Læsetid: 3 min.

Moderat pres på medierne

PR-krigen raser. Arafat redder med eget blod amerikanere, og Arne Melchior vil torturere freden frem
15. september 2001

Mediebilleder
Atter vil billeder ændre verden. Billedet af det brændende World Trade Center er ikon for det 21. århundredes globaliserede angst – alt kan ske, selv fiktion.
Ikonet lagde sig naturligt som et halvgennemsigtigt, pastelfarvet vandmærke i bunden af blandt andet TV2’s nyhedsdækning de afskyelige begivenheder i USA. CNN har passeret dette stadie – nu skal der signaleres national samling og frygtløs handlekraft, hvorfor tv-stationens temaoverskrifter »America Under Attack« og det mere aggressivt forventningsfulde »America’s New War« er illustreret med Stars and Stripes. Ved elektronikkens hjælp holdes flaget konstant blafrende, uanset at situationen lige nu synes at befinde sig i orkanens vindstille øje. Sært så stille denne katastrofe har været. Ingen skrig flænsede højttalerne, ingen afrevne lemmer fyldte skærmen, og kommentatorerne på CNN udøvede en overmenneskelig selvkontrol, mens de med uamerikansk stive overlæber berettede, at nu falder det første tårn, og der synker minsandten det andet.

Mens vi venter
Medierne kæmper nu med tidsrummet mellem terrorangrebet og det imødesete visuelt symmetriske modsvar fra myndighederne.
I dette mellemrum byder andre billeder sig til, og kæpheste skamrides.
Om nødvendigt må aktørerne selv skabe en ’photo-op’, mulighed for fotografering. Yasser Arafat lod sig forleden af verdenspressen fotografere med en kanyle i armen. Han blev på et hospital i Gaza tappet for blod, der angiveligt skal ende i venerne på amerikanske ofre for terrorangrebene.
Yasser Arafat ved, at fredshungrende palæstinensere
– som vel er de allerfleste – nu skal rulle deres sten af en sag op ad et umådeligt stejlt bjerg. Så hvad skal den ulykkelige mand stille op? Op til fotografering, I kan få det sidste og dyrebareste, jeg har, mit hjertensblod, blot I viser mit folk nåde og holder bombeflyene tilbage… Følgelig lægger han sig i en bibelsk scene og bløder for amerikanerne. Grotesk og grinagtigt, hvis det hele ikke havde været så forbandet sørgeligt.
På den modsatte side af konflikten tænkes der også i public relations.
Rigmanden Osama bin Ladens skæggede araberansigt toner ind over den styrtende skyskraber på Manhattan – to sider af samme sag, forstår vi.
Osama bin Laden ligner langtfra en forretningsmand fra Wall Street, snarere en overvintret hippie, som den effektive moderne verden i den grad kan undvære. Som skurketype meget mere medieegnet end for eksempel de hvide velnærede glatbarberede centraleuropæiske typer som Milosevic, Mladic og Karadzic. Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, kræver, at regeringen kortlægger »samtlige grupper af terror-sympatisører i Danmark, og derefter håndfast tager de nødvendige skridt,« som der står på partiets hjemmeside, hvor det digitale fotografi af formand Pia Kjærsgaard med jævne mellemrum blinker jovialt med det ene øje. Kristian Thulesen Dahls ’håndfast’ er nøgleordet.
Og samtidig stikordet til gruppenæstformanden for Centrum-Demokraterne, Arne Melchior, der frisk benytter de tragiske dødsfald i USA til at slå endnu et hidsigt slag for sit hjertensbarn, ’det moderat fysiske pres‘, som efter hans mening bør slippes løs i Israel, USA – og i allierede krigsførende nationer?
Hans partiformand, Mimi Jakobsen, har så travlt med at redde Red Barnet, at hun ikke redder Arne Melchior fra hans egne infantile dumheder. Eller i det mindste tager afstand fra det tommelskruesamfund, som hendes ganske fremtrædende partimedlem nu fører dansk valgkamp på.
Er det kun hjerteløse, der har svært ved at blive grebet af Arne Melchior og Yasser Arafat, når de begrunder deres fotogene og citatvenlige optræden i offentligheden med medfølelse for terrorismens ofre?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu