Læsetid: 3 min.

En manisk alder

’No way om jeg vil leve i et samfund uden e-mails, fjernsyn og Internet,’ siger Nikolaj Gammeltoft, der ikke deler fremtidsfrygten og kritikken af det moderne samfund
28. september 2001

(2. sektion)

Portræt
Som det er læseren bekendt: Her i informationsalderen bliver vi – såfremt vi opsøger det – konstant overbebyrdet med nyheder, informationer, beskeder, e-mails og billeder. Meget af det er ubrugeligt.
Mange mennesker siger stop og får stress og ondt i maven (husk blot på ’dotcom-syndromet’) og må klare sig gennem dagen på piller.
Men andre lærer at navigere i det kaotiske informations-flow – og nogle nyder det måske ligefrem og har det som tun i en dåse olie.
Til den sidste kategori hører den 28-årige cand.scient.pol. Nikolaj Gammeltoft, som Information har mødt i en travl frokosttime på
Espressobaren i København.
Gammeltoft »elsker at være på Internettet«, fortæller han indledningsvis, og han elsker at modtage e-mails. I sit arbejde som konsulent i TDC’s (TeleDanmark Communications) kommunikationsafdeling modtager han 50-100 e-mails om dagen og afsender selv et tilsvarende antal. Sideløbende med telefonsamtalerne sender han 900 SMS-beskeder i kvartalet eller 10 om dagen. Og han bliver ved: På et par minutter kan han overskue, hvad der vises på 30 tv-kanaler, siger han, og han kan lige så hurtigt overskue historierne på 5-10 nyhedssites på Internettet. Når Nikolaj Gammeltoft forlader sit skrivebord på arbejdet, går han hjem og tænder fluks for sin hjemme-pc. Så er han på igen. »Det er fuldstændig absurd at tale om, at ’nu er det blevet for meget’,« siger han.
»Vi lever i et informationssamfund, hvor meget af det, vi laver, beror på, at vi kan modtage informationer via e-mails, Internettet eller telefonen.«

Efter Nikolaj Gammeltofts mening skærper de mange daglige informationer, som vi får smidt i hovedet, blot evnen til at sige fra og hurtigt gennemskue, hvad der er relevant. For ham er det et spørgsmål om træning.
»Man kan ikke have for meget information, men man kan være for dårlig til at sortere og ordne den information, man får ind. Det nemmeste i verden er at slette en e-mail – det er langt nemmere end at slippe af med mennesker i telefonen.«
Alligevel hører man, at mange mennesker synes, at strømmen af f.eks. e-mails er blevet en gene. Men den attitude mener Gammeltoft ikke er acceptabel.
»Hvad er alternativet til e-mails? Så går arbejdsprocessen i stå, det går langsomt, og der er dokumenter, som ikke bliver sendt rundt. Det er det samme som at sige, at tv skaber forvirring, fordi der er for mange kanaler. Skal vi så afskaffe tv’et? Så mister man noget.«
»Det er en ny arbejdskultur, som beror på en vis form for drive, som vi ikke har set tidligere. Det er klart, at der er mange mennesker, som stejler over det.« Nikolaj Gammeltoft mener, at samfundet, kulturen og arbejdsformerne har ændret sig meget i de senere år, og at det efterhånden kun er »de forstenede fagforeninger som HK«, der kæmper imod at lade grænserne mellem arbejde og fritid flyde.
»Medarbejderne er interesseret i det, fordi det giver mere fleksibilitet i hverdagen. Så kan de passe barnet hjemme eller møde senere og gå hjem tidligere for at lave præsentationen færdig om aftenen. Folk vil det her.« Teknologien, mener han, er ikke drevet af et selvstændigt drive, der gør, at den breder sig mod folks vilje. Der er ingen strukturel tvang.
Det er Gammeltofts erfaring, at det »som regel« er mennesker over de 40-50 år, som synes, at f.eks. e-mails er en uoverskuelig byrde. Han spørger retorisk, om Poul Nyrup mon zapper gennem 30 kanaler, når han ser fjernsyn, og om han mon nogensinde har sendt en SMS-besked. Nikolaj Gammeltoft svarer selv: »Nej, det lyder ikke sandsynligt. Og sådan er der mange midaldrende, som ikke har de mest basale evner til at navigere i informationssamfundet.«
Noget af det, han sætter mest pris på, er, når personer over 50 forsøger at følge med informationsstrømmen og kæmper med e-mails af egen fri vilje.
»Min far, som fylder 60 næste år, sender SMS-beskeder. Og SMS-beskeder er jo et trin højere end e-mails. Hvis man ikke kan sende en e-mail, kan man ikke være på en moderne arbejdsplads,« mener han. »Jeg forstår simpelthen ikke folk, der har behov for at koble fra. Jeg er always on.«
Nikolaj Gammeltoft medgiver, at det lyder manisk, »...men informationsalderen er en manisk og energisk tidsalder, hvor der ikke synes at være tålmodighed med den gamle ni-til-fire-mentalitet... jeg har i hvert fald ikke.«

FAKTA
Blå Bog
Nikolaj Gammeltoft er 28 år og cand.
scient.pol. fra Københavns Universitet (1998). I 1999-2000 var han ansat i Venstres politisk økonomiske sekretariat. I dag arbejder han som kommunikationskonsulent i teleselskabet TDC’s (det tidligere Tele Danmark) kommunikationsafdeling. Sideløbende underviser han på DIS (Denmarks International Study program) i faget dansk politik og samfund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu