Læsetid: 4 min.

Ikke-kristne helligdage er et minefelt i skolen

Københavnske lærere vil gerne vide mere om ikke-kristne helligdage for at undgå konflikter med elever og forældre. Men at fejre de ikke-kristne helligdage er en helt anden sag
3. september 2001

Københavnske lærere vil gerne vide mere om ikke-kristne helligdage for at undgå konflikter med elever og forældre. Men at fejre de ikke-kristne helligdage er en
helt anden sag

Skal skolerne forpligte sig til at fejre de muslimske, jødiske buddhistiske og hinduistiske helligdage på lige fod med de største kristne helligdage?
Det er et af de spørgsmål, der er på programmet, når lærere, pædagoger, konsulenter, religiøse eksperter og repræsentanter for etniske minoriteter i dag mødes til seminar på Refshaleøen i København.
Blandt deltagerne er en snes lærere fra københavnske folkeskoler med en stor andel af tosprogede og især muslimske elever, og Information har på forhånd spurgt nogle af lærernes overordnede om deres holdning til det principielle spørgsmål.
Det generelle indtryk er, at de københavnske lærere gerne vil vide mere om religion og kultur for at kunne omgås elever og forældre respektfuldt og undgå konflikter. Men samtidig er der generelt intet ønske om at fejre de ikke-kristne helligdage.
»Vi skal jo også gerne lave andet i skolen end at feste, og hvis vi markerer både kristne og muslimske helligdage, vil vi blive anklaget for ikke også at fejre f.eks. de buddhistiske. Går vi først ind på den logik, bliver hele skoleåret én stor fest,« siger viceinspektør Peter Aksten fra Oehlenschlægergades Skole på Vesterbro, hvor andelen af muslimske elever er cirka 65 procent.
Skolen har valgt at markere religiøse helligdage mindst muligt. Visse juletraditioner holdes i hævd på grund af deres kulturelle værdi snarere end deres religiøse, og hverken påske eller pinse markeres.
»Vi fejrer de hedenske fester som Lucia og fastelavn, men vi ønsker ikke at gøre det religiøse mere markant. De store helligdage og måden at tackle dem på er et minefelt, hvor der er meget kort afstand mellem det, der bliver opfattet som rigtigt og forkert,« siger Aksten.
Heller ikke på Frederikssundsvejens Skole, hvor over halvdelen af eleverne har muslimsk baggrund, er der planer om at markere de to største muslimske helligdag, eid al-fitr og eid al-atta, på skolen.
»Vi gør meget ud af at respektere elevernes tro, men vi fastholder samtidig, at vi er en kommunal folkeskole, og derfor fejrer vi jul ved at synge julesange- og salmer, tænde adventskrans og læse juleeventyr højt,« siger skoleinspektør Bjarke Huss.
Han understreger lige som Peter Aksten, at eleverne har mulighed for at fejre højtiden derhjemme og markere den sammen med familien, lige som danske familier fejrer jul.
»Vi giver eleverne en eller to fridage omkring de store højtider, og så sørger vi for, at undervisningen i disse dage består af ting, som de tilbageværende får noget ud af, men som de fraværende ikke kommer bagud ved ikke at følge, f.eks. udflugter eller temadage,« siger Huss.

Fejring af jul
Også Oehlenschlægersgades og Rådmandgades Skole kan de muslimske elever få fri i en dag eller to omkring de to højtider, og ingen af de tre steder indgår der gudstjeneste i fejringen af jul.
»Vi forsøger at modificere de religiøse fester for på den måde at undgå konflikter, og vi har ikke oplevet, at elever eller forældre ønsker, at vi markerer f.eks. ramadanen på skolen,« siger viceinspektør på Rådmandsgades Skole, Jesper Framming.
På Oehlenschlægersgades Skole har forældre og elever derimod flere gange ytret ønske om, at skolen markerer de muslimske helligdage. Men det ønske bliver ikke opfyldt, pointerer viceinspektør Peter Aksten:
»Vi har lagt et niveau, hvor ingen synes, at de religiøse indslag og markeringen af helligdage bliver for meget, og så må vi leve med, at nogen kunne ønske sig mere,« siger han.
Generelt har skolerne kun få konflikter omkring religiøse mærkedage, men inspektørerne vurderer, at der er behov for at øge lærernes viden om religion.
Pædagogisk konsulent i Københavns Kommunes ungdoms- og uddannelsesforvaltning, Asad Ahmad, oplyser, at kommunen netop har afsluttet en undersøgelse af lærernes ønsker, og et gennemgående ønske var at få større viden om tosprogede elevers kultur og religion.
»Der er stor interesse for at få mere at vide, og vores to-sprogede konsulenter bliver flittigt brugt,« siger Asad Ahmad, der også oplyser, at kommunen har lavet et sæt retningslinjer, der slår fast, at muslimske elever bør kunne få en eller to fridage omkring de største helligdage.
»Det er vores indtryk, at denne regel fungerer fint, men ingen er, så vidt jeg ved, gået videre, selv om det er muligt. Der er for eksempel ingen, der har benyttet den store frihed i fridagsplanlægningen til at gøre nogle af de muslimske helligdage til fridage for alle,« siger Ahmad.
Hos Danmarks Lærerforening har man i den kalender, der sendes ud til samtlige medlemmer af foreningen, i år markeret ramadanens begyndelse og afslutning. Men foreningen har ingen holdning til, i hvilken grad de enkelte skoler skal tage hensyn til eller markere ikke-kristne helligdage, oplyser informationsmedarbejder Niels de Voss.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her