Læsetid: 3 min.

Lykketoft: Enkelt EU er umuligt

De kommende års reformer vil næppe kunne gøre EU så enkelt og åbent, at mange beslutninger ikke stadig vil virke mærkværdige for borgerne, erkender udenrigsminister Mogens Lykketoft
8. september 2001

Han er pragmatiker helt ud til fingerspidserne. Efter otte år som kompromiskunstner bag regeringens finanslove har Mogens Lykketoft nu fundet sig til rette i den øverste etage på Asiatisk plads. Herfra vil han forsøge at gyde olie på de oprørte vande i EU-debatten. Foreløbigt har han haft en heldig hånd: Med sin EU-tale ’Europa i verden’ for to uger siden formåede Lykketoft at komme SF imøde – og dermed at påbegynde den brobygning i EU-debatten, som har været efterlyst siden euro-valget.
Lykketofts EU-tale var en reaktion på de vidt forskellige visionstaler, som europæiske toppolitikere har holdt, siden den tyske udenrigsminister Joschka Fischer lancerede sin EU-vision på Humboldt Universitet i Berlin sidste år.
Fischer satte sindene i kog med sit forslag om at lave en klar arbejdsdeling mellem et »føderalt« EU og nogle mere uafhængige medlemsstater. På mandag kommer Fischer til København for at fortælle om sin EU-vision. Information har sat Lykketoft i stævne for at få hans direkte svar på det spørgsmål, som Fischer selv stillede Europa for et år siden:
– Hvordan kan vi forhindre, at EU bliver helt uigennemsigtigt med kompromiser, der er stadig mere mærkelige og uforståelige?
»Det er et vanskeligt spørgsmål. Uigennemskuelighed er nemlig ikke et problem, der kun findes inden for EU-samarbejdet. Det er også et problem i national politik, når mange parter skal finde sammen om fælles løsninger. Dét kan føre til indviklede og uigennemskuelige beslutninger. Men sådan er politik; kompromiskunst. Det kan altså ikke lade sig gøre at undgå mærkelige kompromiser i politik, hvor forskellige parter altid skal have hvert deres fingeraftryk,« siger udenrigsminister Mogens Lykketoft til Information.

Umulige alternativer
Lykketoft slog i sin EU-tale for to uger siden til lyd for en styrkelse af Ministerrådet – det forum, hvor de europæiske stats- og regeringschefer mødes med jævne mellemrum. Den danske regering lægger sig dermed i kølvandet på bl.a. den franske statsminister, Lionel Jospin, som tidligere har præsenteret sin vision for fremtidens EU under titlen ’Føderation af nationalstater’. Det vil sige et samarbejde, hvor nationalstaterne stadig udgør grundstenen i EU.
Flere europæiske politikere, herunder Joschka Fischer, har kritiseret modellen for at være for hemmelighedsfuld, fordi beslutningerne dermed trækkes væk fra offentligheden – og over i lukkede, diplomatiske cirkler.
Benelux-landene har også kritiseret tanken om at lade Ministerrådet få mere magt, fordi de store lande derved kan få bedre mulighed for at overtrumfe de mindste lande i de lukkede forhandlinger.
Lykketoft understreger dog, at det ikke er muligt at lave en enkel beslutningsstruktur i EU, hvis man skal bevare nationalstaterne som basis:
»Det er muligt, at EU vil blive mere uigennemskueligt. Der vil altid være en risiko for, at de store medlemslande dominerer. Dét har der været i hele Europas historie. Men hvad er alternativet – som både er levedygtigt og som de europæiske regeringer kan blive politisk enige om? En enklere struktur vil være mere føderalistisk. Og dét vil vi aldrig kunne blive enige om. Så enkelt er det. Eller: Så kompliceret er det faktisk.«

Større dansk enighed
– Informations forlag har udgivet en debatbog om den ny økonomi og politik, hvor én af pointerne lyder: ’Ethvert organisationsdiagram skal kunne pisses i sneen’; altså være så enkelt, at det kan tegnes i én bevægelse. Kan din
EU-vision ’pisses i sneen’?
»Det er nok at stille lidt for store krav til mig. Men jeg kan godt forstå problemet med uigennemskuelighed. EU’s historie betyder blot, at det er utænkeligt, at man skulle kunne lave et samarbejde med en så enkel – og føderalistisk – struktur som bl.a. Joschka Fischer ønsker. Det er i hvert fald utænkeligt i min levetid.«
– Regeringens kurs er i et europæisk perspektiv moderat. Har nederlaget i euro-valget fået regeringen til at sænke ambitionerne i EU-politikken?
»Jeg mener ikke, at regeringen er kommet hverken SF eller andre EU-skeptikere imøde. Jeg tror, at den voksende konsensus i dansk EU-politik skyldes, at SF har erkendt, at EU i dag er vores mulighed for at spille en rolle i en globaliseret verden. Endnu kan vi dog ikke blive enige med SF om, at vores fire forbehold næppe vil kunne forblive uantastede i al evig fremtid. Men det kan jo være, at vi ender med at blive enige, fordi SF selv skifter holdning i det lange løb,« siger Lykketoft.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu