Læsetid: 3 min.

Mens vi venter på Metroen

Gratisavisen metroXpress byder på velprioriterede, stramt redigerede nyheder i overskueligt format
4. september 2001

Mens vi venter på Metroen, tager vi xpressen, metroXpressen, forstås. Danmarks – altså Københavns – nyeste skabning på mediemarkedet, den reklame-finansierede gratisavis metroXpressen, man siden i går har kunnet indhylle sig i under morgentog-turen på vej til arbejde.
En 24-siders tætpakket sag med et hav af korte nyheder om stort og småt uddelt på S-togs stationer, uddannelsescentre og andre steder i Københavns-området, hvor folk nu engang kommer forbi. Oplaget er på 130.000 eksemplarer, hvorfor metroXpress er Københavns største avis.
Lad det være sagt med det samme. Det er ikke nogen Frankfurter Allgemeine Zeitung, Guardian, El Pais eller Liberation, dette her. Det prøver den nu heller ikke på at være, selv om det internationale snit ikke fejler noget. 21 byer fordelt på 15 lande og 14 sprog i Europa, Nord- og Sydamerika.
I Sverige, hvor Metroen udkommer i tre udgaver fordelt på Stockholm, Göteborg og Skåne/Malmö, har den mere end en million læsere til sammen og placerer sig således som landets mest læste morgenavis. Metros Helsinki-udgave er den næstmest læste avis i byen. I alt har Metro International næsten ni millioner læsere, hvoraf 40 procent af læserne er under 30 år.
Det første, der slår én, er antallet af historier. Den er faktisk tætpakket med historier om stort og småt, de fleste på et rimeligt hæderligt niveau, og langt over, hvad man normalt forbinder med gratisaviser og lokalblade. Men overraskelserne mangler. Forsiden er prydet med alle forældres stående skræk, nyheden fra sidste år, forrige og formentlig næste år, nemlig, at ’Unge tager mere narko’, på trods af alle kampagner.

Stoffer og valg
På indlands-siderne følges der op med en 52 linjers uddybning, hvor en misbrugskonsulent har undersøgt 100 unge techno-freaks og fundet, at halvdelen var på en eller anden form for stoffer. En ung dansende på diskotek IN i det indre København illustrerer problemet på bedste vis: »Vi er mindst en tredjedel her, der er på stoffer. Vi har det skønt. Det er kun gamle sure mænd som jer, der mener, at det er slemt«. Ovenover er der en 45 linjers klassisk valg-historie om de konservatives udspil til finansloven, nedenunder en om Venstres ditto.

Flagrende udpluk
På udlandssiderne rystes posen grundigt, så FN’s generalsekretær, Kofi Annan, ikke blot kæmper for freden i Congo, men tillige om spaltepladsen med en historie om »Haj angriber ti-årig dreng ved badestrand«. 18 udlandshistorier på to sider, heraf fem af dem på kun godt ti linjer.
Dette noget alsidige, let flagrende udpluk af verden er en helt bevidst prioritering af stoffet, forklarer Per Michael Jensen, administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør.
»Det at få folk til at læse udenrigsstof er ofte et spørgsmål om alene at få deres øjne til at blive på siden, bare et stykke tid. Det gør man via små, anderledes historier. Og så er verden jo ekstremt alsidig. Derudover vil vi slet ikke ind og konkurrere med de store morgenaviser eller Information om baggrundshistorier, dybdeborende temaer eller holdningspræget stof. Det marked er dækket. Hullet i markedet er at få nogle mennesker til at læse avis, der ikke ellers gør det.«

Lys fremtid
»Et af de store problemer i Danmark er, at de unge ikke læser avis. Erfaringen fra Sverige viser, at antallet af avislæsere under 30 år er vokset med 50 procent på fem år, fordi Metro har lokket en ny gruppe mennesker ind, der ellers ikke læste avis,« siger Per Michael Jensen.
Professor i journalistisk fra Roskilde Universitetscenter, Jørgen Poulsen, spår metroXpress en lys fremtid.
»Det undrer mig, at dagbladene i København ikke er gået ind i denne niche før. Konkurrencen fra radio, tv og internettet er jo stærkt stigende og gør, at det bliver sværere og sværere at sælge almindelige nyheder. Og nu er det nok ved at være for sent. For det er en heftig konkurrent, man er oppe imod,« siger Jørgen Poulsen
Den svenske mediekoncern MTG, der står bag metroXpress, har jo en international udveksling af nyheder. Og så har de penge, så metroXpress kan blive ved, indtil der kommer et overskud om to-tre år.«
»Der ligger jo en masse penge, som dagbladene lige så godt selv kunne have tjent, for de har jo de samme nyheder i forvejen,« siger Jørgen Poulsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her