naboer, da de lejer sig ind hos to familier i en gammel ejendom midt i den tæt befolkede storby. Hr. Chow (Leung) arbejder på en lille avis og hans kone på et hotel. Fru Chan (Chung) er sekretær for chefen i et firma, mens hendes mand er repræsentant for et japansk firma.
Hr. Chow og fru Chan ser næsten aldrig deres ægtefæller, der begge angiveligt arbejder sent eller er på forretningsrejse, og midt i storbyens menneskemylder er de begge endt som et par ensomme eksistenser.
Men hr. Chow og fru Chan finder hinanden i deres modløshed, og det går snart op for dem, at deres ægtefæller er dem utro med hinanden. Et venskab og siden en forelskelse udvikler sig mellem Chan og Chow, men i et kysk og konservativt samfund, hvor det nødig ses, at en gift kvinde knytter venskab med en gift mand, har kærligheden trange kår.

Storbymennesker
Det er en klassisk og ofte fortalt historie, som Wong Kar–Wai præsenterer os for i In the Mood for Love – fra Det korte møde til Da Harry mødte Sally – men det gør kun hans særegne måde at fortælle den på mere bemærkelsesværdig.
Vi befinder os i det blafrende storbymiljø med rodløse eksistenser, som 43-årige Kar-Wai har yndet at skildre i de af sine film, der foregår i nutiden. Men i sin nye film har han tonet sit flagrende sprog ned og ladet historie og stemning diktere stil og tempo. Kameraet panorerer rundt, og hænder, ben, nakker, ansigter i profiler, mennesker, der betragtes gennem vinduer og døråbninger, halvt skjult bag stolper og gardiner eller i slowmotion bevæger sig gennem tomme, regnvåde gader til tonerne af en sørgmodig vals, får lov til at tale i stedet for nok så mange ord.
Alt synes at have dobbelt betydning. Det bruges f.eks. i begyndelsen af filmen til at bygge op til, at de to naboer skal mødes og for første gang opleve hinanden med andre øjne.

Antydninger
Vi ser aldrig Chan og Chows ægtefæller, hører kun deres stemmer, og Kar-Wai får således fortalt os, at det er de to forsmåede mennesker, det drejer sig om. Det er et stort ansvar at lægge på Maggie Cheung og Tony Leungs skuldre, men de to skuespillere kan bære det.
Deres spil er studier i antydningernes kunst, som de aldrig forcerer, og lader deres karakterer udtrykke sig stumt, med mimik og kropssprog, hvilket falder fint i tråd med filmens afdæmpede tone.
Jeg har aldrig været begejstret for den fragmenterede visuelle og fortællemæssige stil, som Wong Kar-Wai benytter sig af i film som Chungking Express og Happy Together, men In the Mood for Love taler i sit eget leje til mine sanser, og jeg er begyndt at forstå, hvorfor instruktøren hyldes som en af sin generations store talenter.

*In the Mood for Love. Hong Kong. Instruktion og manuskript: Wong Kar-Wai. Kinesisk (Grand i København, Café Biografen i Odense og Øst for Paradis i Århus)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her