Læsetid: 2 min.

Kunsten intet at gøre

Preben Harris er det forløsende smertepunkt i ’Indenfor murene’
15. september 2001

Teater
Indenfor Murene er det danske mestereksempel på naturalistisk teater – det er her, der bliver spist kødbollesuppe med ryggen til publikum. Henri Nathansens gamle stykke fra 1912 plejer også at være en kærlighedshistorie om to unge, hvis forældre ikke vil have, at de får hinanden – fordi hun er jøde, og han er kristen. Men i Mogens Pedersens instruktion på Odense Teater bliver netop dén historie faktisk ikke den vigtigste. Her stjæler den gamle jødiske Adolf Levin hele billedet: Det er i hans sorg over datterens svigt, at tårerne trykker på tilskuerrækkerne, og det er i hans resignation, at stykkets egentlige smertepunkt forløses.
Forklaringen er den simple, at det er Preben Harris, der spiller Levin. Harris mestrer det naturalistiske spil med sådan en overlegenhed, at det mest af alt virker, som om han ingenting gør. Han opfører sig tilsyneladende, som om han sad i sin egen stue og ikke på scenen. Et minimalt hovedryk, et greb med hånden om armlænet, en skraben med fødderne under sofabordet – knap synlige virkemidler, der indrammer hele hans opbragte temperament og sårede stolthed inde bag den spændte vest med lommeuret.

Postulat-forelskelse
De andre skuespillere omkring ham vimser og grimasserer og trækker stive ben efter sig – efter instruktørens anvisninger, formodentlig – men uden en chance for at komme op på siden af Harris som det suveræne midtpunkt. Morten Thunbo som sønnen Hugo er den eneste anden på scenen, der rammer den rigtige timing, og som kan sidde stille uden at flytte blik som efter en brugsanvisning. Selv det unge par Esther og Jørgen – Nadia Auda og Claus Riis Østergaard – er så flyvske og uden tyngde, at deres forelskelse virker som et postulat. Og det hjælper naturligvis ikke, at instruktionen har placeret dem med mindst ti meter mellem sig i de afgørende opgør. Som Levins hustru virker Kirsten Saerens desuden sært splittet mellem en rammende stemmeføring og hænder, der hele tiden dementerer ordene – og desuden fremstilles mødrene til de unge så gamle, at det må være en biologisk usandsynlighed. Men lad nu det ligge.
Publikum i lørdags var nemlig også overraskende højt oppe i årene. Det kan måske bare skyldes en abonnementstilfældighed. Men sagen er selvfølgelig, at dette stykke er så hamrende aktuelt, at forestillingen helst skulle indfange alle de unge, der driver omkring på Odense Banegård om aftenen – eller nogle af de folk, der dagligt lever med kultursammenstød ude i Vollsmose. Så ville forestillingen rykke.
Måske vil det umiddelbart være svært for et teateruvant publikum at se tværs igennem cigarhørmen og den pligtopfyldende kniplingsscenografi af Chr. Tom-Petersen. Men hvis Harris ikke kan få de unge til at lytte, så kan ingen.

*’Indenfor Murene’ af Henri Nathansen. Instruktion: Mogens Pedersen. Scenografi: Chr. Tom-Petersen. Odense Teater (i samarbejde med Det Danske Teater). Til 6. okt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her